1.noterer sig, at udviklingen af teknologier har udvidet det område, der er egnet til omkostningseffektive geotermiske energiprojekter og deres omfang;

2.understreger potentialet i udnyttelsen af allestedsnærværende overfladenære geotermiske kilder med lave temperaturer, der er tilgængelige i alle medlemsstater; fremhæver potentialet i dybtliggende geotermisk energi, der kan anvendes direkte til varme- og elproduktion;

3.bemærker, at geotermisk energi stadig ofte spiller en perifer rolle i drøftelsen om vedvarende energi; henleder opmærksomheden på, at geotermiske anlæg ikke kræver kritiske råstoffer i samme omfang som andre vedvarende energikilder; bemærker, at geotermisk energi baseret på en bæredygtig livscyklustilgang har lav miljøpåvirkning og typisk kræver begrænset arealanvendelse og let kan integreres i landskabet;

4.understreger, at geotermisk energi giver langsigtede fordele, der kan opveje de høje startomkostninger forbundet med dens udvikling, såsom at den er en bæredygtig energikilde med lav miljøpåvirkning, stabile og forudsigelige energiomkostninger, lave driftsomkostninger, lang levetid og pålidelighed, der skaber forretnings- og beskæftigelsesmuligheder i lokalsamfund og hjælper med at reducere afhængigheden af importerede brændstoffer;

5.beklager, at potentialet i geotermisk energi ikke er blevet udnyttet tilstrækkeligt tidligere, og at dens nylige udbredelse i vid udstrækning er drevet af energikrisen og et presserende behov for at lette et socioøkonomisk pres fra efterspørgslen efter opvarmning og køling i Europa; advarer om, at tilstrømningen af subsidieret gas, begrænset offentlig opmærksomhed og behovet for høje forhåndsinvesteringer i årevis har hæmmet udviklingen af geotermisk energi;

6.understreger potentialet i geotermisk energi til at yde et væsentligt bidrag til at nå vigtige strategiske mål i EU, herunder at nå klimamålene ved at dekarbonisere forskellige industrisektorer, styrke EU's åbne strategiske autonomi ved at styrke energisikkerhedsbehovene, fjerne afhængigheden af fossile brændstoffer fra upålidelige tredjelande, såsom Rusland, øge de europæiske industriers konkurrenceevne og styrke forbrugernes indflydelse takket være en overkommelig og pålidelig forsyning af varme og elektricitet;

7.understreger, at processen med at udvinde råstoffer fra geotermiske saltopløsninger på en miljømæssigt bæredygtig måde kan bidrage til at sikre en lokal og pålidelig forsyning af strategiske kritiske råstoffer, herunder lithium, og dermed styrke EU's økonomiske modstandsdygtighed; bemærker i denne henseende, at anlæg, der udvinder både geotermisk energi og råstoffer, fremkalder en højere beskæftigelsesmæssig virkning end traditionelle geotermiske anlæg samt tiltrækker virksomheder, der ønsker at bruge flere ressourcestrømme;

8.henleder opmærksomheden på geotermiske energiløsninger, der kan lagre overskydende vind- og solenergi til senere opvarmning, køling og elproduktion og deres vigtige rolle i udviklingen af vedvarende energisystemer; understreger i denne forbindelse inaktive miners rolle, idet de er særligt velegnede til storstilet sæsonbestemt varmelagring eller langvarig lagring af elektricitet; understreger geotermisk energis potentiale for netbalancering og hjælpetjenester på grund af dens høje kapacitetsfaktor, forsyningsfleksibilitet og potentiale for lastfordeling;

9.understreger, at det største potentiale for anvendelse af geotermisk energi i EU ligger i fjernvarme- og fjernkølingssystemer og netværk af overfladenære geotermiske anlæg; fremhæver, at de kan levere lokal og fleksibel vedvarende energi og grundlast samt beskytte mod ustabile og stigende priser på fossile brændstoffer; fremhæver, at geotermisk energi kan bidrage til at dekarbonisere varme- og kølesektoren, der udgør næsten halvdelen af EU's samlede endelige energiforbrug og bidrager med op til 35 % af EU's drivhusgasudledning i relation til energiforbrug; bemærker det potentielle og voksende behov for geotermisk fjernkøling, der vil være et vigtigt element i bæredygtig tilpasning til klimaændringer i byer, da varmere temperaturer og hedebølger forventes at blive hyppigere;

