<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P9_TA(2024)0053</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Situationen i Ungarn og indefrosne EU-midler</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(B9-0086/2024)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 18. januar 2024 om situationen i Ungarn og indefrosne EU-midler (2024/2512(RSP))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2, artikel 4, stk. 3, og artikel 7, stk. 1,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og de tilhørende protokoller,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til De Forenede Nationers og Europarådets internationale traktater om menneskerettigheder,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens forslag af 22. december 2021 til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (COM(2021)0569),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1.</FIELD></FOOTNOTE> (forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.</FIELD></FOOTNOTE> (forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159.</FIELD></FOOTNOTE> (forordningen om fælles bestemmelser),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sine tidligere beslutninger om retsstatsprincippet i Ungarn, navnlig beslutningerne af 12. september 2018<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2018 om et forslag om at opfordre Rådet til i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union at fastslå, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på (EUT C 433 af 23.12.2019, s. 66).</FIELD></FOOTNOTE>, 8. juli 2021<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2021 om tilsidesættelse af EU-retten og LGBTIQ-borgeres rettigheder i Ungarn som følge af de lovændringer, der er vedtaget i det ungarske parlament (EUT C 99 af 1.3.2022, s. 218).</FIELD></FOOTNOTE>, 15. september 2022<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2022 om forslag til Rådets afgørelse om på grundlag af artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union at fastslå, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på (EUT C 125 af 5.4.2023, s. 463)</FIELD></FOOTNOTE>, 16. januar 2020<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2020 om igangværende høringer inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende Polen og Ungarn (EUT C 270 af 7.7.2021, s. 91).</FIELD></FOOTNOTE>, 24. november 2022<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2022 om vurderingen af Ungarns overholdelse af betingelserne vedrørende retsstatsprincippet i henhold til forordningen om konditionalitet og status for den ungarske genopretnings- og resiliensplan (EUT C 167 af 11.5.2023, s. 74).</FIELD></FOOTNOTE> og 1. juni 2023<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2023 om tilsidesættelser af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Ungarn og om indefrosne EU-midler (EUT C, C/2023/1223 af 21.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1223/oj).</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juni 2023 om midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 (COM(2023)0336),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2023 om forslaget til en midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027<FOOTNOTE><FIELD> Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0335.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til landekapitlerne om Ungarn i Kommissionens årlige rapporter om retsstatssituationen, navnlig for 2021, 2022 og 2023,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettighederne for personer, der tilhører mindretal, som fastsat i artikel 2 i TEU og som afspejlet i chartret og nedfældet i de internationale menneskerettighedstraktater;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at en medlemsstats overholdelse af værdierne i artikel 2 i TEU er en betingelse for udøvelsen af alle de rettigheder, der følger af anvendelsen af traktaterne, for denne medlemsstat; der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 7 i TEU kan vurdere, om der er en klar fare for en alvorlig overtrædelse af de værdier, der er omhandlet i artikel 2, eller fastslå, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder de værdier, der er nævnt i artikel 2;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at retsstatssituationen er blevet forværret i Ungarn over adskillige år som følge af regeringens systematiske foranstaltninger; der henviser til, at der ikke er blevet taget tilstrækkeligt hånd om denne situation, at der stadig er mange bekymringer, og at der fortsat opstår mange nye udfordringer; der henviser til, at situationen for forskellige sårbare grupper, navnlig kvinder, LGBTIQ+-personer, romaer, migranter, asylansøgere og flygtninge, er blevet betydeligt forværret i de seneste år, og at de fortsat oplever krænkelser af de grundlæggende rettigheder uden uafhængige institutioner, der formår eller er villige til at beskytte dem; der henviser til, at fraværet af retsstatsprincippet har ført til kontrol over både statslige og private medier, konstant misbrug af den allerede svage arbejdsmarkedslovgivning fra den ungarske regerings side samt miljøforringelser;
</CONS><CONS>
<NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at den ungarske nationalforsamling den 3. maj 2023 vedtog en reformpakke for retsvæsenet uden behørig parlamentarisk kontrol eller høring af offentligheden; der henviser til, at denne pakke trods efterfølgende tilføjelser ikke gør noget for at omgøre de seneste politiske udnævnelser til de højeste niveauer i landets retsvæsen;
