<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P9_TA(2024)0094</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Den Europæiske Centralbank – årsberetning 2023</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(A9-0412/2023 - Ordfører: Johan Van Overtveldt)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2024 om Den Europæiske Centralbank – årsberetning 2023 (2023/2064(INI))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB's) årsberetning for 2022,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til ECB's feedback af 25. maj 2023 på input fra Parlamentet som led i dets beslutning om ECB's årsberetning for 2021,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til artikel 15 og artikel 21 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til artikel 123, artikel 127, stk. 1 og 2, artikel 130 og artikel 284, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til artikel 3 og 119 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra Eurosystemets personale af 15. juni 2023 og de beslutninger, der blev truffet af ECB's Styrelsesråd,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til de monetære dialoger mellem Økonomi- og Valutaudvalget og formanden for ECB, Christine Lagarde, af 20. marts 2023 og 5. juni 2023,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens forslag af 28. juni 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af den digitale euro (COM(2023)0369),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin afgørelse af 1. juni 2023 om ordninger i form af brevveksling mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank om strukturering af praksis for interaktion på centralbankområdet<FOOTNOTE><FIELD> Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0214.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 19. maj 2022 om de sociale og økonomiske konsekvenser for EU af den russiske krig i Ukraine – styrkelse af EU's handleevne<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 479 af 16.12.2022, s. 75.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 142, stk. 1,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0412/2023),</P></VISA></GRVISA><GRCONS><CONS><P><NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at væksten i euroområdets økonomi ifølge de makroøkonomiske fremskrivninger fra Eurosystemets personale fra juni 2023 forventes at aftage fra 3,5 % i 2022 til 0,9 % i 2023, inden dette tal atter stiger til 1,5 % i 2024; der henviser til, at euroområdet ifølge Eurostats foreløbige skøn kun havde en vækst på 0,6 % i 2023; der henviser til, at dette er de dårligste resultater siden recessionen i 2020;</P></CONS><CONS><P><NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at den overordnede inflation ifølge de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra Eurosystemets personale fra september 2023 forventes at ligge på gennemsnitligt 5,6 % i 2023, 3,2 % i 2024 og 2,1 % i 2025 på trods af faldende energipriser og mindskelse af forsyningsflaskehalse; der henviser til, at kerneinflationen har været mere vedvarende og steg til 5,5 % i juni 2023, hvorefter den faldt til 4,2 % i september 2023; der henviser til, at kerneinflationen forventes at overhale den overordnede inflation på kort sigt og forblive over den indtil begyndelsen af 2024, hovedsagelig på grund af en kraftig lønvækst;</P></CONS><CONS><P><NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at de ti på hinanden følgende forhøjelser af referencerentesatserne har en særlig skadelig indvirkning på solvensen for husholdninger og mikrovirksomheder og SMV'er i lande, der overvejende anvender modeller med variabel rente;</P></CONS><CONS><P><NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at de offentlige underskud ifølge Kommissionens økonomiske prognose for 2023 forventes at falde til 3,1 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2023 og 2,4 % i 2024; der henviser til, at den offentlige gældskvote faldt i euroområdet fra 95,0 % til 91,2 % og i EU-27 fra 87,4 % til 83,7 % i henholdsvis 2022 og 2023; der henviser til, at dette stadig er over de traktatlige referenceværdier; der henviser til, at offentlig gæld og underskud varierer markant mellem