A.der henviser til, at det norske parlament Stortinget den 9. januar 2024 godkendte en afgørelse om at åbne mulighed for udforskning af et område på 281 200 km² i Arktis med henblik på potentiel havminedrift; der henviser til, at processen er tidsubegrænset, og at yderligere afgørelser om udvindingsplaner eller minedriftstilladelser afhænger af, at der træffes yderligere demokratiske afgørelser af den norske regering i overensstemmelse med den norske lov om dybhavsmineraler; der henviser til, at de første udvindingsplaner ifølge afgørelsen skal godkendes af Stortinget;

B.der henviser til, at den norske miljøstyrelse mener, at miljøkonsekvensvurderingen indeholder betydelige videnhuller vedrørende natur, teknologi og de potentielle miljøvirkninger, og at den derfor ikke tilvejebringer et tilstrækkeligt grundlag for mineraludvinding;

C.der henviser til, at Norge og EU har dybtgående og mangeårige forbindelser som naboer og partnere, deler fælles politiske mål og grundlæggende værdier og udgør en del af det indre marked gennem Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde;

D.der henviser til, at en stor del af det foreslåede udforskningsområde ligger på Norges udvidede kontinentalsokkel, og at en stor del af området over den udvidede kontinentalsokkel betragtes som åbent hav og områder for internationalt fiskeri; der henviser til, at denne kontinentalsokkel er omfattet af bestemmelserne i Svalbardtraktaten fra 1920; der henviser til, at området hører under Svalbards fiskeribeskyttelseszone, hvilket giver deltagerstaterne, herunder 22 EU-medlemsstater og 23 andre stater, lige mulighed for at etablere fiskeri;

E.der henviser til, at EU i oktober 2023 sendte en verbalnote til Norge, hvori det gav udtryk for sin bekymring over de betydelige negative virkninger af den bebudede dybhavsminedrift for fiskebestandene, fiskeriet og adgangen til fiskepladser, herunder på Svalbard-øgruppens kontinentalsokkel;

F.der henviser til, at Norge har undertegnet Esbokonventionen og SMV-protokollen, hvilket betyder, at Norge har en retlig forpligtelse til at undgå betydelige grænseoverskridende virkninger; der henviser til, at Norge også har en retlig forpligtelse til at beskytte havmiljøet i henhold til Osparkonventionen;

G.der henviser til, at økosystemerne i Arktis er blevet udpeget som værende af central miljømæssig betydning for biodiversiteten, fiskebestandene og klimareguleringen; der henviser til, at disse særligt sårbare økosystemer allerede er udsat for pres som følge af klimaforandringerne, der resulterer i, at havene får en højere surhedsgrad og bliver varmere, hvilket sandsynligvis vil påvirke migrationsmønstrene for vigtige fiskebestande; der henviser til, at mineraludvinding på den arktiske havbund risikerer at frigive metan, der er bundet i subglaciale økosystemer og arktisk permafrostjord; der henviser til, at de arktiske økosystemer er meget følsomme over for forurening og anden menneskelige indvirkning; der henviser til, at nødvendige udbedrings- eller oprensningsprocesser er meget vanskelige at gennemføre på grund af de barske naturforhold og de lange afstande til havne;

H.der henviser til, at dybhavet er det ældste biom på planeten og er den del af planeten, som menneskeheden har mindst kendskab til; der henviser til, at dybhavet menes at have den højeste biodiversitet på jorden, leverer kritiske miljøtjenester, herunder langvarig kulstofbinding, og er sårbart over for menneskelige forstyrrelser; der henviser til, at havet absorberer omkring 90 % af overskudsvarmen og 25 % af de globale CO2-emissioner; der henviser til, at der er givet udtryk for alvorlig bekymring over konsekvenserne af dybhavsminedrift for tabet af biodiversitet og for økosystemets funktion, og at følgerne heraf vil blive fastlåst i mange generationer fremover; der henviser til, at havet bør anerkendes på internationalt plan som et globalt fælles gode og bør beskyttes i lyset af dets unikke karakter og indbyrdes forbundethed og de yderst vigtige økosystemtjenester, det leverer; der henviser til, at nuværende og fremtidige generationer er afhængige af disse tjenester for deres overlevelse og trivsel;

