1.glæder sig over bestræbelserne fra EU-fiskerisektorens side samt de fremskridt, der er gjort for at gøre fiskeriet endnu mere bæredygtigt og bidrage til, at de marine økosystemer beskyttes og udnyttes på en bæredygtig måde; mener, at havene trods disse bestræbelser og fremskridt påvirkes af flere andre faktorer såsom overfiskeri, klimaændringer, forsuring, invasive fremmede arter og forskellige kilder til forurening, navnlig fra landbaserede aktiviteter og transport, som til en vis grad er uden for fiskernes kontrol og udgør betydelige trusler mod fiskernes livsgrundlag og de marine økosystemer;

2.fremhæver den selvstændige værdi af havene og alle arter, der afhænger af dem; understreger, at sunde marine økosystemer er afgørende for livet på Jorden og spiller en central rolle for planetens trivsel; anerkender, at der er behov for at forbedre havenes beskyttelse på globalt plan og EU-plan;

3.mener ligesom alle interessenter, der er involveret i fiskeri- og miljøpolitikker, at sunde marine økosystemer gavner vores sundhed, samfund og økonomi og er afgørende for hele planeten og navnlig de befolkninger, der er afhængige af dem;

4.minder om havenes afgørende betydning som en søjle i klima- og fødevaresystemerne, da de dækker 71 % af jordens overflade, producerer halvdelen af vores ilt og absorberer en tredjedel af CO2-emissionerne; understreger behovet for at udvikle politiske og finansielle tilgange til bevaring og bæredygtig udnyttelse af havene; opfordrer til global bevaring af levebrød, der afhænger af havet, og havets biodiversitet; understreger havets afgørende rolle, navnlig inden for kulstofbinding, udvikling af vedvarende energi, jobskabelse, bekæmpelse af fattigdom, godstransport og internetkommunikation; advarer om den indbyrdes afhængighed mellem fiskeri og fødevaresikkerhed, da 3,3 milliarder mennesker er afhængige af fødevarer fra havet for at få mindst 20 % af deres indtag af animalsk protein;

5.bemærker, at kystsamfund har benyttet Europas have som spisekammer i mange generationer; mener, at fiskeri- og akvakultursektorerne og disse kystsamfund bidrager til en bæredygtig fødevaresikkerhed inden for rammerne af den blå økonomi; mener, at en bæredygtig udnyttelse og forvaltning af marine ressourcer bør ses som et bidrag til de marine økosystemer og ikke en forringelse af dem;

6.mener, at Kommissionens handlingsplan mangler en tilgang, som er sammenhængende med andre prioriteter og strategier såsom sikringen af fødevaresikkerheden og EU's strategiske autonomi; fremhæver desuden, at handlingsplanen bør forvaltes gennem en integreret, konsekvent og økosystembaseret tilgang, der fremmer synergier mellem alle maritime aktiviteter for at forebygge konflikter og fremme samarbejde, navnlig med hensyn til havenergiinfrastruktur, og at planen bør sikre lige vilkår med lande uden for EU; mener, at handlingsplanen ikke tager tilstrækkeligt hensyn til faktorer såsom stigende priser, styrkelsen af den fælles fiskeripolitiks sociale dimension og styrkelsen af den økonomiske vækst og beskæftigelsen;

7.beklager, at den foreslåede handlingsplan kommer på et tidspunkt, hvor fiskerisektoren bebyrdes af konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine, de stigende og uforudsigelige oliepriser samt brexit;

8.understreger en generel bekymring over manglen på reel høring af interessenter med henblik på at sikre støtte til handlingsplanen; udtrykker en generel bekymring over, at Kommissionens forslag ikke tager tilstrækkeligt højde for proportionalitetshensyn;

