1.gentager, at et uafhængigt retsvæsen er det bærende element i retsstatsprincippet, da det er en forudsætning for effektive retsmidler, når love, rettigheder, friheder og demokratiske principper nægtes eller krænkes; understreger, at et uafhængigt og effektivt retsvæsen ikke blot er afgørende for at opretholde retsstatsprincippet og demokratiet i medlemsstaterne og i Unionen, men at det også er afgørende for gennemførelsen af EU-retten, eftersom Kommissionen er afhængig af, at de nationale retslige myndigheder håndhæver EU-retten; fremhæver betydningen af gensidig tillid, men understreger samtidig, at Kommissionen ikke kan se bort fra manglerne ved de nationale retsmyndigheder i nogle medlemsstater eller antage, at de alle er i stand til at sørge for virkningsfulde retsmidler; bemærker med bekymring, at selv om nogle retssystemer kan synes at være robuste og tilfredsstillende på papiret, er de i nogle tilfælde i praksis ikke immune over for utilbørlig påvirkning, politisk indblanding eller nepotisme; er klar over, at dette er vanskeligt at opdage ved blot at vurdere de formelle strukturer; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at foretage en mere kvalitativ analyse, herunder af kontekstuelle elementer, navnlig om den langsigtede gennemførelse;

2.bemærker, at Kommissionen har konstateret store forskelle mellem EU's medlemsstater med hensyn til retsvæsenets uafhængighed og sikkerhedsmekanismer; bemærker, at rapporten nævner en række positive initiativer og igangværende tendenser vedrørende domstolsstyrelser, navnlig i Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Italien, Sverige, Finland og Ungarn Den ungarske Helsinki-komité, Grundlæggende mangler ved den ungarske retsreform, 31. oktober 2023.; bemærker, at Kommissionen finder, at der stadig er problemer med domstolsstyrelser i Polen, Slovakiet, Bulgarien, Spanien og Cypern; bemærker med bekymring, at disciplinærsager kan anvendes som et middel til at begrænse retsvæsenets uafhængighed, som det er tilfældet i Bulgarien, og det var tilfældet i Polen under regeringen ledet af partiet Lov og Retfærdighed; bemærker, at Kommissionen omsider har indbragt Polen for Den Europæiske Unions Domstol på grund af den polske forfatningsdomstols overtrædelser af EU-retten; bemærker, at Republikken Polens nuværende justitsminister er fast besluttet på at bringe den ulovlige disciplinærordning for dommere i Polen til ophør i overensstemmelse med EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser;

3.noterer sig Kommissionens konstatering af, at mens visse medlemsstater, herunder Finland, Østrig, Slovenien, Cypern, Sverige og Ungarn, har taget eller bebudet initiativer til at forbedre udnævnelsesprocedurerne for dommere og funktionsmåderne for deres højesteretter, består der fortsat en problematik med hensyn til udnævnelsen af højtstående dommere i Malta, Grækenland, Litauen, Letland og Irland; fremhæver, at Kommissionen konstaterer, at der for Polens vedkommende fortsat er grund til bekymring vedrørende allerede udnævnte højesteretsdommere, herunder den øverste retspræsident, og vedrørende en stadig ikke-implementeret præjudiciel afgørelse fra EU-Domstolen om udnævnelse af dommere til det Ekstraordinære Prøvelseskammer; noterer sig, at Kommissionen finder fortsat grund til bekymring over den i Slovakiet indførte strafferetsbestemmelse mod dommeres magtmisbrug ved retsafgørelser, da bestemmelsen har en negativ psykologisk indvirkning på dommere og medfører øget besvær for efterforskningsmyndigheder; fremhæver, at der for Ungarns vedkommende fortsat hersker alvorlig bekymring med hensyn til retsvæsenets uafhængighed, idet forholdene i landet er i strid med Kommissionens overordnede milepæle, herunder de vedvarende hindringer for præjudicielle forelæggelser, problemer med fordelingen af sager i Kúria og det kritisable system til udnævnelse af Kúrias retspræsident;

