1.anerkender potentialet til at berige resultaterne af EU's programmer gennem et aktivt og gensidigt fordelagtigt samarbejde med tredjelande, der deler fælles demokratiske værdier med EU;

2.anerkender Horisont Europa som verdens største samarbejdsprogram for forskning og innovation i perioden 2021-2027;

3.støtter, at tredjelande, der har god kapacitet inden for videnskab, teknologi og innovation, associeres med Horisont Europa og erkender, at et sådant samarbejde bidrager til den overordnede styrke og effektivitet af EU's optræden udadtil; opfordrer Kommissionen til at søge og indgå andre associeringsaftaler med tredjelande, eftersom dette øger EU's konkurrenceevne på den globale scene; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at alle relevante associeringsaftaler overholder Horisont Europas klimamål;

4.understreger, at tredjelandes associering med EU-programmer ikke blot er en teknisk handling, men snarere en politisk beslutning om de associerede landes forbindelser med EU og, især for Horisont Europas vedkommende, spørgsmålet om videnskabelig og akademisk frihed;

5.anerkender de regler, der er fastsat i traktaterne, og som skal opretholdes i overensstemmelse med retsstatsprincippet for at bevare den institutionelle balance og den rolle, der er tildelt Parlamentet; mener, at princippet om loyalt samarbejde skal respekteres, idet det sikres, at alle EU-institutionerne bistår hinanden med at udføre de opgaver, der følger af traktaterne, bl.a. for at sikre, at der tages større hensyn til Parlamentets synspunkt som direkte repræsentant for EU's borgere;

6.sætter spørgsmålstegn ved Kommissionens tilgang til indgåelse af internationale aftaler om tredjelandes deltagelse i EU-programmer, som hindrer Parlamentet i at udøve sine beføjelser inden for rammerne af procedurerne for indgåelse af Unionens internationale aftaler;

7.opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til fuldt ud at tage hensyn til Parlamentets rolle, når der indgås associeringsaftaler, som følger denne nye struktur, i overensstemmelse med traktaterne;

8. understreger, at dets mulighed for meningsfuldt at godkende internationale aftaler, der specifikt vedrører bestemte landes deltagelse i EU-programmer, hindres af, at sådanne aftaler ikke indeholder en struktur, som sikrer parlamentarisk kontrol efter en godkendelsesprocedure for associering med et specifikt EU-program;

9. anerkender de stærke historiske og kulturelle bånd mellem EU og New Zealand og også de fremragende bilaterale forbindelser mellem dem, som er baseret på fælles demokratiske værdier og mange fælles interesser; påskønner det fremragende samarbejde om handel, udenrigspolitik, forskning og innovation og i multilaterale fora;

10.fremhæver New Zealands vigtige rolle som en af EU's vigtigste ligesindede partnere i den dynamiske og strategisk og økonomisk vigtige indopacifiske region; opfordrer til et tættere samarbejde på områder af fælles interesse, især inden for udenrigsanliggender; understreger i den forbindelse det igangværende sikkerhedssamarbejde mellem EU og New Zealand, især hvad angår operationer og missioner inden for rammerne af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; minder om, at New Zealand vedtog en holdning, der var identisk med EU's, om at fordømme Ruslands ulovlige invasion af Ukraine og støtte Ukraine ved at yde bistand og indføre sanktioner mod Rusland;

11.fremhæver endvidere den frihandelsaftale mellem EU og New Zealand, som blev indgået for nylig, og hvis tilsigtede formål er at styrke de bilaterale forbindelser yderligere og liberalisere og lette handel og investeringer, hvilket skaber betydelige gensidige fordele og økonomiske muligheder for virksomheder og forbrugere, herunder stærke og bindende sociale og miljømæssige forpligtelser vedrørende Parisaftalen om klimaændringer; fremhæver den positive rolle, som den europæiske diaspora i New Zealand kan spille for en yderligere uddybning af forbindelserne mellem New Zealand og EU;

12.anerkender, at EU og New Zealand har en lang tradition for forskningssamarbejde; understreger, at New Zealand har en rekordhøj deltagelse i Horisont 2020 med 77 finansierede projekter, og at newzealandske forskere har kunnet deltage i de to tidligere rammeprogrammer for forskning og innovation, RP7 og Horisont 2020, hvilket viser de potentielle fordele ved New Zealands associering med Horisont Europa;

13.glæder sig over forslaget om at styrke EU's partnerskab med New Zealand gennem New Zealands associering med Horisont Europa-programmet, som yderligere vil styrke samarbejdet inden for forskning og innovation og gøre New Zealand til EU's vigtigste regionale partner inden for videnskab og innovation; noterer sig imidlertid manglen på bestemmelser, der giver mulighed for behørig parlamentarisk kontrol med New Zealands fremtidige associering med EU-programmer;

14.påpeger, at Kommissionen og Rådet i aftalen om New Zealands deltagelse i EU-programmer giver Det Blandede Udvalg, der er nedsat i henhold til denne aftale, beføjelse til at vedtage protokoller, der associerer New Zealand med alle EU-programmer, selv om Parlamentet har modsat sig denne beføjelse, hvilket de facto giver Det Blandede Udvalg gennemførelsesbeføjelser vedrørende væsentlige aspekter; bemærker, at de væsentlige afgørelser, der uddelegeres til Det Blandede Udvalg, omfatter anvendelsesområdet for associeringen med individuelle programmer samt væsentlige bestemmelser vedrørende den automatiske korrektionsmekanisme;