10.bemærker det betydelige potentiale i geotermisk varme for industrielle processer, navnlig for lav- til mellemenergiintensive processer (under 200 grader), som udgør op til halvdelen af industriproduktionen af varme i Europa; understreger i denne forbindelse, at udvikling af anvendelsen af geotermisk varme til dette formål vil øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne ved at tilvejebringe en pålidelig og økonomisk overkommelig varmekilde;

11.understreger også potentialet i geotermisk varme i den indenlandske fødevareproduktion, navnlig til produktion af landbrugsprodukter, gartnerier og akvakultur; bemærker, at der allerede er vellykkede eksempler på geotermisk anvendelse i disse sektorer i forskellige europæiske regioner; understreger, at brugen af geotermisk varme vil bidrage til dekarbonisering af disse sektorer og til mere bæredygtige og miljøvenlige metoder, samtidig med at produktionsomkostningerne, de høje energiomkostninger og prisvolatiliteten for producenterne reduceres, og modstandsdygtigheden i fødevaresystemerne fremmes;

12.noterer sig potentialet for kaskadeanvendelse, hvor den samme geotermiske væske bruges til adskillige formål; understreger behovet for at fremme tværindustrielle synergier mellem geotermiske og andre sektorer, herunder gennem fælles brug af anlæg, infrastruktur, data og arbejdskompetencer;

13.mener, at tilstedeværelsen af geotermisk energi bør tages i betragtning ved udpegning af den geografiske placering af "knudepunkter for nettonulindustri" som en del af forordningen om nettonulindustri;

14.opfordrer Kommissionen til at fremlægge en geotermisk strategi for EU, der giver konkret vejledning til medlemsstaterne og de lokale forvaltninger om at fremskynde udbredelsen af geotermisk energi for at dekarbonisere opvarmning og bidrage til EU's energiuafhængighed og opfylde målet om mindst at tredoble den andel af energiefterspørgslen, der dækkes af solvarme og geotermisk energi, senest i 2030 som bebudet i EU's solenergistrategi; fremhæver, at 151 virksomheder og industrier i 2022 opfordrede Kommissionen til at udarbejde en europæisk strategi til at frigøre potentialet for geotermisk energi;

15.understreger, at nationale og EU-dækkende foranstaltninger til geotermisk energi bør blive baseret på en vurdering af Europas geotermiske potentiale, der tager de forskellige geologiske forhold og klimaforhold i betragtning, samt et skøn over omkostningseffektiviteten ved at udnytte geotermiske løsninger;

16.opfordrer Kommissionen til at basere strategien på en omfattende vurdering af potentialet i geotermisk energi i det overfladenære, mellemdybe, dybtliggende og ultradybtliggende underjordiske lag i alle 27 medlemsstater; bemærker, at denne vurdering bør bidrage til at identificere potentialet i geotermisk energi til forskellige anvendelser, herunder, men ikke begrænset til, fjernvarme, køling, industrielle processer, fødevareproduktion, varmepumper, elproduktion samt vedvarende brint og litiumproduktion; bemærker, at denne undersøgelse også bør vurdere indvirkningen af udviklingen af geotermisk energi på dekarboniseringen af økonomien, jobskabelsen, konkurrenceevnen, styrkelsen af forbrugerne og omkostningseffektiviteten i forhold til andre energikilder;

17.opfordrer Kommissionen til i strategien at behandle hindringerne for udviklingen af geotermiske projekter, herunder grænseoverskridende spørgsmål, og give nationale og lokale myndigheder, projektudviklere og finansielle institutioner vejledning om bedste praksis for anvendelse af geotermisk energi i EU;

18.glæder sig over det voksende kendskab og støtten til geotermisk energi på nationalt niveau; anmoder medlemsstaterne om at følge eksemplet fra lande, der har udviklet geotermiske køreplaner, mål og dedikerede politiske foranstaltninger for geotermisk energi Såsom de nationale initiativer, der er iværksat af Polen (flerårigt program for udvikling af anvendelsen af geotermiske ressourcer i Polen – 2022), Frankrig (den nationale handlingsplan for geotermisk energi – 2023) og Tyskland (den tyske strategi for geotermisk energi 2022).; understreger behovet for at lette udvekslingen af information om disse foranstaltninger og data til at støtte geotermiske energipolitikker og til at fremme eksisterende bedste praksis og videndeling;