9.minder om, at handlingsplanen bør være forenelig med målene for den fælles fiskeripolitik for at sikre, at alle fiskeri- og akvakulturaktiviteter er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt og forvaltes i overensstemmelse med en økosystembaseret tilgang; minder om, at handlingsplanen også bør være forenelig med målene om at sikre økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele og bør bidrage til tilgængeligheden af fødevareforsyninger og sikre den størst mulige udnyttelse af de tilgængelige fiskerimuligheder for at reducere afhængigheden af markederne i tredjelande; bifalder alle mål, der muliggør en konsekvent tilgang mellem den fælles fiskeripolitik og andre politikker, navnlig miljølovgivning;

10.tilslutter sig behovet for at styrke og forbedre videnskabelige forsknings- og innovationsprojekter, der bør gennemføres på en måde, som er forenelig med andre af EU's politikker, pilotprojekter og videnskabelige projekter inden for innovation og forskning, f.eks. dem, der har til formål at reducere og erstatte brugen af (mikro)plast;

11.beklager den manglende sammenhæng i handlingsplanens titel såvel som manglen på et helhedsorienteret sæt forslag i handlingsplanen, da den hovedsagelig fokuserer på at ændre fangstpraksis, der påvirker arter og levesteder, og ikke tager hensyn til potentialet for tilpasning mellem fangstmetoder og -praksis og beskyttelsen eller genopretningen af økosystemer; minder om den specifikke relevans af at finde en balance mellem kravene til brugere og fordelene for naturen for at sikre forudsigelighed og juridisk klarhed og understreger behovet for, at fiskere indgår som en del af løsningen i stedet for at blive udpeget som årsagen til problemet;

12.glæder sig over, at handlingsplanen også kommer ind på muligheden for at indføre yderligere foranstaltninger til at øge selektiviteten, herunder innovationer, der kan forbedre selektiviteten af fiskeredskaber og -anordninger, og foranstaltninger til at reducere fangsterne af ungfisk og bifangster af følsomme arter; minder om, at utilsigtede fangster af følsomme marine arter skal reduceres og om muligt helt undgås, så de ikke udgør en trussel mod disse arters bevaringsstatus, sådan som det kræves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger;

13.glæder sig over Kommissionens opfordring til at reducere bifangster af følsomme arter; fremhæver navnlig det presserende behov for en indsats for at reducere bifangsterne af almindelige delfiner og marsvin ved at indføre kortvarige lukninger af visse fiskeriområder kombineret med akustiske alarmer og forbedrede overvågningssystemer i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning; minder om, at der findes finansiel kompensation og finansielle incitamenter under Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) til at afbøde de socioøkonomiske virkninger af disse foranstaltninger;

14.fremhæver behovet for at udforme og støtte initiativer til genopretning af marine økosystemer, som kun kan lade sig gøre, hvis de politiske beslutningstagere engagerer sig fuldt ud og samarbejder med dem, hvis levebrød afhænger af disse havområder; anmoder til dette formål om finansiel støtte til videnskabelige undersøgelser og dataindsamlinger om marine økosystemer samt finansiel kompensation og finansielle incitamenter, f.eks. gennem Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF), som bør bruges til at yde effektiv støtte til EU-fiskerflåder, der er ved at omstille sig til mere selektive fangstmetoder, og navnlig til at støtte de fiskere, der rammes hårdest af restriktionerne, samt til at afbøde de socioøkonomiske virkninger af restriktive foranstaltninger;

15.understreger til eksempel, at videnskabelige undersøgelser viser, at en forøgelse af maskestørrelser og mindstemålene for landede fisk vil gøre det muligt at lade de yngste fisk blive i vandet og derved øge fiskebestandenes muligheder for at yngle, hvilket vil føre til et øget udbytte for fiskerne og større landinger pr. enhedsindsats;

16.gentager målene om at beskytte mindst 30 % og strengt beskytte mindst 10 % af EU's havområder senest i 2030; bemærker, at EU har gjort fremskridt med hensyn til at udpege nye beskyttede havområder, både som en del af EU's Natura 2000-net og gennem supplerende national udpegning;