medlemsstaterne;</P></CONS><CONS><P><NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at ECB er politisk uafhængig, hvilket betyder, at hverken EU's institutioner og agenturer eller medlemsstaternes regeringer søger at påvirke ECB; denne uafhængighed forudsætter, at ECB undlader at træffe politiske beslutninger;</P></CONS><CONS><P><NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at Kommissionen erklærede, at "Det ekstra behov for private og offentlige investeringer, som den dobbelte omstilling og de politiske målsætninger fører med sig, anslås at beløbe sig til knap 650 mia. EUR om året indtil 2030"<FOOTNOTE><FIELD> Kommissionen, 2021, "EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring".</FIELD></FOOTNOTE>;</P></CONS><CONS><P><NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at ECB's hovedformål er at fastholde prisstabiliteten, som den har fastsat til en symmetrisk inflation på 2 % på mellemlang sigt;</P></CONS><CONS><P><NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at ECB, uden at den primære målsætning om prisstabilitet berøres, også bør støtte de generelle økonomiske politikker i EU med henblik på at bidrage til gennemførelsen af EU's mål som fastsat i artikel 3 i TEU;</P></CONS><CONS><P><NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at artikel 123 i TEUF og artikel 21 i statutten for ESCB og ECB forbyder monetær finansiering af regeringer;</P></CONS><CONS><P><NO.P>J.</NO.P>der henviser til, at ECB står til ansvar over for Parlamentet som den institution, der repræsenterer EU's borgere;</P></CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Generel oversigt</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>1.</NO.P>minder om, at det i artikel 127 i TEUF hedder, at "Hovedmålet for Det Europæiske System af Centralbanker, [...] "ESCB", er at fastholde prisstabilitet. Uden at målsætningen om prisstabilitet derved berøres, støtter ESCB de generelle økonomiske politikker i Unionen med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. ESCB handler i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, som fremmer en effektiv ressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i artikel 119.";</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>2.</NO.P>understreger endnu engang ECB's lovbestemte uafhængighed som fastsat i artikel 130 i TEUF og fremhæver endvidere, at denne uafhængighed altid bør suppleres med et tilsvarende ansvarlighedsniveau;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>3.</NO.P>er bekymret over, at ECB risikerer at miste sin troværdighed, hvis ECB ikke rettidigt bringer inflationen op på målniveauet, samtidig med at finansieringsomkostningerne i euroområdet øges, navnlig for borgere og virksomheder;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>4.</NO.P>er dybt bekymret over de vedvarende høje inflationsrater, navnlig kerneinflationsraterne, og deres skadelige indvirkning på konkurrenceevnen, investeringer, jobskabelse og forbrugernes købekraft, hvilket især påvirker dem, der har faste eller begrænsede indkomster; opfordrer ECB til i overensstemmelse med sit mandat at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at reducere inflationsraten; minder om, at en sådan situation skaber økonomisk usikkerhed og øger leveomkostningerne for borgerne; understreger, at dette kan føre til øgede inflationsforventninger, der medvirker til en ond cirkel med prisstigninger og undergraver den økonomiske stabilitet; bemærker, at kvantitative inflationsmål skal nås inden for en tidshorisont på mellemlang sigt; opfordrer ECB til at fremlægge flere oplysninger om overvågningen og fastsættelsen af den neutrale rente;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>5.