19.opfordrer Kommissionen til at oprette en "geotermisk alliance", der omfatter medlemsstaterne, de aktører, der fremmer vedtagelse af geotermisk energi, industrien, det videnskabelige samfund og civilsamfundet, og som vil lette udvekslingen af bedste praksis og gennemføre den fremtidige geotermiske strategi;

20.anmoder Kommissionen om at undersøge potentialet i geotermisk energi til at bidrage til målsætningerne for produktion af ren brint, der er fastsat i REPowerEU-planen;

21.understreger behovet for at modernisere eksisterende varme- og kølingsnet og bygge nye ved hjælp af potentialet i geotermisk energi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe stærke incitamenter til at støtte ovenstående og til at favorisere 4. og 5. generations varme- og kølesystemer; bemærker, at udviklingen af varme- og kølingsnet er en integreret del af udarbejdelsen af omfattende kommunale varmeplaner, som krævet i energieffektivitetsdirektivet, og er i overensstemmelse med målsætningerne for de nationale energi- og klimaplaner; opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne retningslinjer for udarbejdelsen af disse planer, herunder for vurderingen af geotermisk potentiale;

22.glæder sig over det stigende antal projekter, der omfatter omstilling af allerede eksisterende infrastruktur til fjernvarme og fjernkøling til geotermisk baseret fjernvarme og fjernkøling; understreger navnlig potentialet i sådanne omstillinger i de central- og østeuropæiske lande, hvor de kan bidrage væsentligt til dekarboniseringspolitikker; understreger, at disse foranstaltninger bør støttes bredt af Moderniseringsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Samhørighedsfonden; opfordrer til investeringer støttet af moderniseringsfonden, som støtter omstillingen af eksisterende fjernvarmesystemer, så der altid sker en overvejelse af potentialet for forsyning af geotermisk energi til sådanne systemer;

23.udtrykker bekymring over, at udviklingen af geotermiske projekter alt for ofte forhindres eller forsinkes betydeligt på grund af mangel på udviklede fjernvarme- og fjernkølingsnet; understreger behovet for at sikre koordinering mellem energiselskaber og lokale myndigheder med henblik på i fællesskab at planlægge, investere og forvalte fjernvarme- og kølingsnet;

24.henleder opmærksomheden på, at nogle af de seneste projekter med geotermisk fjernvarme og fjernkøling er blevet gennemført med nye forretningsmodeller, der gjorde det muligt for private virksomheder, herunder forsyningsselskaber, at bygge offentlig infrastruktur på vegne af de lokale myndigheder; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge innovative lovgivningsmæssige muligheder for at fremme geotermisk udvikling af geotermisk fjernvarme og fjernkøling;

25.fremhæver vigtigheden af at stille data til rådighed fra eksisterende fjernvarmenet, herunder moderniseringsgraden og varmebehovet, for interessenter i geotermisk energi i Europa; understreger, at disse data er nødvendige for at vurdere et områdes potentiale og for samarbejdet med lokale myndigheder i et projekts indledende faser; opfordrer Kommissionen til at muliggøre og koordinere tilgængeligheden af eksisterende data for fjernvarme og fjernkøling;

26.bemærker, at manglen på let adgang til undergrundsdata i øjeblikket er en vigtig hindring for risikobegrænsning og dermed den hurtige udbredelse af geotermiske energiprojekter; understreger, at let og lige adgang til undergrundsdata i medlemsstaterne er afgørende for projektvurderingsfasen; understreger endvidere, at denne mangel på dataadgang forhindrer forskere i at udarbejde de geologiske modeller, der er væsentlige for at forudsige potentialet i og udbyttet af geotermisk energi i et givet undergrundsområde og derfor er afgørende for at mindske usikkerheden for projektudviklere;