17.understreger, at beskyttede havområder er forskelligartede med hensyn til størrelsen og de arter, levesteder og økosystemer, der skal beskyttes, fastlægges med forskellige bevaringsmål og ikke bør betragtes som ensartede områder, der alle har de fordele for marine økosystemer, der knytter sig til velforvaltede beskyttede havområder; mener derfor, at Kommissionens handlingsplan udgør en alt for forenklet og generaliseret tilgang og derved giver det indtryk, at alle beskyttede havområder kan oprettes og forvaltes på samme måde, hvilket eksempelvis illustreres af forslagene vedrørende visse fiskeredskaber og udfasningen af mobilt bundfiskeri i alle beskyttede havområder senest i 2030; efterlyser en afbalanceret tilgang til fastlæggelsen og oprettelsen af beskyttede havområder, som tager hensyn til bevaringsmålene for hvert enkelt område, men også de aktiviteter, der traditionelt finder sted på disse områder, samt det dynamiske og omskiftelige miljø forårsaget af klimaændringer, og som samtidig sikrer en effektiv inddragelse af fiskere i udpegningen og forvaltningen af områderne;

18.bemærker, at der er stærk videnskabelig konsensus om, at beskyttede havområder kan være til gavn for fiskeriet på grund af deres afsmittende virkning og deres positive virkninger for rekrutteringen, f.eks. gennem beskyttelse af ynglepladser, ungfisk og store moderfisk med en stor reproduktionsevne, sådan som det ses i forskellige beskyttede havområder i hele EU; fremhæver, at velfungerende beskyttede havområder giver betydelige socioøkonomiske fordele, navnlig for kystsamfund samt fiskeri- og turistsektorerne, og at beskyttede havområder kan udfylde økologiske funktioner af central betydning for fiskebestandenes reproduktion, f.eks. ved at sikre gydepladser og opvækstområder, og kan forbedre deres modstandsdygtighed;

19.gør Kommissionen og medlemsstaterne opmærksom på, at andre effektive instrumenter til miljøbeskyttelse, herunder andre effektive områdebaserede bevaringsforanstaltninger, bør tages i betragtning i handlingsplanen for at bidrage til at nå de fastsatte mål og få mest muligt ud af de foranstaltninger, der allerede er blevet gennemført i et miljø, der er dynamisk og omskifteligt på grund af klimaændringer, og for at medvirke til at bevare proportionaliteten mellem alle foranstaltninger;

20.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre de beskyttelsesforanstaltninger eller restriktive foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de specifikke bevarings- og genopretningsmål for hvert af de beskyttede havområder, herunder de tekniske foranstaltninger, der kræves for at nå målene, og gennem tilstrækkelig finansiering, i første omgang rettet mod de mest truede områder og de Natura 2000-områder, som har til formål at beskytte marine levesteder; minder om medlemsstaternes retlige forpligtelser og fremhæver, at Kommissionen har indledt procedurer mod visse medlemsstater for angiveligt ikke at have opfyldt deres forpligtelser i henhold til habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).;

21.mener, at beskyttede havområder og andre beskyttede områder er redskaber og ikke udgør mål i sig selv; anerkender, at disse områders succes afhænger af, at de anerkendes og accepteres af fiskere, kystsamfund og andre interessenter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lancere og finansiere programmer for videnskabelig forskning og opfordrer til at inddrage fiskerisektoren, herunder det ikkeindustrielle fiskeri, samt andre relevante interessenter i udformningen, forvaltningen, oprettelsen og overvågningen af samt kontrollen med beskyttede havområder;

22.mener, at inddragelsen af det videnskabelige samfund, fiskerisektoren og alle relevant interessenter ikke kun kan udføres af EU, navnlig når det gælder om at forhindre dårlig praksis fra udenlandske flåders side; opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at imødegå globale aktiviteter, der skader beskyttelsen af havet, herunder aktiviteter udført af flåder fra tredjelande såsom den kinesiske flåde, og at der gøres overvejelser om at etablere et globalt netværk af beskyttede havområder;