</CONS><CONS>
<NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at den ungarske nationalforsamling den 12. december 2023 vedtog en pakke til "beskyttelse af den nationale suverænitet" uden behørig parlamentarisk kontrol eller høring af offentligheden; der henviser til, at denne pakke giver den udøvende magt endnu flere muligheder for at bringe uafhængige stemmer og modstandere til tavshed og stigmatisere disse;
</CONS><CONS>
<NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at Ungarn med tildelinger på over 32 mia. EUR inden for rammerne af forordningen om fælles bestemmelser og NextGenerationEU er en af de største modtagere af EU-midler under den nuværende flerårige finansielle ramme (MFF); der henviser til, at forværringen af retsstatsprincippet i Ungarn udgør en betydelig risiko for beskyttelsen af EU's økonomiske interesser og for gennemførelsen af EU-budgettet i Ungarn;
</CONS><CONS>
<NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet er af allerstørste vigtighed, da den er et af de mest effektive instrumenter med hensyn til at beskytte EU-budgettet;
</CONS><CONS>
<NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at Rådet den 15. december 2022 vedtog gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2506 om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 325 af 20.12.2022, s. 94.</FIELD></FOOTNOTE>; der henviser til, at Kommissionen i henhold til forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet har overvåget gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn har foreslået i løbet af proceduren inden for rammerne af Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2506; der henviser til, at foranstaltningerne omfatter suspension af 55 % af budgetforpligtelserne vedrørende tre operationelle programmer under samhørighedspolitikken samt et forbud mod at indgå retlige forpligtelser med truster af offentlig interesse, der er oprettet i henhold til den ungarske lov IX af 2021, eller med enheder, der drives af sådanne truster af offentlig interesse: der henviser til, at Kommissionen i december 2023 revurderede Ungarns situation og bekræftede, at risikoen for Unionens budget er uforandret siden december 2022, og at Rådets foranstaltninger hverken bør tilpasses eller ophæves;
</CONS><CONS>
<NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at Rådet den 15. december 2022 vedtog en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Ungarns genopretnings- og resiliensplan, som fastsætter en række milepæle, der bør være gennemført effektivt inden indgivelsen af den første betalingsanmodning; der henviser til, at Rådet den 7. december 2023 vedtog en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Ungarns ændrede genopretnings- og resiliensplan, hvoriblandt et kapitel om REPowerEU;
</CONS><CONS>
<NO.P>J.</NO.P>der henviser til, at Kommissionen den 22. december 2022 vedtog en partnerskabsaftale med Ungarn; der henviser til, at Kommissionen også har godkendt flere operationelle programmer, idet den samtidig henviste til flere horisontale og tematiske grundforudsætninger; der henviser til, at Kommissionen konkluderede, at Ungarn ikke opfyldte den horisontale grundforudsætning vedrørende chartret med hensyn til domstolenes uafhængighed og bestemmelserne i en række love, der udgør en alvorlig risiko for LGBTIQ+-rettigheder, den akademiske frihed og asylretten; der henviser til, at Ungarn i sin selvevaluering konkluderede, at flere tematiske grundforudsætninger ikke var opfyldt, og at Kommissionen tog dette til efterretning; der henviser til, at både de horisontale og tematiske grundforudsætninger skal respekteres i hele programmeringsperioden, for at udgifter kan godtgøres over EU-budgettet;
</CONS><CONS>
<NO.P>K.</NO.P>der henviser til, at Kommissionen den 13. december 2023 vedtog en afgørelse, hvori den fandt, at den horisontale grundforudsætning vedrørende chartret var blevet opfyldt for så vidt angår retsvæsenets uafhængighed; der henviser til, at denne afgørelse betyder, at de ungarske myndigheder kan begynde at kræve op til omkring 10,2 mia. EUR fra de europæiske struktur- og investeringsfonde udbetalt;
</CONS><CONS>
<NO.P>L.</NO.P>der henviser til, at det den 14.-15. december 2023 ikke lykkedes Det Europæiske Råd at nå til enstemmighed om en afgørelse om at ændre FFR for 2021-2027; der henviser til, at dette angiveligt skyldtes den ungarske premierministers modstand; der henviser til, at det forhold, at det ikke lykkedes at nå til enighed om revisionen af FFR, bringer kontinuiteten og forudsigeligheden af den finansielle bistand, som EU yder Ukraine, alvorligt i fare, hvilket har alvorlige strategiske konsekvenser for EU;
</CONS><CONS>
<NO.P>M.</NO.P>der henviser til, at Ungarn ifølge de relevante indekser har udviklet sig til et hybridstyre med valgautokrati i løbet af det seneste årti;