27.opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at undersøge metoder til indsamling af forskellige typer geologiske data fra offentlige og private enheder med henblik på at organisere og systematisere dem og gøre dem tilgængelige for offentligheden ved at udvide eksisterende grundlæggende geologiske databaser ved hjælp af de digitale formater til indsamling af dataene og gøre dem tilgængelige; bemærker, at dette bør opnås i overensstemmelse med gældende regler om databeskyttelse, om beskyttelse af kommercielt følsomme data, herunder beskyttelse af forretningshemmeligheder, og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder samt sikkerhedshensyn og, hvor det er nødvendigt, omfatte incitamenter til eller kompensation for dataudveksling fra private enheder; er af den opfattelse, at offentligt finansierede geologiske data, der er nødvendige for geotermiske projekter (såsom dem, der er opnået på grund af offentlig støtte til sonderende boringer), bør stilles til rådighed for offentligheden inden for en kort frist, der fastsættes af den pågældende medlemsstat; henleder opmærksomheden på, at geologiske data, der opbevares af private enheder, i nogle medlemsstater stilles gratis til rådighed for offentligheden efter en vis periode;

28.opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge fordelene ved og hindringerne for harmonisering af national lovgivning om at give adgang til undergrundsdata og lagring af geologiske data på en centraliseret portal på EU-plan, der er frit og let tilgængelig for alle;

29.understreger, at statslige myndigheder kan spille en rolle i at finansiere kortlægningen af geotermiske ressourcer og efterforskningsboringer i områder med utilstrækkelige undergrundsdata; roser, at nogle medlemsstater allerede har truffet foranstaltninger i denne retning; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte denne dataindsamling gennem relevante projekter, såsom den europæiske geologiske datainfrastruktur (EGDI), der har til formål at skabe et EU-dækkende atlas over geotermiske ressourcer; fremhæver relevansen af Copernicus-landovervågningstjenesten, som kan tilvejebringe pålidelige landtemperaturdata, der er særligt nyttige til overjordisk geotermisk energi;

30.fremhæver det geotermiske potentiale i at give inaktive olie- og gasbrønde og miner nye formål; opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med olie-, gas- og kulselskaber at udarbejde offentlige opgørelser og kort, herunder specifikationer, over udtømt, forladt og udtjent kulbrinteinfrastruktur, der har potentiale til at blive brugt som en geotermisk ressource; understreger behovet for at prioritere midler til at foretage udførlige undersøgelser af betingelserne for denne infrastruktur for at vurdere potentialet for hver lokalitet;

31.udtrykker sin bekymring over den fragmenterede karakter af statistik over geotermisk energi; understreger, at det er meget vanskeligt at vurdere udbredelsen af geotermisk energi i Europa på grund af manglen på standarder for industriens datarapportering; opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med industrien og Kommissionen at efterse de eksisterende procedurer for indsamling af statistiske data vedrørende geotermisk energi og udbrede bedste praksis i sektoren ved at skabe standarder for indberetning af industridata;

32.gentager, at usikkerhed om underjordiske ressourcer gør det udfordrende at sikre projektfinansiering; bemærker, at den indledende projektfase, såsom efterforsknings- og anlægsfasen, kræver en betydelig mængde startomkostninger og store iværksætterrisici, der hindrer investeringsbeslutningen; opfordrer medlemsstaterne til at udforske finansielle risikofritagende løsninger, der er passende for deres lokale markeders modenhed, såsom tilskud, lån, der kan konverteres til tilskud, statsstøttede garantier, efterforskningsforsikring og afdækningsmekanismer; bemærker eksempler på risikodækningsmekanismer, der bakkes op ikke kun af offentlige midler, men også af bidrag fra den private sektor; noterer sig i den henseende, at en EU-ordning for finansiel risikobegrænsning vil være særligt nyttig for de mindst modne markeder i den geotermiske sektor; bemærker betydningen af andre risikobegrænsende foranstaltninger såsom at give nem adgang til undergrundsdata og dele bedste praksis om nye typer forretningsmodeller, der tilbyder synergier mellem offentlig og privat finansiering;

33.udtrykker bekymring over, at høje startomkostninger til boring og installation har tendens til at modvirke, at geotermiske varmepumper bliver tilvalgt til fordel for mindre effektive teknologiske løsninger; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge mulige finansielle incitamenter til at udjævne denne forskel, herunder gennem "pay as you save"-finansieringsmodeller (PAYS); opfordrer Kommissionen til at tackle dette problem i EU's kommende handlingsplan for varmepumper;