23.udtrykker sin dybe bekymring over konsekvenserne af olie- og gasudvinding for havmiljøet og for fiskeriet og akvakulturen; gentager sin opfordring til at forbyde al miljøskadelig aktivitet inden for udvindingsindustrien, herunder minedrift og udvinding af fossile brændstoffer, i beskyttede havområder;

24.fremhæver, at mange EU-fartøjer anvender mobile bundslæbende fiskeredskaber, og at mange kystregioner er socialt og økonomisk afhængige af aktiviteter, hvortil der anvendes mobile og faste bundslæbende redskaber, f.eks. aktiviteter vedrørende skaldyrbrug; fremhæver, at restriktioner for eller forbud i fiskerizoner mod mobile bundslæbende fiskeredskaber ikke blot er et spørgsmål om at flytte fiskerfartøjer til andre fiskeområder; understreger, at det er nødvendigt at tage hensyn til bl.a. de mulige tilgængelige ressourcer, der kan fanges med disse redskaber, fiskernes praktiske erfaringer samt tilstedeværelsen og omfordelingen af fiskerfartøjer i tilstødende områder for at undgå overlapning, der kan føre til konflikter om brug af området, et øget pres i andre fiskeområder og forværrede arbejdsforhold;

25.minder om, at de skridt i retning af regionalisering, der blev taget under den sidste reform af den fælles fiskeripolitik, var et forsøg på at bevæge sig væk fra en standardtilgang, som førte til, at beslutninger blev alt for centraliserede inden for EU; glæder sig over de foreslåede foranstaltninger i handlingsplanen, som skal forbedre regionalt samarbejde; mener imidlertid, at der med handlingsplanen tages visse skridt i den modsatte retning, navnlig hvad angår forslagene om bundtrawling;

26.mener, at der er taget adskillige initiativer både inden for og uden for rammerne af handlingsplanen vedrørende disse fangstmetoder, hvilket har ført til et kludetæppe af forskellige initiativer og skabt tvivl om sammenhængen og forudsigeligheden i foranstaltninger, der vil blive truffet på EU-plan, og har alvorlige konsekvenser for fiskernes og fiskerisamfundenes tillid til (EU's) politikformulerings- og beslutningsprocesser;

27.mener, at enhver plan om at gennemføre bestemmelser om eller restriktioner for brugen af et bestemt fiskeredskab skal udarbejdes i overensstemmelse med andre politikker og tage hensyn til alle interessenter samt alle relevante fødevaresikkerhedsmæssige, socioøkonomiske, miljømæssige, tekniske og videnskabelige aspekter; gentager, at foranstaltninger, der møder bred opbakning og underbygges af disse overvejelser, vil være mere vellykkede og lettere at gennemføre;

28.mener, at konsekvenserne af enhver handlingsplan eller ethvert lovgivningsforslag skal fastlægges på grundlag af videnskabelige og socioøkonomiske vurderinger og evalueringer; bemærker det manglende perspektiv på konsekvenserne af visse aspekter af handlingsplanen, f.eks. på den ene side Kommissionens opfordringer til medlemsstaterne om senest ved udgangen af marts 2024 at forbyde mobilt bundfiskeri i de beskyttede havområder, som i henhold til habitatdirektivet er Natura 2000-områder, der beskytter havbunden og marine arter, mens Kommissionen på den anden side anmoder medlemsstaterne om parallelt og med samme frist at fremlægge oplysninger om, hvordan de agter at sikre, at mobilt bundfiskeri senest i 2030 er udfaset i alle beskyttede havområder, uden at afvente f.eks. konklusionerne om de videnskabelige og socioøkonomiske konsekvenser af tidligere forslag; glæder sig over, at Kommissionen har erkendt, at en tilgang med et totalforbud mod mobilt bundfiskeri ikke er egnet til at nå målene i handlingsplanen;