4.understreger, at retsvæsenet bør tildeles tilstrækkelige midler til at være reelt åbent for borgerne og tilvejebringe dem reelt formålstjenlig retspleje; noterer sig Kommissionens konstatering af, at øgede ressourcer til retsvæsenet og andre foranstaltninger truffet af medlemsstaterne Malta, Cypern og Grækenland stadig ikke har resulteret i en afkortning af sagsbehandlingstider, og at efterslæbet af sager fortsat er et alvorlig problem; der henviser til, at der i Kroatien, Italien og Portugal er taget skridt i den rigtige retning, men at resultaterne af disse reformer endnu lader vente på sig; bemærker, at Kommissionen har opfordret Tyskland til at sikre tilstrækkelige ressourcer til retssystemet, herunder med hensyn til aflønningen af dommere, under hensyntagen til europæiske standarder for ressourcer og aflønning til retssystemet; opfordrer Tyskland til at fortsætte implementeringen af "Retsstatspagten" og til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til retsvæsenet til, at man vil kunne øge antallet af dommere for dermed at styrke forbundsretsvæsenet; anerkender, at der ifølge Kommissionens opfattelse kan konstateres visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af henstillingen i retsstatssituationsrapporten for 2022 om retsvæsenets effektivitet, navnlig i Malta og Spanien;

5.glæder sig over finansieringsstøtten under programmet Justice til understøttelse af retligt samarbejde inden for civil- og strafferetlige sager og til at bidrage til videreudvikling af EU-retsplejen;

6.mener, at medlemsstaterne, for at styrke borgernes adgang til justits, bør gøre mere for at yde gratis eller økonomisk overkommelig retshjælp, navnlig til personer der ikke har midler hertil selv, og yderligere bør være behjælpelig med at sørge for advokatbistand; noterer sig Kommissionens konstatering af, at der gøres en indsats for at løse problemerne vedrørende adgang til domstolsprøvelse og retshjælp i Spanien, Frankrig, Finland, Bulgarien, Malta og Litauen, men at der fortsat er grund til bekymring for så vidt angår Irland, Danmark, Luxembourg og Ungarn; noterer sig endvidere Kommissionens konstatering af, at der er taget skridt til at sikre retten til adgang til advokatbistand i flere medlemsstater, herunder Spanien, Frankrig, Finland, Bulgarien og Malta, og at der i andre medlemsstater, f.eks. Litauen, Irland, Danmark, Luxembourg og Ungarn, stadig afventes forbedringer; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til i sin næste rapport om retsstatssituationen at medtage vurderinger af anvendelsen af gældende EU-ret om retshjælp i civil- og strafferetlige sager såsom Rådets direktiv 2002/8/EF af 27. januar 2003 EUT L 26 af 31.1.2003, s. 41. om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med sådanne tvister, da EU-Domstolens retspraksis viser, at der stadig er tvivl om fortolkningen heraf;

7.understreger den vigtige rolle, som domstolsstyrelserne spiller med hensyn til at sikre retsvæsenets uafhængighed; mener, at det er nødvendigt at evaluere de reformer, der er ved at blive vedtaget i forskellige medlemsstater, og opfordrer til, at disse styrelsers sammensætning og funktionsmåder tilpasses til de standarder, der er fastsat af Kommissionen og Europarådet, og som er blevet godkendt af EU-Domstolen;

8.påpeger, at anklagemyndigheden er et centralt element i retsvæsenets kapacitet til at bekæmpe kriminalitet og korruption; fremhæver betydningen af at sikre anklagemyndighedens selvstændighed og uafhængighed; understreger behovet for at indføre sikkerhedsmekanismer med henblik på at bevare anklagemyndighedens uafhængighed, således at den kan holdes fri for unødigt politisk pres, navnlig fra regeringens side;

