1.understreger, at en revision af FFR-forordningen er en væsentlig forudsætning for at sikre mellemfristet finansiel støtte til Ukraine gennem Ukrainefaciliteten, for at muliggøre øget finansiering af målrettede politiske prioriteter og for at beskytte Unionens programmer og budgettets fleksibilitet i lyset af renter, der er højere end forventet og derfor højere end programmerede EU-låneomkostninger;

2.understreger, at udkastet til Rådets forordning om ændring af FFR er en del af en lovgivningspakke, og at vedtagelsen heraf vil gøre det muligt hurtigt at yde støtte til Ukraine og sikre, at der hurtigst muligt kan indføres forstærkninger i 2024-budgettet gennem et ændringsbudget og for de resterende år af FFR-perioden; understreger, at FFR-revisionen udgør en klar forbedring af status quo, selv om nogle aspekter i udkastet til Rådets forordning åbenbart er beklagelige, hvilket efterlader EU-budgettet under pres med begrænsede margener og fleksibilitet, med nedskæringer i nøgleprogrammer såsom Horisont Europa, EU4Health samt samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik og med reducerede ambitioner på vigtige fremtidsorienterede politikområder, såsom suverænitet;

3.minder om, at Europa-Parlamentet hævdede, at revisionen primært bør fokusere på at tackle konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og på at give Unionen tilstrækkelig fleksibilitet til at reagere på nye behov og kriser, med en strukturel tilgang til at støtte Ukraine og til at styre NextGenerationEU's låneomkostninger og med øget finansiering til ekstern politik, migration og strategisk autonomi og konkurrenceevne; bemærker, at disse prioriteter alle blev afspejlet i Kommissionens forslag til revision i juni 2023 og alle er til stede, i det mindste til en vis grad, i udkastet til Rådets forordning, som Europa-Parlamentet anmodes om at godkende;

4.understreger, at Europa-Parlamentet fra begyndelsen har arbejdet hurtigt og konstruktivt for at muliggøre en hurtig vedtagelse af FFR-pakken; beklager, at processen var præget af politiske vanskeligheder blandt medlemsstaterne, hvilket forårsagede uønskede forsinkelser i Rådet; opfordrer til, at de ændringer, der indføres med denne revision, gennemføres uden yderligere forsinkelse, navnlig for at sikre rettidig betaling af finansiel støtte til Ukraine i betragtning af, hvor akutte behovene er;

5.er skuffet over, at Rådet og Kommissionen ikke anvendte bestemmelserne i traktaterne og IIA'en for at muliggøre et ordentligt engagement tidligere i processen; fastholder, at der i fremtiden skal etableres et samarbejde i begyndelsen af enhver revisionsprocedure;

6.angiver neden for sine overvejelser med hensyn til de forskellige facetter af FFR-revisionen;

7.glæder sig meget over finansieringspakken på 50 mia. EUR til Ukraine for perioden 2024-2027, der kombinerer tilskud (17 mia. EUR) med lån på meget gunstige vilkår (33 mia. EUR), og som er forankret i EU-budgettet; understreger, at ændringen af FFR-forordningen, som Europa-Parlamentet opfordres til at give sit samtykke til, er en forudsætning for, at der kan ydes finansiel støtte til Ukraine;

8.understreger, at denne mellemfristede strukturelle løsning giver det ukrainske folk sikkerhed og gør det muligt for regeringen at opretholde væsentlige tjenester og hjælpe landet på dets vej til genopbygning, genopretning og medlemskab af EU; mener endvidere, at finansieringspakken er et afgørende symbol på Unionens langsigtede engagement i Ukraine og dets befolkning og sender et vigtigt signal om dette engagement både til andre vigtige donorer og til Den Russiske Føderation; forpligter sig til at overvåge Ukraines fremtidige finansieringsbehov under hensyntagen til den internationale udvikling;

9.fremhæver, at der med Ukrainefaciliteten indbygget i EU-budgettet vil blive sikret den nødvendige udgiftskontrol og den nødvendige finanskontrol, og at Ukrainereserven dækker tilskudskomponenten i faciliteten, som budgetmyndigheden mobiliserer i den årlige budgetprocedure;