29.mener, at alle foranstaltninger vedrørende bundtrawling bør vurderes i overensstemmelse med alle mulige retningslinjer, herunder retningslinjerne fra Det Internationale Havundersøgelsesråd og fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri, samt de bedste tilgængelige videnskabelige data; mener, at disse foranstaltninger bør tage hensyn til, at bundtrawling er en af de mest almindelige og mest regulerede fangstmetoder i Europa, og at den først og fremmest bør reguleres inden for rammerne af forordningen om tekniske foranstaltninger (forordning (EU) 2019/1241 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105).), hvis formål, som titlen angiver, er "bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer";

30.bemærker, at videnskabelige organer såsom Det Internationale Havundersøgelsesråd og adskillige fagfællebedømte videnskabelige undersøgelser har påvist og anerkendt, at mobile bundslæbende fiskeredskaber påvirker økosystemerne; fremhæver imidlertid, at virkningerne af trawling varierer, og at metoden afhængigt af forskellige faktorer såsom typen af fiskeri af videnskaben betragtes som bæredygtig og forenelig med opfyldelsen af målene for bevaring af havbunden og bestande, der udnyttes ud over det maksimale bæredygtige udbytte;

31.fremhæver, at Kommissionens hensigt om at pålægge foranstaltninger gennem sin handlingsplan i stedet for at lade de to lovgivere træffe afgørelse risikerer at modvirke god forvaltning og dialog mellem interessenter og forskellige forvaltningsniveauer og at undergrave den institutionelle balance og de enkelte institutioners rolle i beslutningsprocessen;

32.understreger kompleksiteten og mangfoldigheden i forvaltningen af ålebestanden, som ikke kan begrænses til en enkelt havorienteret tilgang; gentager, at åleforordningen blev fundet egnet til formålet ved Kommissionens evaluering i 2020; er ikke desto mindre af den opfattelse, at der er behov for en bedre gennemførelse af åleforordningen og yderligere styrkede foranstaltninger fra medlemsstaternes side for at sikre, at forordningen gennemføres ud fra en samlet tilgang; minder Kommissionen og medlemsstaterne om at gøre fuld brug af åleforordningen som den centrale politik for forvaltningen og genopretningen af ålebestanden og sikre en holistisk og samlet tilgang, der tager højde for ålens livsstadier i såvel hav- som ferskvand og tager hensyn til indvirkninger på ålebestanden fra såvel fiskeriet som andre aktiviteter, der ikke vedrører fiskeri, ved at gennemføre foranstaltninger fuldt ud i alle relevante områder;

33.mener, at foranstaltninger, der træffes uden for rammerne af åleforordningen, kan undergrave sammenhængen i den vedtagne politik; udtrykker derfor dyb bekymring over den ikkeholistiske tilgang i Rådets forordning (EU) 2023/194 Rådets forordning (EU) 2023/194 af 30. januar 2023 om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om fastsættelse af sådanne fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2023 og 2024 (EUT L 28 af 31.1.2023, s. 1)., som har begrænset ålefiskeriet ved at indføre en forbudsperiode på seks måneder, uden at interessenter er blevet hørt på behørig vis og uden at overveje en fuld pakke af foranstaltninger på andre politikområder eller passende kompensation, herunder foranstaltninger, der tager højde for de socioøkonomiske indvirkninger; mener derfor, at der bør foretages en forudgående analyse af arternes genopretning samt deres mulige rolle i bekæmpelsen af invasive arter, inden yderligere restriktive foranstaltninger som bebudet i handlingsplanen tages til overvejelse;

34.gentager sin opfordring til, at der oprettes en ålespecifik ekspertgruppe for at sikre fuld og afbalanceret repræsentation af alle relevante interessenter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til regelmæssigt at ajourføre deres åleforvaltningsplaner og overholde deres rapporteringsforpligtelser i henhold til åleforordningen;