9.opfordrer alle medlemsstater til at vedtage en adfærdskodeks for dommere baseret på henstillingerne fra Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) og under hensyntagen til de kodekser, der finder anvendelse i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) og EU-Domstolen, til at oprette uafhængige mekanismer til at undersøge påståede overtrædelser af adfærdskodeksen og andre regelsæt, til at forbedre offentliggørelse og gennemsigtighed i forbindelse med interessekonflikter og med gaver, der modtages af dommere, til at behandle spørgsmålet om svingdørssituationer og til at kræve, at dommere offentligt redegør for deres afgørelser om inhabilitet;

10.udtrykker bekymring over den omfattende personaleudskiftning og de bebudede betydelige strukturelle og organisatoriske ændringer af det slovakiske politi og andre uafhængige demokratiske institutioner, herunder blandt efterforskere beskæftiget med grov kriminalitet og korruptionssager på højt niveau i NAKA (det slovakiske strafferetsagentur), hvilket rejser tvivl om motiverne bag sådanne ændringer; udtrykker dyb bekymring over den slovakiske regerings uberettigede fremskyndede lovgivningsproces, navnlig med hensyn til de foreslåede ændringer af straffeloven og nedlæggelsen af den særlige anklagemyndighed, som risikerer at undergrave retsprocedurernes uafhængighed, EU's bekæmpelse af svig og beskyttelsen af både EU's finansielle interesser og den slovakiske natur; opfordrer den slovakiske regering til at tage disse ændringer op til fornyet overvejelse i lyset af deres potentielle konsekvenser for retsstatsprincippet og EU's finansielle interesser såvel som EU's ramme for bekæmpelse af korruption; minder om, at enhver strafferetlig reform skal indeholde tilstrækkelige og passende garantier for, at nye og igangværende straffesager kan forfølges effektivt, navnlig i sager om korruption på højt niveau, samt for at sikre retsvæsenets uafhængighed og anklagemyndighedens autonomi i overensstemmelse med Kommissionens henstillinger i efterfølgende retsstatsrapporter; udtrykker bekymring over, at omfordelingen af den særlige anklagemyndigheds sager kan føre til betydelige forsinkelser, og at nogle sager må opgives som følge af forældelsesfristen;

11.noterer sig den spanske regerings tiltag i forbindelse med dens nylige edsaflæggelse, inklusive den kommende indførelse af en amnestilov; anerkender de spørgsmål, holdninger og interesser, som er blevet tilkendegivet fra forskelligt hold som reaktion på denne udvikling, herunder af dommerstandssammenslutninger, anklagere, advokater, akademikere, civilsamfund og den brede offentlighed; noterer sig, at Kommissionen også har skrevet til den spanske regering for at udbede sig nærmere redegørelse; understreger, at dette fortjener en uafhængig vurdering; opfordrer i den forbindelse den spanske regering til at give EU-institutionerne uindskrænket indsigt med hensyn til amnestiloven og bemærker, at det spanske senat har anmodet om en udtalelse fra Venedigkommissionen om, hvorvidt loven er forenelig med forfatningen og med europæiske regler og standarder; beklager også den langvarige blokering vedrørende domstolsstyrelsen, i hvilken forbindelse Kommissionen fremsatte specifikke henstillinger til de spanske myndigheder i sin retsstatsrapport;

12.gentager, at korruption er en alvorlig trussel mod retsstatsprincippet og i alvorlig grad undergraver tilliden til demokrati og lighed for loven; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at intensivere deres bestræbelser på at udrydde korruption;

13.understreger, at Eurobarometerundersøgelserne fra 2022 om korruption viser, at korruption fortsat er et alvorligt problem for EU's borgere og virksomheder, idet en stor del af de europæiske borgere mener, at korruption er udbredt i deres land (68 %), og at korruptionsniveauet er steget (41 %); påskønner, at alle medlemsstater nu har indført korruptionsbekæmpelsesstrategier, som regelmæssigt evalueres og revideres; minder om, at der ikke blot er behov for solide retlige rammer, men også for virkningsfuld gennemførelse, hvis korrupte praksisser skal kommes til livs, og at forebyggelse af sådanne praksisser også kræver gennemsigtige og ansvarlige forvaltnings- og integritetsrammer;