</NO.P>noterer sig medlemsstaternes forskellige gældsniveauer, offentlige underskud og offentlige investeringer og de potentielle risici og problemer, som dette indebærer på lang sigt for økonomisk stabilitet, investortillid, økonomisk vækst og velstand; beklager, at der ikke blev taget tilstrækkelige skridt til at reformere konkurrenceevnen og de offentlige investeringer, mens rentesatserne var lave; understreger sin særlige bekymring over de stigende lånefinansieringsomkostninger, navnlig i tilfælde af statsgæld, som følge af stigende rentesatser; minder om, at det er afgørende med en ansvarlig håndtering af gældsniveauer og offentlige underskud for at undgå de risici, der knytter sig til den nuværende inflation, og for at bevare en stabil økonomi og bæredygtig vækst; opfordrer indtrængende til, at Kommissionens lovgivningsforslag om revision af EU's regler for økonomisk styring frembringer et hurtigt resultat; glæder sig over ECB's udtalelse i den henseende; påpeger, at omfattende finanspolitikker vil kunne modarbejde ECB's politik for monetær stramning;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>6.</NO.P>fordømmer Ruslands uprovokerede invasion og igangværende angrebskrig mod Ukraine og de vedvarende negative chok på udbudssiden, som dette indebærer; er bekymret over krigens vedvarende, uforudsigelige og alvorlige konsekvenser for EU's økonomi og samfund, navnlig de mest udsatte og sårbare grupper, som f.eks. lavindkomsthusstande og SMV'er; glæder sig i den forbindelse sig over inddragelsen af REPowerEU i genopretnings- og resiliensplanerne med det formål at reducere afhængigheden af russisk energi, fremme strategisk autonomi og korrigere disse chok på udbudssiden;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>7.</NO.P>fremhæver, at trusler mod EU's konkurrencedygtighed og euroens internationale rolle ikke blot opstår som følge af høje inflationsniveauer, den igangværende krig i Ukraine og de høje og divergerende gældsniveauer i medlemsstaterne, men også som følge af euroområdets institutionelle struktur, de stadig mere byrdefulde reguleringsomkostninger, den stigende fragmentering af den globale handel og et forestående subsidiekapløb om protektionistiske politikker mellem stater; opfordrer ECB til at overveje at styrke euroens internationale rolle med henblik på at gøre den mere attraktiv som reservevaluta;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>8.</NO.P>tilslutter sig formand Lagardes advarsel om, at den finanspolitiske støtte bør være midlertidig, målrettet og tilpasset og ikke bør modarbejde opgaven med pengepolitik; opfordrer medlemsstaterne til at bringe deres respektive finanspolitik i overensstemmelse med det overordnede formål med ECB's pengepolitik; minder om, at Den Økonomiske og Monetære Union forudsætter en robust finanspolitik i medlemsstaterne for at kunne reagere på eksterne chok; opfordrer til, at finanspolitiske bestræbelser har fokus på produktive investeringer og reformer; påpeger, at medlemsstaternes regeringer og Kommissionen kan støtte borgere og industrier ikke kun gennem finanspolitiske foranstaltninger, men også ved at fokusere på vækstfremmende og socialt afbalancerede reformer samt offentlige og private investeringer i infrastruktur; noterer sig dog, at euroområdets arkitektur i øjeblikket forbliver baseret på forudsætningen om monetær dominans; noterer sig, at det høje inflationsniveau nødvendiggør en forpligtende indsats fra alle EU-institutioners og nationale myndigheders side, hvis de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af inflationskrisen skal tackles;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>9.</NO.P>bemærker, at ECB's pengepolitik, der har til formål at opfylde dens primære mandat, er underlagt en proportionalitetsvurdering; noterer sig, at proportionalitetsvurderingen tager højde for effekten af pengepolitiske foranstaltninger på økonomien og økonomipolitik i bred forstand; understreger, at ECB, når den står over for et valg mellem forskellige sæt politikker, der er lige gunstige for prisstabiliteten, skal vælge dem, der er bedst til at støtte de generelle økonomiske politikker i EU;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>10.</NO.P>glæder sig over ECB's langvarige støtte til en velovervejet fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union, bankunionen og kapitalmarkedsunionen; minder om, at dette vil bidrage til en større spredning af risici inden for og øget finansiel stabilitet i den monetære union og til EU's økonomiske og sociale genopretning, en reduceret afhængighed af banklån samt konkurrenceevnen over for de asiatiske og amerikanske markeder; minder om, at der er brug for klar politisk vilje til gøre fremskridt hen imod fuldførelsen af bankunionen og kapitalmarkedsunionen; glæder sig over ECB's støtte til oprettelsen af en fuldt udbygget europæisk indskudsforsikringsordning; anerkender, at risikodeling og risikoreduktion er indbyrdes forbundne, og at institutsikringsordninger spiller en central rolle med hensyn til at beskytte og stabilisere medlemsinstitutterne; opfordrer ECB til at overvåge situationen med hensyn til misligholdte lån;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>11.