35.noterer sig de talrige erklæringer og klare udtalelser fra medlemsstaternes repræsentanter, der rejser tydelige bekymringer over handlingsplanen og de usikkerheder, der knytter sig til den; bemærker, at medlemsstaterne især har sat spørgsmålstegn ved den alt for forenklede tilgang, som Kommissionen har fulgt, når det gælder restriktioner for bundtrawling i beskyttede havområder;

36.mener, at den angivelige modsætning mellem udviklingen af fiskerisektoren og beskyttelsen af den marine biodiversitet er en blindgyde; mener, at begge dele kan opnås på en afbalanceret måde, sådan som det er blevet anført af repræsentanter for medlemsstaterne, efter at handlingsplanen blev fremlagt;

37.glæder sig over oprettelsen af en særlig dialoggruppe bestående af Kommissionens Generaldirektorat for Miljø (GD ENV) og Generaldirektorat for Maritime Anliggender og Fiskeri (GD MARE), medlemsstaterne og interesserede parter; mener, at dialoggruppens rolle bør være at lette viden og mulige drøftelser mellem fiskeri- og miljøsamfund samt at give medlemsstaterne en platform for gennemsigtighed og dialog vedrørende gennemførelsen af deres køreplaner;

38.bekræfter på ny sit tilsagn om at udøve Parlamentets prærogativer og beføjelser i forbindelse med ethvert initiativ, f.eks. lovgivningsforslag og delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, uanset om de er knyttet til handlingsplanen eller ej;

39.bemærker, at gennemførelsen af handlingsplanen, på trods af at den ikke er juridisk bindende, vil medføre betydelige socioøkonomiske omkostninger for medlemsstaterne og deres flåder, da den indeholder ca. 90 foranstaltninger i form af forordninger, vejledning, analyser, køreplaner, undersøgelser, rapporter og initiativer; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre de nødvendige undersøgelser i god tid som led i forberedelserne på alle nye eller reformerede forordninger eller initiativer samt til at tage hensyn til og tage del i maritime fysiske planlægningsprocesser mellem regioner og havområder, men også mellem forskellige medlemsstater og med tredjelande, for at sikre socioøkonomiske fordele;

40.mener, at foranstaltningerne i handlingsplanen så vidt muligt bør følge den almindelige lovgivningsprocedure for at sikre større åbenhed og bør omfatte en reel konsekvensanalyse med behørig inddragelse af alle interessenter;

41.noterer sig med bekymring manglen på klarhed om de retlige konsekvenser af handlingsplanen som følge af visse udtalelser fra Kommissionen, f.eks. under dens fremlæggelse for Parlamentets Fiskeriudvalg og for forskellige interessenter; mener, at dette ikke har skabt klarhed og stabilitet for fiskerisektoren og har haft en skadelig indvirkning på mange sektorer i fiskeindustrien på et tidspunkt, hvor usikkerheder forårsaget af de kumulative konsekvenser af forskellige kriser gør det svært for de mennesker, der arbejder i industrien, at holde moralen oppe;

42.noterer sig med bekymring, at Kommissionen i stigende grad anvender ikkebindende instrumenter, f.eks. meddelelser, som ofte kaldes for "blød lovgivning", til at fremsætte ganske konkrete politiktiltag uden at følge op på dem med lovgivningsforslag; mener, at enhver usikkerhed mellem den tilsigtede juridiske betydning af de udsendte meddelelser og deres reelle retsvirkning meget vel kan påvirke retssikkerheden og forudsigeligheden for sektoren og rejse juridiske spørgsmål med hensyn til den institutionelle balance samt grænserne for og udøvelsen af EU's beføjelser; mener derfor, at Kommissionens meddelelser ikke bør anvendes til at fremsætte bindende foranstaltninger;

43.beklager, at visse meddelelser fra Kommissionen og navnlig fra GD MARE og GD ENV indeholder modstridende udtalelser vedrørende handlingsplanens bindende virkninger; opfordrer Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri og Generaldirektoratet for Miljø til at være mere lydhøre over for fiskerisektorens særlige karakter, inden de udarbejder eller kommer med forslag om fælles initiativer;