14.beklager, at selv om alle medlemsstater har indført korruptionsbekæmpelsesstrategier, idet Danmark, Finland, Sverige og Nederlandene rangerer blandt de mindst korrupte, så varierer opfattelsen af korruption meget i EU, idet opfattelserne af korruptionsniveauet i Bulgarien, Malta, Ungarn, Grækenland og Slovenien er bekymrende29; bemærker, tilsvarende med bekymring, at Kommissionen finder, at nogle medlemsstater, såsom Bulgarien, Malta, Ungarn, Grækenland og Slovenien, endnu ikke har opnået solide resultater i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af korruptionssager på højt niveau, som fører til endelige domfældelser, der har en afskrækkende virkning; noterer sig, at Greco for nylig offentliggjorde en rapport om Cypern, der fremhævede, at lovgivningen om korruptionsbekæmpelse er ineffektiv og pegede på specifikke risici inden for retshåndhævelsen GRECO, Fifth evaluation round, preventing corruption and promoting integrity in the central governments (top executive functions) and law enforcement agencies - Evaluation report Cyprus, 2. oktober 2023.;

15.understreger, at medlemsstaternes regeringer og myndighedspersoner, politikere, folkevalgte repræsentanter og ledere på EU-niveau bør foregå med et godt eksempel ved at afstå fra enhver form for korruption, og at der ikke bør ske nogen indblanding i korruptionsefterforskninger fra statsligt eller politisk hold; opfordrer DFRMG til at følge op på Europa-Parlamentets beslutninger om retsstatsprincippet som bidrag til at bekæmpe de straffrie forhold omkring korruption; påpeger, at myndighedspersoner, politikere, folkevalgte repræsentanter og ledere på EU-niveau også kan være impliceret i korruption, som det fremgår af Qatargate-sagen; gentager derfor sit krav om, at årsrapporten også skal omfatte EU-institutionerne; gentager sin opfordring til Kommissionen om at færdiggøre forhandlingerne om EU's fulde medlemskab af Greco så hurtigt som muligt;

16.understreger, at borgere og virksomheder bør kunne føle sig trygge ved at indberette tilfælde af korruption, navnlig som whistleblowere; bemærker, at Kommissionen finder, at der stadig består store hindringer for whistleblowing i hele EU, idet dog nogle medlemsstater såsom Slovakiet, Cypern, Danmark og Malta har taget skridt til at forsøge at forbedre denne situation; opfordrer den slovakiske regering til at respektere de bindende principper i EU's whistleblowerdirektiv Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17). og til at tage de foreslåede ændringer af beskyttelsen af whistleblowere i Slovakiet op til fornyet overvejelse; udtrykker særlig bekymring over, at whistleblowere fratages deres beskyttelse med tilbagevirkende kraft, hvilket resulterer i manglende retssikkerhed; bemærker, at myndigheden for beskyttelse af whistleblowere har gjort Kommissionen opmærksom på disse spørgsmål;

17.fordømmer, at Malta fortsat opretholder sin ordning med statsborgerskab for investering (CBI), som indebærer en betydelig risiko for korruption og andre forbrydelser, navnlig i lyset af de skridt, som flere andre medlemsstater har taget for at sikre, at ordninger for tildeling af statsborgerskab til investorer afskaffes; noterer sig den verserende sag, som Kommissionen har anlagt mod Malta vedrørende CBI-ordningen ved EU-Domstolen, og gentager sit standpunkt, at Kommissionen bør gøre brug af sin initiativret til at fremsætte forslag om et EU-forbud mod alle former for CBI-ordninger i EU;

18.anerkender den vigtige rolle, som Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) spiller med hensyn til at beskytte retsstatsprincippet og bekæmpe korruption i Unionen, og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge medlemsstaternes grad af samarbejde med EPPO i fremtidige rapporter; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at tilslutte sig Anklagemyndigheden; glæder sig over, at Polen har indledt proceduren for at tilslutte sig EPPO, hvilket viser den nye regerings stærke engagement i at beskytte EU's finansielle interesser og effektivt bekæmpe korruption; mener, at medlemskab af Anklagemyndigheden bør være en forudsætning for at modtage EU-midler; gentager sin opfordring til en udvidelse af EPPO's mandat;