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P>gentager konklusionerne, bekymringerne og henstillingerne fra sine tidligere beslutninger om retsstatssituationen og de grundlæggende rettigheder i Ungarn; fordømmer den ungarske regerings bevidste, vedvarende og systematiske bestræbelser på at underminere EU's grundlæggende værdier som nedfældet i artikel 2 i TEU; er stærkt bekymret over den yderligere nedbrydning af demokratiet og over forværringen af situationen med hensyn til retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Ungarn, siden Parlamentet vedtog sin beslutning af 15. september 2022, navnlig den nylige vedtagelse af pakken til "beskyttelse af den nationale suverænitet"; minder om, at den ungarske regering er eneansvarlig for at genoprette overholdelsen af EU-retten og de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>finder det stærkt beklageligt, at Rådet har været ude af stand til at gøre meningsfulde fremskridt med hensyn til de igangværende procedurer i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU; gentager sin opfordring til Rådet om at sætte ind over for alle nye udviklinger, der indvirker på retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder; gentager sin opfordring til Rådet om at fremsætte henstillinger inden for rammerne af denne procedure; understreger, at Rådet bærer sin del af ansvaret for at beskytte de værdier, som er nedfældet i artikel 2 i TEU, og at undladelse heraf vil få langvarige og potentielt skadelige konsekvenser; opfordrer Det Europæiske Råd og medlemsstaterne til at gribe ind og afgøre, om Ungarn har begået grove og vedvarende overtrædelser af EU's værdier i henhold til artikel 7, stk. 2, i TEU; insisterer på, at Europa-Parlamentets rolle og beføjelser skal respekteres;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>3.</NO.P>fordømmer på det kraftigste, at den ungarske premierminister med sin ageren besluttede at blokere afgørelsen om den væsentlige revision af FFR, herunder hjælpepakken til Ukraine, ved fuldstændig at lade hånt om og tilsidesætte EU's strategiske interesser; mener, at sådanne handlinger er i strid med princippet om loyalt samarbejde som nedfældet i traktaterne; påpeger, at EU under ingen omstændigheder må give efter for afpresning og tinge om sine egne og sine allieredes strategiske interesser ved at give køb på sine værdier; gentager på det kraftigste, at det insisterer på, at der er behov for en hurtig og målrettet styrkelse af FFR for at tilgodese borgernes behov og opfylde de politiske forpligtelser, der allerede er indgået, herunder finansiering til Ukraine; opfordrer Det Europæiske Råd til hurtigst muligt at nå til enighed om en sådan holdning på det ekstraordinære topmøde den 1. februar 2024;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>4.</NO.P>glæder sig over Kommissionens meddelelse af 13. december 2023, hvori det bekræftes, at risikoen for Unionens budget ikke har ændret sig siden december 2022, og at de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordningen om konditionalitet, derfor forlænges; er af den opfattelse, at dette bekræfter Parlamentets tidligere bekymringer og henstillinger i sagen; opfordrer atter Kommissionen til at sikre, at slutmodtagere eller tilskudsmodtagere af EU-midler ikke bliver frataget disse midler, som fastsat i forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet; understreger, at foranstaltninger, der har til formål at tackle tilsidesættelser af retsstatsprincippet, kan bidrage til at øge borgernes tillid til EU;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>5.</NO.P>udtrykker sin beklagelse og bekræfter på ny sin alvorlige bekymring over Kommissionens afgørelse, som fandt, at den horisontale grundforudsætning i chartret var blevet opfyldt for så vidt angår retsvæsenets uafhængighed, hvorved det blev muligt for de ungarske myndigheder at anmelde krav om udbetaling af op til 10,2 mia. EUR, uden at der findes tilstrækkelige kontrolmekanismer eller offentlige udbudsprocedurer til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskyttelse af EU-budgettet; mener, at denne afgørelse er i politisk modstrid med beslutningen om forlængelse af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordningen om konditionalitet, og udtrykker sin skuffelse over, at Parlamentet ikke i tilstrækkelig grad blev orienteret under processen; understreger, at det er Kommissionens opgave uafhængigt og objektivt at vurdere Ungarns opfyldelse af gældende lovgivning uden at gå på kompromis med demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; mener, at Ungarn – som anført af eksperter i Ungarn og internationalt – selv efter de seneste reformer ikke opfylder den standard for retsvæsenets uafhængighed, der er fastsat i chartret, da de vedtagne foranstaltninger ikke sikrer tilstrækkelige garantier mod politisk indflydelse og enten kan omgås eller anvendes utilstrækkeligt; er navnlig bekymret over vedblivende hindringer for præjudicielle forelæggelser, problemer med fordelingen af sager i højesteret (Kúria) og det mangelfulde system for udnævnelse af højesteretspræsidenten; opfordrer indtrængende Kommissionen til at ledsage afgørelsen med en detaljeret skriftlig begrundelse; opfordrer Kommissionen til at tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse, navnlig i lyset af de nationale foranstaltninger, der er truffet siden dens vedtagelse, og til ikke at udbetale nogen midler, før al den relevante lovgivning er blevet gennemført fuldt ud, og de vedtagne foranstaltninger har vist sig effektive i praksis;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>6.