44.støtter Kommissionens formands tale om Unionens tilstand i 2023, hvori det blev erklæret, at der for alle nye retsakter ville blive foretaget en kontrol af konkurrenceevnen; anmoder om at sikre, at handlingsplanen, alle fiskerirelaterede lovgivningsforslag og andre initiativer omfatter en kontrol af konkurrenceevnen med hensyn til deres socioøkonomiske virkning på forskellige aktiviteter og deres virkninger på kystsamfundene og sektoren for rekreativt fiskeri samt den samlede virkning på tilgængeligheden af fødevareforsyninger;

45.beklager, at handlingsplanen ikke ledsages af en socioøkonomisk undersøgelse, en konsekvensanalyse med en videnskabelig analyse eller en midtvejsrapport og ikke indeholder forslag om nogen form for yderligere finansieringsforanstaltninger til den grønne omstilling og energiomstillingen; gør Kommissionen opmærksom på, at strategiske dokumenter såsom denne handlingsplan bør forelægges de forskellige interessenter og tage højde for deres holdninger på en mere koordineret og klar måde og omfatte samlede vurderinger af de miljømæssige, sociale, økonomiske og juridiske konsekvenser af deres gennemførelse; opfordrer til at træffe alle foranstaltninger, herunder incitamenter og kompensationsmekanismer, som er nødvendige for at opnå en retfærdig og afbalanceret omstilling;

46.minder om, at medlemsstaterne fuldt ud skal gennemføre artikel 17 i forordningen om den fælles fiskeripolitik, når de tildeler fiskerimuligheder; opfordrer medlemsstaterne til at tildele fiskerimuligheder på grundlag af gennemsigtige og objektive kriterier baseret på fiskerflådernes sociale og miljømæssige resultater og til at gennemføre artikel 17 som et redskab til at tilskynde til en ansvarlig fiskeripraksis med lav miljøpåvirkning;

47.fremhæver, at handlingsplanen bør bidrage i lige dele til alle bæredygtighedssøjlerne i den fælles fiskeripolitik (den miljømæssige, den sociale og den økonomiske søjle) og bl.a. bidrage til øget produktivitet, anstændige arbejdsforhold i sektoren, navnlig for småfiskeriet, og stabile markeder, garantere sikre og bæredygtige kvalitetsprodukter uden at bringe fødevaresikkerheden og -autonomien i fare, så fiskere sættes i stand til at udnytte deres fiskekvoter til fulde, og bidrage til genopretningen og beskyttelsen af miljøet for at modvirke klimaændringer og muliggøre tilpasning til deres virkninger;

48.glæder sig over Kommissionens opfordring til dataindsamling om indvirkningen af rekreativt fiskeri, men understreger behovet for også at tage hensyn til de økonomiske og sociale virkninger af bæredygtigt rekreativt fiskeri; mener, at rekreativt fiskeri kan give særdeles gode muligheder for at fremme en tilgang med "borgervidenskab";

49.mener, at FN-traktaten om det åbne hav er et betydeligt resultat på internationalt plan for beskyttelsen af havene; beklager imidlertid, at der i handlingsplanen ikke insisteres tilstrækkeligt på behovet for at inddrage gensidighed i internationale aftaler; finder det derfor afgørende, at EU på internationalt plan samarbejder med andre parter for at gennemføre regler med målsætninger og mål svarende til dem, der er fastsat i den fælles fiskeripolitik, navnlig i artikel 28, stk. 2, litra d), i forordningen om den fælles fiskeripolitik, den europæiske grønne pagt og verdensmålene for bæredygtig udvikling;