15.beklager, at Det Blandede Udvalg har beføjelse til at ændre alle gældende associeringsprotokoller, som også kan omfatte bestemmelser vedrørende gennemgange, revisioner og finansielle uregelmæssigheder, gennem protokoller; erkender, at sådanne ændringer vil finde sted uden yderligere inddragelse af Parlamentet; erkender, at Parlamentet ved at give sin godkendelse reelt vil give Det Blandede Udvalg et ubegrænset mandat; påpeger, at Rådet har til opgave at overvåge Kommissionens handlinger i Det Blandede Udvalg, men reelt ofte tilsidesætter denne pligt og ikke rapporterer tilstrækkeligt til Parlamentet, hvilket fører til en fuldstændig mangel på tilsyn og kontrol med sådanne internationale aftaler;

16.understreger sin holdning til associeringsaftaler vedrørende Horisont Europa som vedtaget i en erklæring, der ledsager vedtagelsen af Horisont Europa-forordningen, og understreger, at ethvert organ, der er oprettet gennem sådanne aftaler, ikke bør tilsidesætte kravet om at indhente Parlamentets meningsfulde godkendelse; mener, at afgørende aspekter af et tredjelands deltagelse i Horisont Europa ikke bør uddelegeres til et sådant organ;

17.er uenigt i denne nye struktur for internationale aftaler, som ikke giver Parlamentet mulighed for at udøve sine beføjelser i overensstemmelse med artikel 218, stk. 6, litra a), i TEUF; mener, at dette er en hindring for varetagelsen af Parlamentets beføjelser, tilsidesætter den nødvendige institutionelle balance og derfor skal ændres;

18.minder i den forbindelse om, at det i artikel 218, stk. 10, i TEUF fastsættes, at Parlamentet straks skal underrettes fuldt ud om alle faser af proceduren for forhandling og indgåelse af de internationale aftaler, der er omhandlet i denne artikel, og at Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) har fastslået, at denne regel er et udtryk for de demokratiske principper, som EU bygger på; understreger især, at EU-Domstolen tidligere har fastslået, at Parlamentets deltagelse i beslutningsprocessen er en afspejling på EU-plan af det grundlæggende demokratiske princip om, at folket bør deltage i udøvelsen af magten gennem en repræsentativ forsamling Domstolens dom af 29. oktober 1980, SA Roquette Frères mod Rådet, sag C-138/79, ECLI:EU:C:1980:249, præmis 33, og af 24. juni 2014, Parlamentet mod Rådet, sag C-658/11, ECLI:EU:C:2014:2025, præmis 81.;

19.minder i den forbindelse om, at de pågældende aftaler er uden præcedens, eftersom de giver mulighed for deltagelse af en ny type tredjeland og for første gang gør dette gennem en generel aftale, der dækker alle EU-programmer; understreger, at en sådan deltagelse tidligere ville være blevet tilrettelagt gennem en individuel aftale for hvert EU-program og begrænset til en specifik flerårig finansiel ramme; understreger, at Parlamentet i betragtning af disse aftalers nye karakter mangler relevante data eller oplysninger, der kan anvendes til at foretage en meningsfuld vurdering af deres potentielle indvirkning på den nuværende generation af EU-programmer eller på fremtidige generationer af EU-programmer;

20.mener på den baggrund, at Parlamentet bør være i stand til på meningsfuld vis at sikre borgernes deltagelse i beslutningsprocessen i betragtning af strukturen i disse internationale aftaler, hvor afgørelsen om et tredjelands associering, herunder anvendelsesområdet for denne associering, med et givet program først skal træffes i fremtiden, ofte længe efter at Parlamentet har godkendt indgåelsen af den oprindelige aftale med det pågældende tredjeland;

21.minder om, at dets holdning til Kommissionens tilgang ikke bør fortolkes som en indsigelse mod New Zealand eller mod det veletablerede og stærke samarbejde, der altid har eksisteret mellem dette land og EU;

22.beklager, at udkastet til aftale om Færøernes deltagelse og de foreslåede associeringsaftaler med Canada, Republikken Korea og Japan følger samme struktur som udkastet til aftale med New Zealand; anmoder om, at Kommissionen afholder sig fra at forhindre udøvelsen af Parlamentets ret til at godkende enhver associering med et EU-program, og at associeringsaftaler med nye partnere først skal indgås, når Parlamentet har været i stand til at udøve sin ret til at give en meningsfuld godkendelse;

23.udtrykker bekymring over, at den for nylig aftalte automatiske rabat på Det Forenede Kongeriges bidrag til Horisont Europa i tilfælde af Det Forenede Kongeriges "lavere end forventede" deltagelse i programmet har resulteret i uoverensstemmelser med bestemmelserne i handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige, som Parlamentet har godkendt;

24.minder om, at det straks bør underrettes fuldt ud om alle faser af forhandlingerne om og indgåelsen af internationale aftaler i overensstemmelse med rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen;

25.opfordrer Kommissionen til at forelægge det regelmæssige, detaljerede rapporter om gennemførelsen af aftalerne såsom opnåede milepæle, udfordringer, succesrater for forslag fra enheder fra tredjelande, tredjelandes årlige bidrag, budgetgennemførelse og revisionsresultater;

26.opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede forhandlinger om en interinstitutionel aftale, der vil fastsætte de generelle principper for Parlamentets demokratiske kontrol med gennemførelsen af aftaler om tredjelandes deltagelse i EU-programmer;

27.udtrykker håb om, at Kommissionen vil afklare situationen og give et relevant og tilfredsstillende svar på Parlamentets forespørgsel til mundtlig besvarelse, så det kan give sin godkendelse; er parat til at samarbejde fuldt ud med Kommissionen og Rådet for at opnå dette resultat;

28.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.