</NO.P>understreger den centrale rolle, som små og mellemstore virksomheder (SMV'er) spiller i EU's økonomi og med hensyn til økonomisk og social konvergens og beskæftigelse; er især bekymret over den virkning, som covid-19-pandemien og den russiske angrebskrig i Ukraine har på SMV'er; gentager, at det er nødvendigt at fjerne administrative byrder, der hæmmer grænseoverskridende investeringer i Unionen, lette skattebyrden for SMV'er sammenlignet med store selskaber, forenkle den retlige ramme for at tiltrække kapital, styrke SMV'ers adgang til finansmarkederne og fremme borgernes finansielle viden, så de forstår fordelene ved investeringer;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Pengepolitik</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>12.</NO.P>bemærker, at den overordnede inflation er faldet fra 8,4 % i 2022 til 5,2 % i 2023, hovedsagelig som følge af lavere energipriser og mindskelse af forsyningsflaskehalse; bemærker imidlertid, at inflationen fortsat ligger over målniveauet på 2 %; anerkender ECB's prognose på 2,1 % i 2025; er bekymret over anden runde-effekter, over, at virksomhedernes og husholdningernes inflationsforventninger er ved at miste forankringen, og over muligheden for en løn- og prisudvikling, i takt med at inflationsforventningerne og dermed lønningerne stiger over hele linjen, og fremhæver behovet for, at der tages højde for konsekvenserne heraf for vækst og beskæftigelse;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>13.</NO.P>noterer sig, at et højt inflationsniveau i uforholdsmæssig grad påvirker lavindkomsthusstande, der bruger en større del af deres budget på fornødenheder; understreger, at nedbringelse af inflationen til målniveauet derfor også er vigtigt for at opretholde social samhørighed;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>14.</NO.P>udtrykker sin bekymring over den vedvarende høje kerneinflation, selv om den nu i adskillige måneder har været faldende; bemærker, at inflationen oprindeligt begyndte at stige på grund af forsyningsflaskehalse; forstår, at lønvæksten forventes at stige på grund af inflationskompensation og det stramme arbejdsmarked;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>15.</NO.P>påpeger, at inflationen som følge af forsyningsflaskehalse allerede i juli 2021 begyndte at stige til over målniveauerne, dvs. før Ruslands omfattende uprovokerede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine, som forværrede inflationspresset; bemærker imidlertid, at ECB først begyndte at tackle inflationen i juni 2022, selv om covid-19-krisen viste, at den er i stand til at handle rettidigt; bemærker, at andre centralbanker handlede hurtigere; understreger, at ECB bør handle hurtigt og opfylde sit mandat til at træffe alle sine beslutninger på grundlag af økonomiske og finansielle indikatorer; mener, at en hurtigere reaktion kunne have påvirket prisdynamikken på et tidligere tidspunkt og derved forhindret toppen på 10,6 %, som fandt sted i oktober 2022;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>16.</NO.P>opfordrer ECB til at fortsætte med at analysere udbuds- og efterspørgselsaspekterne af inflation;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>17.</NO.P>støtter fuldt ud formand Lagardes erklæring om bekæmpelse af inflation, så længe det er nødvendigt, og understreger samtidig, at en normalisering af pengepolitikken kan opnås gennem en kombination af finans-, penge- og strukturpolitikker; glæder sig over formand Lagardes opfordring til ydmyghed og til regelmæssige ajourføringer af ECB's modeller; opfordrer imidlertid ECB til grundlæggende at gennemgå og forbedre sine modeller og deres rolle i dens politikudformning i lyset af modellernes dårlige resultater i de seneste år med henblik på at tilpasse dem til nye økonomiske tendenser og tendenser på EU's og de globale finansielle markeder, samtidig med at der tages højde for erfaringerne fra de igangværende og tidligere kriser og de udfordringer, der er forbundet med den pengepolitiske beslutningstagning;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>18.