<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P9_TA(2024)0056</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Anmodning om ophævelse af Eva Kailis immunitet</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(A9-0029/2024 - Ordfører: Ilana Cicurel)</STRING></HIDDEN><TXTLST><DECISION><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets afgørelse af 6. februar 2024 om anmodning om ophævelse af Eva Kailis immunitet (2023/2007(IMM))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til anmodning af 15. december 2022 om ophævelse af Eva Kailis immunitet, som er fremsendt af den europæiske chefanklager, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 19. januar 2023,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der har hørt Eva Kaili, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1.</FIELD></FOOTNOTE>, særlig artikel 29, stk. 2,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019<FOOTNOTE><FIELD> Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23; Domstolens dom af 19. december 2019, Junqueras Vies, C-502/19, ECLI:EU:C:2019:1115.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9‑0029/2024),</P></VISA></GRVISA><GRCONS><CONS><P><NO.P>Α.</NO.P>der henviser til, at den europæiske chefanklager har anmodet om ophævelse af Eva Kailis parlamentariske immunitet i forbindelse med en igangværende efterforskning af nogle forhold, der kan udgøre anstiftelse til svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser begået gentagne gange, som har forvoldt tab på over 120 000 og 150 000 EUR, hvilket straffes med fængsel fra 5 til 15 år, jf. artikel 46, stk. 1, artikel 52, stk. 2, og artikel 98, stk. 2, i den græske straffelov og artikel 4, stk. 1 og stk. 2, litra b), i lov nr. 2803/2000, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, og artikel 386, stk. 2, i den græske straffelov, artikel 24, stk. 2, og artikel 26, stk. 3, i lov nr. 4689/2020;</P></CONS><CONS><P><NO.P>Β.</NO.P>der henviser til, at den græske europæiske delegerede anklager indledte den pågældende efterforskning den 8. september 2021 i forlængelse af en rapport fra OLAF registreret af Den Europæiske Anklagemyndighed den 1. juli 2021; der henviser til, at den europæiske delegerede anklager, der behandler sagen, den 12. november 2021 i overensstemmelse med sine ansvarsområder anmodede OLAF om at overdrage sagsakterne; der henviser til, at hun efter at have vurderet sagsmaterialet anmodede OLAF om en supplerende undersøgelse den 2. februar 2022 og om oversættelse af sagsakterne fra engelsk til græsk den 7. februar 2022; der henviser til, at OLAF fremsendte sin endelige rapport og den tilhørende dokumentation den 8. december 2022 og de tilsvarende oversættelser den 14. december 2022;</P></CONS><CONS><P><NO.P>C.</NO.P><LIST LEVEL="1" TYPE="LC"><INT.LI LEVEL="0">der henviser til, at de påståede uregelmæssigheder, som Eva Kaili skal have været bekendt med, navnlig vedrører:</INT.LI><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>a)</SYMBOL>en af hendes akkrediterede parlamentariske assistenters (APA'er) tilsidesættelse af sine forpligtelser til at være til stede på sit tjenestested mellem den 28. september 2015 og den 2. juli 2019 og udførelsen af vedkommendes opgaver</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>b)</SYMBOL>indgivelse af anmodninger om tjenesterejseordrer og udgiftserklæringer samt modtagelse af godtgørelser for tjenesterejser, der angiveligt ikke blev foretaget af fire af Eva Kailis APA'er, for den første APA's vedkommende mellem februar 2016 og marts 2018, for den andens vedkommende mellem maj 2015 og februar 2020, for den tredjes vedkommende mellem december 2015 og april 2019 og for den fjerdes vedkommende mellem oktober 2014 og februar 2020</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>c)</SYMBOL>udbetaling af en del af en APA's løn/tjenesterejseudgifter til Eva Kaili, angiveligt efter hendes anmodning, fra den 28. september 2015 til den 2. juli 2019;</ITEM></LIST></P></CONS></GRCONS><GRCONS><CONS><P><NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at Parlamentet på den ene side ikke kan sidestilles med en domstol, og at medlemmet på den anden side i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en "anklaget"<FOOTNOTE><FIELD> Rettens dom af 30. april 2019, Briois mod Parlamentet, T-214/18, ECLI:EU:T:2019:266.</FIELD></FOOTNOTE>;</P></CONS><CONS><P><NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at den formodede strafbare handling ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser fra Eva Kaili under udøvelsen af hendes hverv som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;</P></CONS><CONS><P><NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;</P></CONS><CONS><P><NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning bl.a. fastslår, at et parlamentsmedlem under sit mandat ikke kan retsforfølges, fastholdes eller fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;</P></CONS><CONS><P><NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;</P></CONS><CONS><P><NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at Parlamentet i den foreliggende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. faktiske omstændigheder, der tyder på, at den pågældende retsforfølgning er blevet indledt med det formål at skade medlemmets og dermed Europa-Parlamentets politiske virksomhed;</P></CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF> <ACTLST><ACTION><P><NO.P>1.</NO.P>vedtager at ophæve Eva Kailis immunitet;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>2.</NO.P>pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Europæiske Anklagemyndighed og Eva Kaili.</P></ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></DECISION></TXTLST></SDOCTA>