10.glæder sig over, at der vil blive afsat yderligere 3,1 mia. EUR i nye midler til udgiftsområde 6 (naboskab og verden), kombineret med yderligere 4,5 mia. EUR i frigjorte og omfordelte midler, der skal genanvendes under udgiftsområdet, for i alt 7,6 mia. EUR, der efter planen skal bruges til støtte til migrationsforanstaltninger og flygtninge i tredjelande og til øget tiltrædelsesfinansiering til det vestlige Balkan mellem 2024 og 2027; understreger endvidere, at oprettelsen af Ukrainefaciliteten og øget støtte til det vestlige Balkan også vil skabe plads til øget finansiel støtte til Moldova på vejen mod tiltrædelse;

11.glæder sig over, at revisionen frigør yderligere pres på udgiftsområdet ved at fjerne Ukrainerelaterede garantier fra Den Europæiske Investeringsbank og rentegodtgørelser for makrofinansielle bistandslån til Ukraine i 2022 for i alt 1,9 mia. EUR fra udgiftsområde 6;

12.er meget skuffet over, at hverken polstringen i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) — et globalt Europa-programmet eller humanitær bistand er blevet styrket som en del af revisionen af FFR, og at udgiftsområdet som helhed på trods af forbedringerne vil forblive under et betydeligt pres i resten af FFR-perioden på grund af den udfordrende geopolitiske situation og kombinationen af globale kriser; forventer, at den humanitære bistand fortsat skal overstige de beløb, der er budgetteret med, og har derfor til hensigt nøje at overvåge og om nødvendigt imødekomme disse behov i den årlige budgetprocedure;

13.minder om, at frigjorte midler i henhold til NDICI-forordningen skal genforpligtes til deres oprindelige budgetpost; understreger, at beslutninger om omfordeling af frigjorte midler skal respektere den interne balance og fordeling mellem budgetposterne i NDICI-forordningen; understreger, at den nøjagtige fordeling af midler på budgetposter udelukkende besluttes af budgetmyndigheden i den årlige budgetprocedure, og er fast besluttet på at sikre, at EU fortsat yder væsentlig finansiel støtte og udviklingsbistand til det globale syd;

14.understreger, at finansiel støtte til tredjelande bør ydes gennem programmer under udgiftsområde 6, som sikrer et solidt tilsyn og garanterer Europa-Parlamentets beføjelser; understreger, at brugen af faciliteter er en sidste udvej for levering af finansiel støtte; understreger, at den forvaltningsmodel, der anvendes i Ukrainefaciliteten, navnlig med hensyn til den omfattende anvendelse af Rådets gennemførelsesafgørelser, er specifik for den sammenhæng, hvori den vil fungere, og derfor er usædvanlig og ikke skal gentages for noget fremtidigt instrument af denne art;

15.glæder sig over de yderligere 2 mia. EUR under udgiftsområde 4 (migration og grænseforvaltning), som vil være afgørende for gennemførelsen af den nye pagt om migration og asyl og bidrage til at lette presset på programmer og decentrale agenturer under udgiftsområdet;

16.understreger, at platformen for strategiske teknologier for Europa er tænkt som en løftestang for at skabe synergier mellem eksisterende programstrukturer og dermed bidrage til at sikre Unionens åbne strategiske autonomi, mindske afhængigheden af lande uden for EU og øge investeringerne i strategiske sektorer og fremme den grønne og den digitale omstilling; gentager, at STEP bør fungere som en afprøvningsfacilitet for en fuldt udbygget suverænitetsfond i den næste FFR-periode;

17.minder i den forbindelse om, at STEP skulle kombinere ny finansiering til InvestEU og Horisont Europa, til Innovationsfonden og Den Europæiske Forsvarsfond med omprioritering af midler under eksisterende programmer, især gennem øget forfinansiering og medfinansiering under samhørighedspolitikkens programmer;

18.glæder sig over styrkelsen af Unionens forsvarsinvesteringskapacitet gennem styrkelsen af Den Europæiske Forsvarsfond med 1,5 mia. EUR; beklager imidlertid de generelt begrænsede yderligere ressourcer til støtte for STEP-målene og manglen på ny finansiering til de andre programmer med deraf følgende negative virkninger for grønne og digitale investeringer;