</NO.P>minder om, at der langtfra er opnået prisstabilitet; bemærker det symmetriske inflationsmål på 2 % på mellemlang sigt; bemærker, at inflationen i de seneste 10 år enten har ligget et godt stykke under eller langt over dette målniveau; noterer sig desuden, at inflationen er nedadgående og nærmer sig ECB's mål på mellemlang sigt;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>19.</NO.P>opfordrer ECB til bedre at definere betydningen af "mellemlangt sigt" og til at overveje en mere kvalitativ tilgang til prisstabilitet og fastholde den fornødne margen til at gøre det muligt at udnytte fordelene ved prisstabilitet og samtidig sikre den fornødne margen til at reducere risikoen for deflation;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>20.</NO.P>støtter ECB's beslutning om at reducere sine programmer for opkøb af aktiver i betragtning af overskudslikviditeten på markedet; bemærker, at ECB fortsat har til hensigt at geninvestere hovedstolsbetalinger på forfaldne værdipapirer, som er købt under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP), indtil mindst udgangen af 2024; noterer sig ECB's meddelelse om dekarboniseringen af sine virksomhedsobligationsbeholdninger, selv om rebalanceringen mister sin effektivitet, når der ikke foretages geninvestering; understreger betydningen af kvaliteten af sikkerhedsstillelsen;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>21.</NO.P>noterer sig, at konceptet med markedsneutralitet vedrører princippet om "en åben markedsøkonomi med fri konkurrence"; opfordrer ECB til med respekt for sin uafhængighed at afhjælpe markedssvigt og sikre en effektiv ressourceallokering på lang sigt, samtidig med at den forbliver så apolitisk som muligt og i adskillige tilfælde respekterer markedsneutraliteten; understreger, at sådanne beslutninger ikke må ske på bekostning af opnåelsen af ECB's primære mål;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>22.</NO.P>anerkender behovet for offentlige og private investeringer efter årtier med underinvestering med henblik på at reducere inflationsdynamikken på udbudssiden og forbedre det bæredygtige vækstpotentiale;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>23.</NO.P>understreger, at konsekvent transmission af pengepolitikken er afgørende for opfyldelsen af ECB's mandat vedrørende prisstabilitet; understreger, at for store afvigelser i afkast af statsobligationer skaber kreditforhold, som ikke er forenelige med konsekvent transmission af pengepolitikken, og gør det vanskeligt at reducere statsgæld; noterer sig i den forbindelse lanceringen af instrumentet til beskyttelse af den pengepolitiske transmission til støtte for effektiv transmission af pengepolitikken i hele euroområdet;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Sekundært mandat</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>24.</NO.P>minder om, at ECB i henhold til artikel 127 i TEUF skal støtte Unionens generelle økonomiske politikker, jf. artikel 3 i TEU, som falder ind under dens mandat, i det omfang det ikke skader målet om prisstabilitet; påpeger, at der er et klart hierarki mellem ECB's mål; minder om, at den grønne og den digitale omstilling er blandt EU's fælles prioriteter;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>25.</NO.P>udtrykker dyb bekymring over de seneste medierapporter om politisk forudindtagethed inden for ECB med hensyn til den såkaldte forgrønning af politikker; minder om, at det er af afgørende betydning for ECB's integritet og offentlige støtte, at institutionen forbliver fokuseret på sit mandat om prisstabilitet; bemærker betydningen af pluralisme for ECB's institutionelle kultur; opfordrer ECB til at undersøge og hurtigt imødegå enhver mistanke om ideologisk forudindtagethed;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>26.