A.der henviser til, at enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering er forbudt i henhold til artikel 21 i chartret; der henviser til, at inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af deres særlige bestemmelser er enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet også forbudt; der henviser til, at i henhold til Domstolens vide fortolkning skal "på grund af køn" forstås bredt som alle former for forskelsbehandling vedrørende kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika Domstolens dom af 30. april 1996, P. mod S. og Cornwall County Council , sag C C-13/94, ECLI:EU:C:1996:170; Domstolens dom af 7. Januar 2004, K.B. mod National Health Service Pensions Agency og Secretary of State for Health, sag C-117/01, ECLI:EU:C:2004:7, Domstolens dom af 27. april 2006, Sarah Margaret Richards mod Secretary of State for Work and Pensions, sag C-423/04, ECLI:EU:C:2006:256, og Domstolens dom af 26. juni 2018, M.B. mod Secretary of State for Work and Pensions, sag C-451/16, ECLI:EU:C:2018:492.;

B.der henviser til, at alle former for og udtryk for had og intolerance, herunder hadefuld tale og hadforbrydelser, er uforenelige med Unionens værdier om menneskelig værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som nedfældet i artikel 2 i TEU; der henviser til, at fremme og beskyttelse af Unionens grundlæggende værdier afhænger af EU-institutionerne, medlemsstaterne og enhver anden relevant aktør, der modvirker forudindtagethed, fordomme og intolerance, samt af udryddelse af had;

C.der henviser til, at hadefuld tale og hadforbrydelser er komplekse og flerdimensionelle fænomener med vidtrækkende konsekvenser for menneskerettighederne og retsstatsprincippet i demokratiske samfund; der henviser til, at bekæmpelse af fremmedhad, racisme, kvindehad, homofobi, transfobi og andre former for fordomme, intolerance, forskelsbehandling, herunder på grund af politiske eller andre holdninger, og had mod visse enkeltpersoner eller samfundsgrupper kræver, at EU og dets medlemsstater udvikler en holistisk reaktion i tæt samarbejde med relevante interessenter, herunder civilsamfundet; der henviser til, at kriminalisering er et redskab til at bekæmpe sådanne forbrydelser;

D.der henviser til, at bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser, både online og offline, kræver en flerdimensionel tilgang og, hvor det er relevant, forskellige midler til at bekæmpe dem, herunder strafferet, civilretlige og administrative procedurer og andre vigtige politikker eller sociale foranstaltninger; der henviser til, at medlemsstaterne allerede har forpligtet sig til at vedtage lovgivning og foranstaltninger, der straffer hadforbrydelser, adresserer underrapportering og indfører eller videreudvikler kapacitetsopbyggende aktiviteter for retshåndhævelsespersonale og retsembedsmænd Årlige data fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder om hadforbrydelser.; der henviser til, at det for effektivt at bekæmpe hadefuld tale og hadforbrydelser er afgørende at tackle de grundlæggende årsager hertil, navnlig stereotyper; der henviser til, at forebyggende foranstaltninger, uddannelse, herunder digital uddannelse og digitale færdigheder og kompetencer til fremme af sikre digitale rum, træning og bevidstgørelse er afgørende i denne henseende; der henviser til, at EU og medlemsstaterne bør fremme en bedre forståelse af behovet for mangfoldighed og dialog inden for en ramme med demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, oplyse borgerne om betydningen af at respektere pluralisme og bekæmpe negative stereotyper og stigmatisering;

E.der henviser til, at hadefuld tale og hadforbrydelser kan udgøre særligt alvorlige forbrydelser og ikke kun berører de enkelte ofre og deres samfund, hvilket påfører dem lidelser og begrænser deres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, men også samfundet som helhed, hvilket undergraver grundlaget for EU;

F.der henviser til, at ikke al hadefuld tale udgør en forbrydelse, men bidrager imidlertid til at normalisere udtryk for had og intolerance;