19.er af den opfattelse, at EU-organer såsom Europol, Eurojust, Den Europæiske Revisionsret, EPPO og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) bør uddybe deres samarbejde om at forebygge korruption både i medlemsstaterne og i EU-institutionerne; opfordrer i den forbindelse også til, at der oprettes et formålstjenligt etisk organ i EU;

20.bemærker, at korruption kan involvere nationale myndigheder, herunder rets- og politimyndigheder, som netop er de myndigheder, der skal bekæmpe korruption; er fortsat bekymret over, at der ikke er gjort væsentlige fremskridt med hensyn til at afvikle de straffrie forhold på maltesiske ledende niveauer, som den uafhængige offentlige undersøgelse af mordet på Daphne Caruana Galizia har blotlagt; mener, at EU-organer såsom Europol spiller en vigtig rolle i forbindelse med efterforskning af korruption og indsamling af bevismateriale, men at kravet om national godkendelse af Europols deltagelse er en hindring; opfordrer til en styrkelse af Europols mandat for at sætte det i stand til at efterforske korruptionssager af den art, der er beskrevet ovenfor; understreger betydningen af, at tilsynet med Europol garanteres på EU-plan, at EU's uafhængige ansvarlighedsmekanismer, organer og agenturer styrkes, og at den demokratiske kontrol med Europols aktiviteter forbedres, herunder af Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol, herunder en systematisk evaluering af alle agenturets aktiviteter og overholdelsen af dets mandat, samt forpligtelsen til at følge op på henstillinger fra Parlamentet til agenturet;

21.glæder sig over Kommissionens forslag til bekæmpelse af korruption, som imødekommer Parlamentets opfordringer til at intensivere bekæmpelsen af korruption; bemærker, at Kommissionen agter at integrere forebyggelse af korruption i udformningen af EU's politikker og programmer og aktivt at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at indføre robuste politikker og lovgivning til bekæmpelse af korruption; glæder sig over viljen til at tackle korruptionens grænseoverskridende dimension ved at kriminalisere korruption og harmonisere straf- og sanktionsbestemmelserne i EU;

22.fremhæver, at korruption og hvidvaskning af penge hænger uløseligt sammen, og at hvidvaskning af penge er en af de vigtigste befordrere for organiseret kriminalitet og dermed et angreb på retsstatsprincippet, idet kriminelle på denne vis overfører udbyttet af deres forbrydelser til den legale økonomi; er klar over, at svig med EU-budgetmidler også kan være en forløber for hvidvaskning af penge; gentager sin fulde overbevisning om, at det kun er ved at styrke EU's strukturer og øget gennemsigtighed omkring EU-institutionerne vedrørende bekæmpelse af svig, at beskyttelsen af EU's finansielle interesser kan opretholdes og effektivt styrkes, således at de nationale systemers iboende begrænsninger, som ikke er tilstrækkelige til at imødegå de stadig mere tværnationale angreb på Unionens finansielle interesser, overvindes;

23.fremhæver, at magtdelingsforanstaltninger kun kan fungere, når forfatningsdomstole, ombudsmænd, nationale menneskerettighedsinstitutioner, revisionsfirmaer, ligestillingsorganer og alle andre uafhængige myndigheder er i stand til at fungere og har tilstrækkeligt brede mandater, uafhængighed, integritet og tilstrækkelig finansiering;