19.glæder sig over, at der med udkastet til Rådets forordning etableres et særligt instrument uden loft over lofterne (EURI-instrumentet) til at dække i det mindste en del af NGEU-låneomkostningsunderskuddet, hvilket vil skabe sikkerhed for de finansielle markeder; minder om, at underskuddet i øjeblikket anslås til 15 mia. EUR mellem 2025 og 2027; understreger, at uden en revision af FFR kan et eventuelt underskud kun dækkes ved at skære i programmerne og udtømme budgetfleksibiliteten;

20.understreger, at tilbagebetalingsomkostninger under NextGenerationEU (NGEU) er underlagt markedsvilkår, at de er påvirket af eksterne faktorer og dermed i sagens natur volatile, og at tilbagebetaling af låneomkostninger er en ikkeskønsmæssig juridisk forpligtelse for Unionen; gentager derfor, at det var stærkt imod at underkaste tilbagebetalingen af NGEU-låneomkostninger et loft inden for et FFR-udgiftsområde i FFR-forhandlingerne i 2020; minder om, at det gentagne gange har argumenteret for, at alle NGEU-låneomkostninger skal placeres ud over FFR-lofterne som en omfattende strukturel løsning til dækning af NGEU-tilbagebetalingsomkostninger, som er steget som følge af stigende rentesatser og krav om omfattende brug af budgettets fleksibilitet i 2023 og 2024;

21.understreger, at EURI-instrumentet består af to segmenter, hvor det første skal anvendes med et beløb svarende til frigjorte midler, og det andet er en bagstopper bestående af yderligere bidrag fra medlemsstaterne; minder om, at Europa-Parlamentet længe har ment, at frigjorte bevillinger bør forblive i budgettet og forpligtes af budgetmyndigheden gennem den årlige budgetprocedure; glæder sig derfor over dette vigtige skridt i erkendelsen af, at bevillinger, der er indgået forpligtelser for inden for budgettet, bør forblive på budgettet og bidrage til at give den hårdt tiltrængte budgetfleksibilitet;

22.bemærker, at budgetmyndigheden, inden den gør brug af det særlige instrument, forventes at undersøge muligheden for at dække en del af et eventuelt underskud inden for udgiftsområderne og gennem fleksibilitetsinstrumentet og det fælles margeninstrument; understreger, at denne proces skal være objektiv og baseret på reelle behov og ikke kan drives af vilkårlige benchmarks; minder i denne forbindelse om, at den fælles erklæring, som de tre institutioner nåede til enighed om som en del af FFR-aftalen for 2020, hvorefter udgifter til dækning af NGEU-finansieringsomkostninger skal sigte mod ikke at reducere programmer og midler, stadig gælder og tjener som referencepunkt for budgetmyndigheden; har derfor til hensigt at sikre, at alle programmer har tilstrækkelige ressourcer, og at budgettets fleksibilitet og reaktionskapacitet opretholdes gennem den årlige budgetprocedure;

23.insisterer på behovet for, at Kommissionen tilvejebringer pålidelige, rettidige og nøjagtige oplysninger om NGEU-låneomkostninger og om forventede udbetalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten under hele budgetproceduren;

24.understreger, at Det Europæiske Råd i henhold til traktaterne ikke spiller nogen rolle i hverken budgetproceduren eller i lovgivningsproceduren; understreger, at eventuelle drøftelser om EURI-instrumentet i Det Europæiske Råd ikke må forstyrre den pragmatiske tidsplan for den budgetprocedure, der er aftalt i overensstemmelse med IIA'en hvert år, og ikke på nogen måde må være betinget af gennemførelsen af budgetproceduren; understreger, at det vil være særlig årvågent i denne henseende og sikre, at budgetmyndighedens beføjelser som fastsat i traktaterne overholdes fuldt ud, og at IIA'en overholdes fuldt ud;

25.påpeger de øgede behov siden FFR's begyndelse for humanitær bistand og nødhjælp i og uden for Unionen og for støtte i forbindelse med naturkatastrofer, som bliver hyppigere og mere intense, især på grund af klimaændringer; er overbevist om, at sådanne behov sandsynligvis vil vokse; glæder sig derfor over, at solidaritets- og nødhjælpsreserven vil blive forhøjet med 1,5 mia. EUR for resten af FFR-perioden, men er fortsat bekymret over, at selv med denne forhøjelse er det usandsynligt, at behovene vil blive opfyldt;