34.understreger, at høje startomkostninger hæmmer væksten i geotermisk energi, især for aktører med begrænsede finansielle ressourcer, hvilket får dem til at favorisere investeringer, der er mere rentable på kort sigt, men som tilbyder lavere miljømæssig bæredygtighed; opfordrer Kommissionen til at tage de nødvendige skridt for at sikre, at geotermiske projekter i højere grad tages i betragtning ved brug af eksisterende europæiske midler og instrumenter; anmoder Kommissionen om at afsætte ressourcer under eksisterende midler til at støtte efterforskning, udvikling og modernisering af geotermiske projekter, især baseret på innovative teknologier, og omskoling og opkvalificering af arbejdstagere;

35.understreger, at hurtigere tilladelsesregler for geotermisk energi i overensstemmelse med eksisterende EU-miljølovgivning vil lette udbredelsen af geotermiske energiprojekter i hele EU; noterer sig, at dybtliggende geotermiske energiprojekter i øjeblikket er underlagt lovgivning, der er beregnet til minedriftsprojekter i stor skala, og som er svær at overholde, navnlig for geotermiske projekter i mindre målestok; opfordrer derfor medlemsstaterne til at revidere eksisterende minelovgivning for bedre at afspejle de geotermiske projekters særlige karakteristika og til at udvikle særlige tilladelsesregler for geotermisk energi, samtidig med at der tages hensyn til, at forskellige geotermiske teknologier har væsentligt forskellige virkninger og risici for geologien og miljøet; anmoder Kommissionen om at udarbejde retningslinjer for at sikre den nødvendige grad af sammenhæng tilsvarende den tilgang, der anvendes for den lovramme, der underbygger lagring af CO2 (direktiv 2009/31/EF Direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140, af 5.6.2009, s. 114).);

36.henleder opmærksomheden på, at tidsfristerne for projektvurdering i nogle medlemsstater er rodfæstet i princippet om stiltiende godkendelse på klart definerede betingelser, medmindre der kræves et svar i henhold til EU-lovgivningen eller national lovgivning; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge fordelene ved og hindringerne for at anvende dette princip på geotermiske projekter og overveje at indføre det i deres lovgivning;

37.udtrykker bekymring over, at geotermiske projekter oplever langvarige tilladelsesprocesser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at skabe mere effektive strømlinede og digitaliserede tilladelsesprocesser for nye geotermiske projekter og for udvidelse af eksisterende faciliteter, herunder ved at skabe en one-stop-shop – hvor dette ikke allerede er gjort – for hele tilladelsesprocessen på tværs af myndigheder og til at yde støtte til lokale myndigheder for at sikre, at deres arbejdsstyrke er tilstrækkeligt kvalificeret; mener, at disse one-stop-shops også bør fremme informationsudveksling om finansieringsmuligheder indsamlet af Kommissionen via en centraliseret portal;

38.bemærker forskellene mellem geotermisk udnyttelse i by- og landområder; henleder opmærksomheden på det særlige ved geotermiske varmeprojekter i byområder og opfordrer medlemsstaterne til at udvikle mere effektive og strømlinede tilladelsesprocedurer for geotermiske varmeprojekter, herunder lette adgangen til byområder, der er egnede til geotermiske anlæg; opfordrer derfor Kommissionen til at udstede henstillinger til distributionssystemoperatører om metoderne for at samarbejde med lokale myndigheder om at etablere lokale planer for opvarmning og køling med fokus på geotermisk energi for at lette integrationen af geotermisk energiforbrug i både byforvaltningsplaner og moderne tilgange til forvaltning af underjordiske områder;

39.noterer sig, at det skal være lettere for projektledere at udvide tilladelser til geotermiske installationer, så de dækker udvindingen af vigtige råstoffer eller produktion af brint fra eksisterende kapacitet under den samme lejekontrakt;

40.opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer for tilladelsesorganer om bedste praksis for forvaltning af ansøgninger om tilladelse til overfladenær geotermisk energi og potentiel interferens med drikkevand for at fremskynde tilladelsesprocessen, samtidig med at det sikres, at miljøstandarderne anvendes fuldt ud;

41.beklager, at der anvendes en livscyklusanalyse til geotermisk energi, men ikke til andre vedvarende energikilder, hvilket er i strid med den teknologineutrale tilgang i taksonomiforordningen Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198, af 22.6.2020, s. 113)., reducerer det omfattende potentiale i geotermisk energi som et bidrag til dekarbonisering, især i varmeforsyning, og udsætter det for ulige konkurrencevilkår for andre vedvarende energikilder; opfordrer derfor Kommissionen til at revidere klassificeringen af geotermiske energianvendelser i taksonomibestemmelserne for at sætte geotermisk energi på lige fod med vind og sol;