50.understreger vigtigheden af, at EU samarbejder med udviklingslandene, navnlig landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet, for at forberede den fremtidige udvikling af vedvarende havenergi ved at dele EU's ekspertise inden for havplanlægning og industriel udvikling; opfordrer EU til at øge udviklingslandenes kapacitetsopbygning og finansiering med henblik på at forbedre hav- og kystforvaltningen, udvikle havøkonomiske strategier, afhjælpe forvaltningsmangler og bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og ulovlig handel med havressourcer; understreger, hvor vigtigt det er at finde løsninger, der opfylder lokale behov for nulemissionsenergi og sikrer, at marine økosystemer beskyttes, og at traditionelle aktiviteter såsom fiskeri bevares; understreger, hvor vigtigt det er at inddrage kystsamfundene i gennemførelsen af disse foranstaltninger; fremhæver endvidere vigtigheden af at støtte bæredygtige fangstmetoder i regionerne i den yderste periferi baseret på bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og forvaltning af fiskeri, akvakultur og turisme som et middel til at sikre den langsigtede socioøkonomiske udvikling i disse regioner;

51.opfordrer EU til at fremme gennemsigtighed i fiskeriet og andre havbaserede udvindingsindustrier i partnerlandene, da det er afgørende for at standse overfiskeri, tab af biodiversitet og krænkelser af menneskerettighederne; understreger, at udviklingslande i kystområder kan gennemføre de standarder, der er skitseret i initiativet om åbenhed på fiskeriområdet og i gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien, for at forbedre gennemsigtigheden;

52.anmoder om at sikre, at alle restriktioner, uanset om de er baseret på handlingsplanen eller ej, også automatisk gælder for produkter, der importeres fra lande uden for EU, navnlig i betragtning af at EU importerer 70 % af de fisk, der forbruges i Unionen; understreger, at dette er afgørende for at sikre sammenhæng mellem interne og eksterne politikker og lige vilkår mellem erhvervsdrivende i og uden for EU;

53.noterer sig, at fangster fra mobile bundslæbende redskaber tegner sig for 25 % af de samlede fangster i EU; mener, at nye forvaltningsregler, navnlig hvis der er tale om begrænsninger eller restriktioner for anvendelsen af bestemte fangstmetoder på EU-plan, ikke bør udgøre en risiko mod fødevaresikkerheden eller føre til en stigning i importen af fiskeriprodukter, især ikke hvis disse produkter fanges med fiskeredskaber, som er underlagt begrænsninger eller restriktioner i EU;

54.støtter fiskerisektorens igangværende bestræbelser på at forbedre fangstmetodernes selektivitet og mindske sin miljøpåvirkning; fremhæver de positive eksempler på genopretning af artsbestande i beskyttede områder, samtidig med at fiskeriet opretholdes; støtter yderligere bestræbelser på at fremme fælles fiskeriforvaltningsordninger, hvorunder lokale interessenter tager ansvar for bæredygtig forvaltning og investerer mere i forskning, innovation og udvikling af nye fiskeredskaber og fangstmetoder; fremhæver fiskernes rolle som "havets vogtere", deres indsats for at genoprette fiskebestande og deres bidrag til at genoprette marine økosystemer;

55.bemærker, at der ifølge Kommissionen er gjort mærkbare fremskridt i retning af et mere bæredygtigt fiskeri i et praktisk perspektiv igennem de senere årtier takket være den fælles fiskeripolitik; fremhæver dog, at denne bedring har haft store omkostninger for de fleste fiskerisamfund;

56.fremhæver vigtigheden af at inddrage alle relevante interessenter fra fiskere til civilsamfundsrepræsentanter i beslutningsprocessen og gennemførelsen af tiltag, der bidrager til at beskytte og genoprette marine økosystemer, og som kan understøtte et bæredygtigt og modstandsdygtigt fiskeri;

57.understreger, at der bør lægges særlig vægt på ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i betragtning af den afgørende rolle, som kvinder og unge mennesker spiller, navnlig med hensyn til den bæredygtige havbaserede økonomi og de beskyttede havområder;

58.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.