26.glæder sig desuden over, at udkastet til Rådets forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets mangeårige holdning opdeler instrumentet i to dele – den europæiske solidaritetsreserve til naturkatastrofer og folkesundhedskriser under Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og nødhjælpsreserven til hurtig reaktion på nødsituationer i og uden for Unionen; mener, at denne reviderede arkitektur vil lette gennemførelsen;

27.er imidlertid bekymret over, at den procentvise fordeling mellem de to reserver, hvor to tredjedele skal afsættes til solidaritetsreserven og en tredjedel til nødhjælpsreserven, ikke er fuldt ud i overensstemmelse med balancen mellem behovene i de første tre år af FFR, som har været tættere på et forhold på 65-35;

28.glæder sig over, at potentielle uudnyttede beløb under solidaritetsreserven og nødhjælpsreserven, der ellers ville udløbe, igen vil blive stillet til rådighed for fleksibilitetsinstrumentet i det følgende år, hvilket fastsætter et vigtigt princip om at øge fleksibiliteten;

29.anerkender, at ved at øge fleksibilitetsinstrumentet med 2 mia. EUR mellem 2024 og 2027 og ved at skabe det særlige EURI-instrument for NGEU-låneomkostningsoverskridelser letter udkastet til Rådets forordning til en vis grad presset på budgettet; mener ikke desto mindre, at stigningen i betragtning af logikken i de trin, der fører til aktivering af det nye særlige instrument og manglen på administrative udgifter på grund af inflationen, i vid udstrækning er forhåndsallokeret; er fortsat bekymret over, at stigningen i overensstemmelse med brugsmønstrene i de første år af FFR muligvis ikke skaber tilstrækkelig plads i budgettet til at sætte Unionen i stand til at reagere på uforudsete omstændigheder og nye behov;

30.beklager, at revisionen af den flerårige finansielle ramme med hensyn til fleksibilitet og kriseberedskab kun kan ses som en forspildt mulighed;

31.bekræfter sit engagement i den retligt bindende køreplan i IIA'en, hvor Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen forpligtede sig til at indføre tilstrækkelige nye egne indtægter til i det mindste at dække tilbagebetalingen af NGEU-låneomkostninger og, ud over den nuværende FFR, hovedstolen;

32.beklager dybt, at Rådet ikke har gjort fremskridt med hensyn til de foreliggende forslag om egne indtægter, og minder om, at det har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at muliggøre en hurtig vedtagelse; opfordrer Rådet til snarest at godkende forslagene; understreger, at fremskridt med hensyn til reelle nye egne indtægter ud over de eksisterende forslag fortsat er af afgørende betydning;

33.understreger, at Unionens troværdighed afhænger af at sikre, at der er tilstrækkelige betalingsbevillinger til at sikre, at støttemodtagerne modtager de penge, der tilkommer dem, i tide; minder om, at der forventes en kraftig stigning i betalingsbehovene i de sidste år af FFR-perioden, herunder som følge af det tilpassede anvendelsesområde og de tilpassede regler for anvendelsen af samhørighedsfondene som følge af STEP-forordningen;

34.beklager derfor, at der i udkastet til Rådets forordning ikke tages højde for Europa-Parlamentets forslag om at fjerne det årlige loft for betalingsbevillinger med henblik på anvendelse af det fælles margeninstrument, hvilket ville have elimineret enhver risiko for en betalingskrise;

35.bemærker, at udkastet til Rådets forordning giver en vis fleksibilitet i betalingslofterne ved at gøre det muligt at overføre et beløb svarende til den uudnyttede del af den maksimale årlige justering af betalingsloftet for 2025 til 2026, selv om dette ikke helt eliminerer risikoen for et efterslæb; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge udviklingen i betalingsbehovene og til i god tid at foreslå budgetmyndigheden eventuelle nødvendige afhjælpende foranstaltninger;

36.understreger, at i modsætning til nationale budgetter, hvor inflationen påvirker den nominelle værdi af både indtægter og udgifter, forhøjes FFR-udgiftslofterne årligt med 2 %, mens loftet for egne indtægter tilpasser sig inflationen; minder om, at inflationen har reduceret den reale værdi af FFR med 74 mia. EUR ifølge Kommissionen, mens indtægter fra medlemsstaterne til FFR-udgifter er faldet som en procentdel af bruttonationalindkomsten (BNI), og rabatterne for de fem støttemodtagende medlemsstater, der er inflationsafhængige, er steget med en højere hastighed end FFR-lofterne;