</NO.P>minder ECB om at dedikere et særligt kapitel i sin årsberetning til at forklare, hvordan den har fortolket og handlet i overensstemmelse med sine sekundære mål og den potentielle indvirkning på det primære mandat;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>27.</NO.P>bemærker, at ECB som EU-institution, der handler inden for sit mandat, er bundet af EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen; tilskynder ECB til fortsat at vurdere, i hvilket omfang klimaændringerne potentielt påvirker dens evne til at opretholde prisstabilitet;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>28.</NO.P>glæder sig over ECB's meddelelse om yderligere forbedringer af Eurosystemets risikovurderingsværktøjer og -kapaciteter med henblik på bedre at medtage klima- og miljørelaterede risici, navnlig fordi klimaændringer og ekstreme vejrfænomener kan føre til større prisudsving, især i landbrugsfødevaresektoren; opfordrer ECB til at fortsætte sit arbejde på de klimastresstest, der er udarbejdet til at vurdere robustheden af banker og virksomheder i lyset af omstillingsrisikoen, der er forbundet med klimaforandringer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>29.</NO.P>bemærker ECB's handlingsplan og detaljerede køreplan for klimarelaterede foranstaltninger med henblik på yderligere at indarbejde klimahensyn i dens politiske ramme og modeller; bemærker, at klimakøreplanen ikke omfatter målrettede, grønne refinansieringsaktiviteter på længere sigt eller lignende instrumenter;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>30.</NO.P>understreger betydningen af den europæiske søjle for sociale rettigheder for socioøkonomisk konvergens; påpeger, at disse mål bedst nås, når den sociale markedsøkonomi fungerer i et stabilt makroøkonomisk miljø baseret på forudsigelige prisniveauer;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Andre aspekter</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>31.</NO.P>henleder opmærksomheden på de stadigt stigende forskelle mellem Target2-balancerne inden for ESCB; frygter, at dette kan give anledning til konflikt i fremtiden; bemærker, at fortolkningen af disse forskelle er blevet anfægtet;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>32.</NO.P>glæder sig over ECB's opmærksomhed på risikoen for cyberangreb; opfordrer ECB til at fastholde denne opmærksomhed, navnlig i lyset af den aktuelle geopolitiske situation; opfordrer ECB til ikke at slække på sin overvågning af udviklingen af nye typer digitale aktiver såsom kryptoaktiver, nemlig kryptovalutaer og de dermed forbundne risici med hensyn til cybersikkerhed, hvidvask af penge, skattesvig, finansiering af terrorisme og andre kriminelle aktiviteter i forbindelse med den anonymitet, som kryptoaktiver giver; opfordrer i den forbindelse ECB til at fastholde sit engagement i dens digitale infrastrukturs modstandsdygtighed;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>33.</NO.P>noterer sig ECB's fremskridt med projektet om en digital euro og glæder sig over dialogen med Parlamentet i den henseende; gentager, at en digital euro, hvis den skal være på forkant med den digitale omstilling i betalingssektoren, er nødt til at respektere konkurrencen i bankverdenen og det digitale betalingslandskab; understreger, at en digital euro ikke må erstatte kontanter som betalingsmiddel, skal respektere borgernes og virksomhedernes privatliv og ikke må bringe den finansielle stabilitet i fare; mener, at den digitale euro kun bliver vellykket, hvis den tilbyder en mærkbar merværdi, som fremgår tydeligt for EU's borgere; minder om, at indførelsen af den digitale euro afhænger af en afgørelse truffet af Parlamentet og Rådet som lovgivende parter;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>34.</NO.P>deler ECB's bekymring over fremkomsten af skyggebanksektoren og den risiko, den kan udgøre for den finansielle stabilitet; understreger behovet for passende regulering af finansielle formidlere uden for banksektoren, som gør det muligt for sektoren at konkurrere på lige fod med banksektoren;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>35.</NO.P>glæder sig over Basel III-rammen, da den vil styrke banksektorens modstandsdygtighed; advarer om risikoen for manglende overholdelse; tilslutter sig ECB's bekymringer i den henseende; understreger, at banktilsyn bør være risikobaseret; understreger betydningen af lige konkurrencevilkår på internationalt plan og af de europæiske bankers konkurrenceevne;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>36.