</NO.P>gentager sine tidligere opfordringer til Kommissionen om at sikre, at der ikke udbetales midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til de ungarske myndigheder, før milepælene (herunder dem, der benævnes "supermilepæle") og mål, der er knyttet til den første betaling, er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis og har bevist deres bæredygtighed i praksis; er af den opfattelse, at de nuværende revisions- og kontrolordninger, som de ungarske myndigheder har indført gennem en hasteprocedure for at opfylde de krævede kriterier for reformer af retsvæsenet, skal vise konkrete, holdbare og verificerbare resultater i praksis, navnlig hvad angår håndtering af systemiske problemer, før der kan udbetales EU-midler; opfordrer Kommissionen til at foretage en ny, ajourført vurdering, navnlig af retsvæsenets uafhængighed i Ungarn, specielt i lyset af udviklingen, efter afgørelsen blev truffet;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>7.</NO.P>understreger, at de ungarske myndigheder skal garantere, at alle enkeltpersoner, virksomheder, civilsamfundet, NGO'er og lokale og regionale myndigheder har lige adgangsmuligheder til EU-finansiering, og sikre uafhængig retlig kontrol samt upartiske og effektive klagemekanismer for virksomheder; fordømmer den systemiske diskriminerende praksis over for den akademiske verden, journalister, politiske partier og civilsamfundet samt virksomheder i visse sektorer, som der rapporteres om; beklager den politisk motiverede forretningspraksis, der giver konkurrenter en urimelig fordel, uigennemsigtige og manipulerede offentlige udbudsprocedurer, overtagelsestilbud fra regeringen og enheder med tilknytning til premierministeren samt anvendelsen af EU-midler til at berige regeringens politiske allierede i strid med EU's regler for konkurrence og offentlige udbud; understreger, at retsstatsprincippet er afgørende for et velfungerende indre marked i EU;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>8.</NO.P>understreger den vigtige rolle, som formandskabet for Rådet spiller som drivkraft for Rådets arbejde med EU-lovgivning ved at sikre kontinuitet i EU's dagsorden og repræsentere Rådet i forbindelserne med de øvrige EU-institutioner; sætter spørgsmålstegn ved, om Ungarn vil være i stand til udfylde denne rolle på troværdig vis i 2024 i betragtning af dets manglende overholdelse af EU-lovgivningen og af de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, samt princippet om loyalt samarbejde; minder om, at formanden for Det Europæiske Råd i nogle tilfælde kan erstattes af det medlem af Det Europæiske Råd, som repræsenterer den medlemsstat, der varetager det halvårlige formandskab for Rådet; anmoder Rådet om snarest muligt at finde passende løsninger til at afbøde disse risici; minder om, at Europa-Parlamentet kan træffe relevante foranstaltninger, hvis der ikke bliver fundet en sådan løsning; opfordrer formanden for Rådet og medlemsstaterne til straks at indlede procedurer til at reformere beslutningsprocessen i Rådet med henblik på at sætte en stopper for misbrug af vetoretten og afpresning i Det Europæiske Råd og andre EU-institutioner;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>9.</NO.P>understreger, at de foranstaltninger, der er nødvendige for frigivelsen af EU-midler som defineret i de relevante afgørelser, der er truffet i henhold til forordningen om fælles bestemmelser, forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, skal behandles som én sammenhængende pakke, og at der ikke bør foretages betalinger, selv om der sker fremskridt på ét eller flere områder, hvis der stadig er mangler andre steder; er fortsat fast besluttet på at sikre, at EU-midlerne når ud til den ungarske befolkning, herunder gennem direkte finansiering til lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet, når betingelserne er opfyldt, og understreger, at de ungarske myndigheder er eneansvarlige for den nuværende situation;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>10.</NO.P>gentager sin opfordring til Kommissionen om at gøre fuld brug af de værktøjer, den har til rådighed, for at imødegå den klare risiko for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på, navnlig økonomiske foranstaltninger og fremskyndede traktatbrudsprocedurer, begæringer om foreløbige forholdsregler ved EU-Domstolen og foranstaltninger vedrørende manglende gennemførelse af Domstolens domme; forventer en hurtig indsats efter vedtagelsen af pakken om "beskyttelse af den nationale suverænitet";
</ACTION><ACTION>
<NO.P>11.</NO.P>pålægger Parlamentets Retsudvalg snarest muligt at træffe de nødvendige foranstaltninger med hensyn til Kommissionens afgørelse, der fører til frigørelse af 10,2 mia. EUR, herunder at anmode Den Juridiske Tjeneste om en analyse i overensstemmelse med artikel 149 med henblik på at kontrollere lovligheden af afgørelse C(2023)9014 ved Den Europæiske Unions Domstol i overensstemmelse med artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; minder om, at Parlamentet kan anvende alle de retlige og politiske foranstaltninger, det har til rådighed, hvis Kommissionen frigiver finansiering, uden at kriterierne er opfyldt, eller ikke sikrer den fulde gennemførelse af den relevante lovgivning, i betragtning af dets ansvar for at optræde som traktaternes vogter og beskytte EU's økonomiske interesser; minder om, at Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>12.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og De Forenede Nationer.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>