42.understreger, at geotermisk energi bør have samme lovgivningsmæssige status, herunder i EU-indkøb, som allerede findes for andre vedvarende energikilder, og i de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser samt i eventuelle efterfølgende foranstaltninger;

43.udtrykker sin bekymring over det rapporterede omfang af ikkeeffektuerede ordrer og forsinkelser i installationer af geotermiske varmepumper, boringer af brønde og udstedelser af nødvendige tilladelser på grund af mangel på kvalificeret personale; fremhæver, at behovet for en kvalificeret arbejdsstyrke vil stige yderligere i fremtiden, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i samarbejde med industrien og, hvor det er relevant, med fagforeninger at intensivere foranstaltningerne til uddannelse og omskoling af specialister inden for geotermisk energi, da det vil være afgørende at have en tilstrækkelig pulje af arbejdstagere for at opfylde målene for geotermisk udbredelse;

44.opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at certificeringsordninger eller tilsvarende kvalifikationsordninger er tilgængelige, navnlig for installatører af små overfladenære geotermiske systemer og varmepumper;

45.bemærker, at kun et begrænset antal universitetskurser er dedikeret til geotermisk energi og er af kort varighed og valgfri, idet størstedelen af kurserne kun dækker grundlæggende færdigheder; tilskynder derfor medlemsstaterne til at samarbejde med uddannelsesinstitutioner med henblik på at opdatere og styrke grader dedikeret til geotermisk energi for på passende vis at uddanne de fremtidige generationer af arbejdstagere i sektoren; glæder sig over projekter, der støttes af Erasmus+ for at afhjælpe manglen på kvalificerede juniorkandidater i værdikæden for geotermisk energi, såsom Geo3En-programmet, der sigter mod at lægge fundamentet for en fremtidig Erasmus Mundus-kandidatgrad i geotermisk teknik; understreger, at den geotermiske industri har brug for at øge bevidstheden blandt studerende og undervisere om den geotermiske sektor og de karrieremuligheder, den tilbyder;

46.understreger, at mens EU er førende inden for geotermisk forskning og udvikling, patenter af høj værdi, publikationer og produktion, er der behov for støtteforanstaltninger til næste generation af geotermiske teknologier på europæisk og nationalt niveau for at kunne fastholde denne position, særligt med hensyn til geotermisk lagring og industrielle applikationer;

47.bemærker, at investeringer i forskning og udvikling (FoU) inden for geotermisk energi har modtaget betydeligt mindre finansiering end andre sektorer, idet kun to projekter om geotermisk energi hidtil er blevet støttet af Innovationsfonden; opfordrer derfor Kommissionen til at støtte investeringer i FoU inden for geotermisk teknologi, såsom udvikling af pålidelig pumpeteknologi og nye boreteknikker;

48.understreger især betydningen af underjordiske pumpevandkraft- og varmelagringsprojekter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte FoU af disse løsninger og til at etablere pilotanlæg i stor skala; anmoder om bredere støtte til disse projekter, især dem, der er udviklet på grundlag af nedlagte miner og stenbrud, der kan omdannes til vandreservoirer, i indkaldelser under EU's Innovationsfond og Horisont Europa-rammen, da denne løsning kan være en vigtig del af udviklingen af dekarboniserede elsystemer;

49.fremhæver, at nogle medlemsstater har udtrykt bekymring over mangel på overensstemmelse mellem nogle importerede varmepumper og deres oplyste energieffektivitetsstatus; understreger, at overensstemmelsesvurdering foretaget af en tredjepart (i stedet for egenerklæring) bør drøftes i forbindelse med revisionen af reglerne om miljøvenligt design og energimærkning;

50.understreger, at udnyttelsen af geotermisk potentiale, især til fjernvarme, er en af de naturressourcer, der kan bidrage til en retfærdig energiomstilling i de berørte områder ved at udligne tab af arbejdspladser, da miner og andre udvindingsanlæg lukker, udrydde energifattigdom og styrke lokalsamfundenes og deres administrationers selvforsyning ved at reducere deres afhængighed af energiimport;