G.der henviser til, at der i de seneste årtier har været en kraftig stigning i forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefuld tale i hele EU Se f.eks. årsrapporten om ECRI's aktiviteter for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2019 og årsrapporten om ECRI's aktiviteter, der dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december 2020, og undersøgelsen bestilt af Europa-Parlamentets Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender med titlen "Hate speech and hate crime in the EU and the evaluation of online content regulation approaches" (Hadefuld tale og hadforbrydelser i EU og evaluering af tilgange til regulering af onlineindhold), juli 2020., en stigning i forskellige former for racisme, antisemitisme, islamofobi, fremmedhad, homofobi, transfobi og andre former for intolerance og en alarmerende stigning i hadefuld tale og tilskyndelse til hadefuld tale online og offline; der henviser til, at personer, der tilhører sårbare grupper såsom LGBTIQ+-personer, racialiserede personer, etniske, religiøse eller sproglige mindretal, oprindelige samfund C. Lingaas, "Hate Speech and Racialised Discrimination of the Norwegian Sámi: Legal Responses and Responsibility", Oslo Law Review, Vol. 8, No 2, 2021, s. 88., Civil Rights Defenders, "Joint submission to the UN Universal Periodic Review of Sweden – 35th Session of the UPR Working Group of the Human Rights Council – January 2020", 2019., personer med handicap, personer med socioøkonomisk dårligt stillede baggrunde, asylansøgere, flygtninge og migranter, er tilbagevendende mål for hadefuld tale og hadforbrydelser; der henviser til, at der har været en markant stigning i omfanget af hadforbrydelser og hadefuld tale mod LGBTIQ-personer i Europa ILGA Europe, "2023 Annual Review of the Human Rights Situation of Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex People in Europe and Central Asia", februar 2023. samt en stigning i forskelsbehandling og had mod kvinder; der henviser til, at forskelsbehandling baseret på flere forskellige faktorer danner grobund for hadefuld tale og hadforbrydelser; der henviser til, at mål for hadefuld tale i stigende grad udelukkes fra samfundet;

H.der henviser til, at stigningen i forskelsbehandling og had forværres i mange medlemsstater af ekstremistiske og populistiske bevægelser og multiplikatoreffekten af onlinemiljøet og de sociale medier, hvilket fremmer reviktimisering; der henviser til, at denne stigning fører til farlige splittelser i samfundet som helhed og truer demokratiet;

I.der henviser til, at der er dokumentation for, at hadefuld tale og hadmotiverede hændelser fortsat er underrapporteret i EU European Union Agency for Fundamental Rights, "Encouraging hate crime reporting – The role of law enforcement and other authorities", 2021., hvilket gør det vanskeligt at kvantificere problemets omfang;

J.der henviser til, at medier og journalister spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at informere samfundet og bidrage til den demokratiske proces;

K.der henviser til, at den politiske debat i stigende grad er kendetegnet ved hadefuld tale; der henviser til, at valgkampagner giver særlig grobund for hadefuld tale og tilskyndelse til had, hvilket ikke kun påvirker den politiske sfære, men også samfundets funktion som helhed og øger den politiske polarisering; der henviser til, at hadefuld tale rettet mod kvinder i offentlige roller har nået et alarmerende niveau; der henviser til, at politiske ledere spiller en væsentlig rolle og har et betydeligt ansvar i kampen mod hadefuld tale og intolerance; der henviser til, at de bør gå foran med et godt eksempel og offentligt fordømme tilfælde af had;

L.der henviser til, at mindreårige er særligt sårbare ofre for hadefuld tale og hadforbrydelser, også i skoler og online ved cybermobning; der henviser til, at sådanne angreb bringer deres fysiske og mentale integritet i fare og påvirker deres fysiske udvikling og mentale sundhed; der henviser til, at de derfor skal have særlig opmærksomhed;

M.der henviser til, at medlemsstaterne ikke behandler hadefuld tale og hadforbrydelser på samme måde i deres respektive straffelove, hvilket efterlader visse grupper med utilstrækkelig beskyttelse i visse dele af EU; der henviser til, at dette gør det vanskeligt at fastlægge en fælles europæisk tilgang til bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser; der henviser til, at den manglende juridiske beskyttelse kan have katastrofale følger for ofre;