</NO.P>bemærker, at ECB tilpasser sine systemer til teknologiske fremskridt, f.eks. ved at integrere kunstig intelligens i sine behandlingsmodeller og dataanalyser for at bidrage til at forbedre den monetære analyse og beslutningstagning; understreger, at alle disse fremskridt til enhver tid bør tage hensyn til sikkerhedsmæssige parametre for at undgå operationelle risici;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Ansvarliggørelse</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>37.</NO.P>glæder sig over den skriftlige formalisering af den nuværende ansvarlighedspraksis mellem ECB og Parlamentet; anerkender ECB's åbenhed og tilgængelighed for Parlamentet; opfordrer ECB og Parlamentet til at gøre fuld brug af ansvarligheds- og gennemsigtighedsordningerne og, hvor det er muligt, yderligere styrke disse ordninger, uden at dette berører ECB's uafhængighed;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>38.</NO.P>foreslår, at ECB opretter et internt evalueringskontor til efterfølgende vurdering af sine politiske beslutninger uden at dette krænker ECB's uafhængighed;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>39.</NO.P>glæder sig over ECB's omfattende og detaljerede feedback på Parlamentets beslutning om ECB's årsberetning for 2021; opfordrer ECB til at opretholde denne forpligtelse til ansvarlighed og åbenhed og fortsætte med hvert år at offentliggøre sin skriftlige feedback på Parlamentets beslutninger om ECB's årsberetning;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>40.</NO.P>noterer sig, at kun to medlemmer af ECB's bestyrelse og styrelsesråd er kvinder; opfordrer medlemsstaterne i euroområdet til at gøre deres del af arbejdet og indarbejde princippet om kønsligestilling i deres udnævnelsesprocedure med henblik på at sikre lige muligheder for alle køn ved besættelse af stillingen som centralbankchef i nationale centralbanker;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>41.</NO.P>bemærker, at de seneste tilgængelige statistikker over kønsskævheder på tværs af ECB's organisationsstruktur viser, at andelen af kvinder i alle ECB's ledende stillinger er steget; opfordrer ECB til at fortsætte sit arbejde med at styrke lige muligheder for begge køn i sin organisation;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>42.</NO.P>glæder sig over ECB's nye kommunikationspolitik, som omfatter mere tilgængelige metoder til at forklare og præsentere ECB's politiske beslutninger for borgere og interessenter, og opfordrer ECB til yderligere at forbedre sin kommunikation om centralbankens politiske mål og kriserespons;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>43.</NO.P>noterer sig den nylige udnævnelse af den nye formand for tilsynsrådet og minder ECB om i forbindelse med fremtidige udnævnelsesprocedurer i højere grad at tage hensyn til og respektere Europa-Parlamentets beføjelser, navnlig i forbindelse med den fælles tilsynsmekanisme;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>44.</NO.P>understreger betydningen af ECB's etiske ramme og adfærdskodeksen, da disse udgør en garanti for ECB's integritet og fungerer som grundlag for offentlighedens tillid og i sidste ende for ECB's troværdighed; bemærker, at denne ramme vejleder ECB's personale og højtstående embedsmænd om, hvordan man håndterer lobbyister; opfordrer ECB til regelmæssigt at tage rammen op til fornyet overvejelse i den henseende;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>45.</NO.P>opfordrer ECB til at gå i dialog med de nationale parlamenter, samtidig med at den respekterer sin politiske uafhængighed fuldt ud; mener, at dette vil kunne styrke ECB's legitimitet og politikker;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>46.</NO.P>opfordrer ECB til at bringe sin interne ramme for whistleblowing i overensstemmelse med EU's whistleblowerdirektiv;</P></ACTION><SEPARATION><P>°</P><P>°	°</P></SEPARATION><ACTION><P><NO.P>47.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.</P></ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>