51.beklager, at potentialet for omlægning af geotermiske anvendelser af udtømte, forladte eller udtjente kulbrinteforekomster samt for olie- og gasbrønde ikke udnyttes fuldt ud;

52.henleder opmærksomheden på eksisterende projekter med ny anvendelse af nedlagte miner, hvor udnyttelse af kavernelagringsteknologi for termisk energi kan levere opvarmning og køling; noterer sig udviklingen af projekter, der vil bruge oliereservoirer til geotermisk energilagring; noterer sig de igangværende projekter til at anvende nedlagte olie- og gasbrønde til geotermiske applikationer og derved i høj grad mindske efterforskningsrisici og boreomkostninger;

53.noterer sig, at mange af disse projekter gennemføres af industrien for fossile brændstoffer, der ser dem som en mulighed for at være en del af energiomstillingen, og at der er et behov for en endnu større og tidlig involvering af denne industri i udforskningen af det geotermiske potentiale; understreger, at tidlig vurdering af ressourcer, når minerne stadig er tilgængelige, sikrer en mere effektiv udvikling af deres alternative brug; bemærker, at der bør tages behørigt hensyn til erstatningsansvarsordningen;

54.opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af eksisterende europæiske finansieringsmuligheder til at støtte omskolingen af arbejdsstyrken i overgangsområder med henblik på at kapitalisere på de arbejdspladser, der opstår i forbindelse med geotermiske projekter; noterer sig, at færdigheder inden for olie- og gasindustrien kan bruges i og være meget værdifuld for den geotermiske sektor; understreger derfor behovet for at støtte og tiltrække relevante arbejdstagere til den geotermiske sektor, herunder ved at tilvejebringe incitamenter og uddannelsesordninger;

55.gør opmærksom på regionerne i den yderste periferis konkrete behov for at udvikle vedvarende energikilder i overensstemmelse med deres geografiske, geologiske og meteorologiske særtræk; påpeger, at disse regioner på grund af deres geografisk fjerne beliggenhed ikke er tilsluttet europæiske energinet; noterer sig, at en stor del af regionerne i den yderste periferi er lande med vulkaner, hvilket indebærer et stort potentiale for produktionen af både overjordisk og dybtliggende geotermisk energi; understreger den afgørende rolle, som geotermisk energi kan spille i disse regioner for at garantere deres energiuafhængighed;

56.henleder opmærksomheden på, at onlinekortlægning af eksisterende geotermiske installationer i en bestemt by eller region er god praksis, der kan øge synligheden af geotermiske løsninger og hjælpe med at støtte offentlige og private investeringsbeslutninger;

57.noterer sig, at offentlig accept fortsat er en udfordring for geotermiske projekter, særligt på grundlag af miljømæssige bekymringer såsom den mulige forstyrrelse af grundvand, udledning af ikkekondenserende gas, overforbrug af vandressourcer og seismisk aktivitet; minder om vigtigheden af at opretholde høje miljømæssige og videnskabelige standarder i alle faser af geotermiske energiprojekter og af at anvende en bæredygtig livscyklusvurderingstilgang; understreger, at streng overholdelse af disse krav, gennemsigtighed i investeringen, større inddragelse af interessenter og involvering af lokalsamfund i planlægnings- og gennemførelsesfasen kan tjene som en effektiv metode til at løse offentlige bekymringer og overvinde mistillid; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med den geotermiske industri og medlemsstaterne at udvikle retningslinjer og bedste praksis for samarbejde mellem projektledere og lokale myndigheder og lokalsamfund med henblik på at opbygge tillid, fremme støtte og skabe gensidigt fordelagtige relationer;

58.understreger behovet for at udveksle bedste praksis, teknologisk knowhow, resultater af forskning og innovation inden for geotermiske teknologier med partnerlande og organisationer, der allerede har udviklet geotermisk energi i dybden og på overfladen i større skala eller er i færd med at gennemføre ambitiøse planer om hurtigt at øge den geotermiske energisektor;

59.fremhæver betydningen af at inddrage geotermisk energi i samarbejdsdagsordenen med udviklingslandene med henblik på overførsel af miljømæssigt forsvarlige teknologier, videndeling og kapacitetsopbygning for at imødekomme den stigende energiefterspørgsel;

60.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.