N.der henviser til, at den nuværende EU-ramme kun omfatter hadefuld tale og hadforbrydelser på grund af race, farve, religion, afstamning og national eller etnisk oprindelse; der henviser til, at der i øjeblikket ikke findes nogen omfattende fælles juridisk definition af hadefuld tale og hadforbrydelser på EU-plan; der henviser til, at der er et klart behov for effektivt at bekæmpe hadefuld tale og hadforbrydelser af andre årsager såsom køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, alder, handicap og andre grundlæggende karakteristika, navnlig dem der er beskyttet i henhold til artikel 21 i chartret, og enhver kombination af disse karakteristika; der henviser til, at EU skal beskytte de mest sårbare i samfundet; der henviser til, at der bør lægges særlig vægt på at identificere de personer, grupper eller samfund, der er mest sårbare over for hadefuld tale og hadforbrydelser, for at undgå en negativ indvirkning på beskyttelsen af ofre;

O.der henviser til, at artikel 83, stk. 1, i TEUF fastsætter klare krav til opførelse af nye kriminalitetsområder på listen over grænseoverskridende kriminalitet i EU; der henviser til, at den særlige grænseoverskridende dimension af hadefuld tale på internettet er klar; der henviser til, at den digitale omstilling fremhæver behovet for at tackle dette fænomen på europæisk plan; der henviser til, at der er behov for at bekæmpe hadefuld tale og hadforbrydelser på et fælles grundlag og på EU-plan; der henviser til, at EU har ansvaret for at handle;

P.der henviser til, at EU's strafferetlige reaktion på hadefuld tale og hadforbrydelser bør være stærk, forholdsmæssig og skræddersyet til dens formål for på behørig vis at beskytte offeret og lægge behørig vægt på ytrings- og informationsfriheden, der hører til demokratiets grundpiller; der henviser til, at EU bør garantere, at enhver begrænsning af ytringsfriheden med henblik på at forhindre og bekæmpe hadefuld tale ikke misbruges af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at bringe mindretal til tavshed eller undertrykke kritik; der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme om ytringsfrihed skal respekteres, når der etableres beskyttelse mod hadefuld tale;

Q.der henviser til, at de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i kampen mod hadefuld tale og hadforbrydelser, først og fremmest er den menneskelige værdighed og princippet om forbud mod forskelsbehandling; der henviser til, at en sådan beskyttelse bør være universel; der henviser til, at beskyttelse mod intolerance, uanset om den er baseret på race, national oprindelse, seksuel orientering, religion, ideologi, alder, anskuelse eller enhver anden personlig, fysisk eller social tilstand eller omstændighed, uanset udtryksform, ikke må begrænses til bestemte grunde eller motiver;

R.der henviser til, at ændringer i den sociale dynamik kan skabe nye motiver for hadefuld tale og hadforbrydelser, som skal behandles inden for den fælles EU-ramme, hvilket kræver, at artikel 83, stk. 1, i TEUF, der opregner en liste over strafbare handlinger i EU, udvides;

S.der henviser til, at Kommissionen i 2021 fremlagde en meddelelse om "Et mere inklusivt og beskyttende Europa: udvidelse af listen over strafbare handlinger i EU til at omfatte hadefuld tale og hadforbrydelser" med henblik på at tilføje hadforbrydelser og hadefuld tale til listen over kriminalitetsområder, hvor Parlamentet og Rådet kan fastsætte minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger og sanktioner, der finder anvendelse i alle EU's medlemsstater, jf. artikel 83, stk. 1, i TEUF; der henviser til, at Rådet skal vedtage en afgørelse herom;

T.der henviser til, at denne afgørelse fra Rådet vil være et første skridt i retning af at skabe det nødvendige retsgrundlag for som et andet skridt at vedtage en fælles retlig ramme til bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser i hele EU; der henviser til, at der er et presserende behov for en sådan fælles retlig ramme for at fastsætte minimumsstandarder vedrørende definitionen af strafbare handlinger og sanktioner og derved bekæmpe hadefuld tale og hadforbrydelser på et fælles europæisk grundlag for at sikre konsekvent beskyttelse af de potentielle ofre for sådanne handlinger i hele Unionen;

U.der henviser til, at Rådet endnu ikke har vedtaget en afgørelse; der henviser til, at visse medlemsstater har blokeret for konkrete fremskridt i denne specifikke sag i Rådet;

V.der henviser til, at artikel 83, stk. 1, i TEUF kræver enstemmighed i Rådet for at udpege "andre kriminalitetsområder"; der henviser til, at dette krav har vist sig at være skadeligt for at opnå de nødvendige fælles fremskridt inden for bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser i hele EU;