37.er fortsat bekymret over, at de samlede forpligtelsesbevillinger selv efter revisionen kun udgør 1,02 % af BNI og de samlede betalingsbevillinger kun 1,01 % af BNI; minder om, at betalingsbevillingerne under den aktuelle FFR oprindeligt var planlagt til at ligge på 1,10 % af BNI; anerkender samtidig de budgetmæssige udfordringer, som mange medlemsstater står over for;

38.beklager nedskæringerne i flagskibsprogrammerne i FFR-revisionen, især de programmer, der specifikt blev styrket som en del af FFR-aftalen for 2020, og er især bekymret over det politiske signal, der sendes med disse nedskæringer;

39.beklager dybt reduktionen af finansieringsrammen for Horisont Europa med 2,1 mia. EUR, hvilket er i strid med Rådets eget erklærede mål om at investere 3 % af bruttonationalproduktet i forskning og udvikling; insisterer på, at større investeringer i europæisk forskning og innovation (FoI) i dag er en forudsætning for, at Europa kan sikre sin økonomiske konkurrenceevne i morgen; bemærker, at det er nødvendigt at øge investeringerne i FoI, for at Europa kan bevare eller udvikle sin teknologiske førerposition i de sektorer, der er mest berørt af den grønne og den digitale omstilling; påpeger, at nedskæringer i de europæiske FoI-aktiviteter er i strid med de løfter, som EU's ledere har givet om at styrke EU's konkurrenceevne og styrke dets åbne strategiske autonomi; påpeger imidlertid, at Europa-Parlamentet bidrog til at afbøde virkningen af nedskæringen til Horisont Europa ved at stille 100 mio. EUR til rådighed i form af frigørelser af forskningsbevillinger i henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3, til fordel for programmet ud over de 500 mio. EUR, der allerede var aftalt i 2020; minder om, at genbrug af frigørelser af forskningsmidler er et langvarigt krav fra Europa-Parlamentet;

40.minder om betydningen af sundhedspolitikker og det klare politiske tilsagn i FFR-aftalen for 2020 om at prioritere sundhedsfinansiering; er derfor meget skuffet over nedskæringen på 1 mia. EUR til EU4Health; mener, at en sådan beslutning sandsynligvis vil underminere beredskabet over for yderligere pandemier og indskrænke Unionens evne til at støtte offentlige sundhedssystemer; påpeger dog, at programmets udgiftsprofil på Europa-Parlamentets anmodning er blevet tilpasset for at afbøde virkningen af nedskæringen på den praktiske gennemførelse ved at fordele virkningen af nedskæringen mere jævnt over de resterende år;

41.minder om sin holdning om, at forhåndstildelte nationale bevillinger ikke bør justeres i FFR-revisionen; glæder sig derfor over beslutningen om at lade forhåndstildelte nationale bevillinger stå uberørt og ikke tage hensyn til dem i mekanismen til dækning af NGEU-låneomkostningsunderskuddet; beklager imidlertid nedskæringerne i de direkte forvaltningsaktioner under samhørighedspolitikken (- 0,4 mia. EUR) og den fælles landbrugspolitik (- 0,7 mia. EUR), hvilket reducerer disse aktioners fulde potentiale og virkning;

42.anerkender, at hverken Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) eller brexittilpasningsreserven har været nødvendige i det forventede omfang, og at der er mulighed for at justere deres bevillinger; mener, at beløb fra disse særlige instrumenter skulle have været genanvendt til andre formål i budgettet, f.eks. til at styrke fleksibilitetsinstrumentet;

43.opfordrer Kommissionen til at give budgetmyndigheden en detaljeret forklaring på, hvordan den agter at forvalte alle ændringer af programmer og særlige instrumenter, således at gennemførelsen af deres grundlæggende mål kan nås så vidt muligt, og til at give detaljerede oplysninger om revisionens indvirkning på EU-budgettet som helhed;

44.er parat til at vedtage eventuelle nødvendige lovgivningsmæssige og budgetmæssige ændringer uden unødig forsinkelse i betragtning af sagens hastende karakter; minder i denne henseende om den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om integration af resultatet af FFR-revisionen i 2024-budgettet

45.insisterer på, at Europa-Parlamentet vil sikre, at dets beføjelser i den årlige budgetprocedure respekteres fuldt ud i forbindelse med gennemførelsen af denne pakke;

46.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.