I.der henviser til, at BBNJ-aftalen blev indgået i juni 2023; der henviser til, at EU og Norge var blandt traktatens første signatarer; der henviser til, at BBNJ-aftalen var en prioritet for EU, der førte forhandlinger på globalt plan gennem koalitionen med høje ambitioner for BBNJ – en koalition, som blev lanceret på One Ocean-topmødet i Brest i februar 2022, og som Norge også tilsluttede sig; der henviser til, at BBNJ-aftalen kræver, at der foretages vurderinger af økonomiske aktiviteters indvirkning på biodiversiteten på det åbne hav;

J.der henviser til, at den nuværende videnskabelige viden ikke gør det muligt at foretage en nøjagtig vurdering af de miljømæssige virkninger af havminedrift, og at der stadig er behov for en international forskningsindsats for at nå frem til en videnskabelig konsensus om dette emne; der henviser til, at Kommissionen har understreget, at der er behov for forskning over en lang periode for reelt at kunne vurdere virkningerne af dybhavsminedrift; der henviser til, at for tidlig udforskning og minedrift måske kan forårsage permanent og uoprettelig skade på økosystemerne; der henviser til, at der er behov for mere videnskabelig forskning for fuldt ud at forstå de potentielle virkninger af dybhavsminedrift på havmiljøet og biodiversiteten;

K.der henviser til, at åbningen af dette område for dybhavsminedrift kan være skadelig for fiskebestandene og fiskeriet og kan påvirke EU-medlemsstaternes fartøjers adgang til fiskepladserne i området; der henviser til, at internationale fiskeriinteresser, herunder EU-fiskeri, ikke blev taget i betragtning i den konsekvensvurdering, der ligger til grund for denne beslutning; der henviser til, at de europæiske rådgivende råd for langdistancefiskeri, pelagiske arter og de nordvestlige farvande i november 2021 kom med en opfordring til et moratorium for dybhavsminedrift, som fulgte efter lignende henstillinger i 2020 og 2019; der henviser til, at Norges Fiskeriforening også har været meget kritisk over for afgørelsen;

L.der henviser til, at et stigende antal stater, herunder syv EU-medlemsstater (Finland, Frankrig, Irland, Portugal, Spanien, Sverige og Tyskland), på internationalt plan har bakket op om et moratorium, en pause af forsigtighedsgrunde eller et totalt forbud mod dybhavsminedrift; der henviser til, at IUCN's verdenskongres om bevarelse i september 2021 med overvældende flertal vedtog et forslag om et moratorium for dybhavsminedrift, som bl.a. var fremlagt af Den Internationale Havbundsmyndighed, med støtte fra bl.a. Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig;

M.der henviser til, at 37 finansielle institutioner, der tegner sig for 3,3 billioner EUR i kombinerede aktiver, gav udtryk for bekymring over havminedrift over for de stater, der er medlem af Den Internationale Havbundsmyndighed; der henviser til, at internationale virksomheder som Volvo, BMW, Google, Samsung, Philips, Northvolt og Volkswagen har givet udtryk for deres støtte til et moratorium for dybhavsminedrift og har forpligtet sig til ikke at købe eller finansiere dybhavsmineraler; der henviser til, at Equinor, Norges største virksomhed, har understreget, at det er nødvendigt at indhente mere viden om dybhavsminedrift ud for Norges kyst, og har konkluderet, at den endnu ikke er bæredygtig på grund af miljørisikoen; der henviser til, at FN's miljøprograms finansieringsinitiativ har advaret finansverdenen om, at der i den nuværende form ikke er nogen tænkelig måde, hvorpå finansieringen af dybhavsminedrift kan være i overensstemmelse med finansieringsprincipperne for en bæredygtig blå økonomi;

N.der henviser til, at en stor del af efterspørgslen efter råstoffer kan og bør dækkes gennem brug af genanvendelse og foranstaltninger vedrørende cirkulær økonomi, udvikling af erstatningsmaterialer og politikker til reduktion af efterspørgslen;