24.noterer sig Kommissionens konstatering af, at situationen vedrørende ombudsmænd, nationale menneskerettighedsinstitutioner, ligestillingsorganer og andre uafhængige myndigheder er yderst forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, idet der konstateres visse fremskridt i Cypern, Slovakiet, Luxembourg, Portugal, Slovenien og Polen, men der stadig består vanskeligheder i Litauen, Ungarn og Kroatien, at der stadig overhovedet ikke er etableret nogen national menneskerettighedsinstitution i tråd med FN's Parisprincipper i Italien, Tjekkiet, Malta og Rumænien, at der er forsinkelser i udnævnelser til forskellige uafhængige myndigheder i Bulgarien, Spanien og Østrig, og at Polen risikerer at forårsage, at landets Øverste Revisionsret ikke kan fungere effektivt; bemærker med stor bekymring den seneste udvikling i Grækenland, hvor uafhængige myndigheder såsom den græske myndighed for kommunikationssikkerhed og privatlivets fred (ADAE) og den græske databeskyttelsesmyndighed har været under stigende pres på grund af deres arbejde vedrørende ulovlig brug af spyware, idet ADAE's bestyrelsesmedlemmer for nylig blev udskiftet af det græske parlament, tilsyneladende på grund af ADAE's forestående beslutning om at pålægge den græske efterretningstjeneste en bøde;

25.fremhæver, at det demokratiske liv og retsstatsprincippet ikke kan overleve uden mediepluralisme og mediefrihed;

26.mener, at gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab er minimumsforudsætningen for at bevare mediepluralisme; bemærker, at Kommissionen konstaterer, at der siden rapporten om retsstatssituationen 2022 er vedtaget ny lovgivning, der øger gennemsigtigheden af medieejerskab eller forbedrer den offentlige tilgængelighed af oplysninger om medieejerskab i Grækenland, Luxembourg og Sverige, og at lovgivningen herom er blevet styrket i Cypern; bemærker, at der stadig mangler ændringer i Bulgarien, Tjekkiet og Frankrig; opfordrer EU-institutionerne til omsider at vedtage og implementere en robust og ambitiøs retsakt om mediefrihed for at sikre harmonisering af gennemsigtigheden af lovgivningen om medieejerskab på EU-plan;

27.bemærker endvidere, at Kommissionen finder, at medietilsynsmyndigheder er utilstrækkeligt beskyttet af de eksisterende sikkerhedsmekanismer mod utilbørlig politisk indflydelse, således f.eks. i Ungarn, Slovenien og indtil for nylig i Polen under dets tidligere regering ledet af partiet Lov og Retfærdighed, og at myndighederne mangler ressourcer, navnlig i Grækenland og Rumænien; opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en effektiv gennemførelse af artikel 30 i direktivet om audiovisuelle medietjenester Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1)., der fastsætter krav om mekanismer til at sikre nationale tilsynsorganers uafhængighed;

28.understreger betydningen af public service-mediernes redaktionelle uafhængighed og alle medlemsstaters pligt til at respektere dette; understreger behovet for at etablere sikkerhedsmekanismer mod intern og ekstern indblanding; mener, at public service-medier bør beskyttes mod politisk pres, herunder unødige afskedigelser, og at der bør indføres sikkerhedsmekanismer for at sikre, at redaktionelle beslutninger kan træffes frit; bemærker, at Kommissionen finder, at Luxembourg, Slovenien, Tyskland, Estland, Slovakiet og Tjekkiet har taget initiativer til at styrke de retlige garantier eller budgetmidler til at forbedre de nationale public service-radio- og TV-selskabers uafhængighed, at Cypern, Irland og Sverige også har drøftet reformer i den henseende, og at der ikke er truffet foranstaltninger med henblik herpå i Rumænien, Malta og Ungarn; noterer sig den nye polske regerings bestræbelser på at genoprette det offentlige radio- og TV-selskabs uafhængighed; bemærker, at observatoriet for mediepluralisme senest vurderede truslen mod redaktionel autonomi og politisk uafhængighed i Malta som "høj" og reviderede klassificeringen af den overordnede trussel mod mediepluralismen i Malta fra "middel" til "høj";

29.noterer sig med bekymring den planlagte omstrukturering af det slovakiske radio- og tv-selskab RTVS, som er landets største offentlige radio- og tv-foretagende; understreger betydningen af at bevare frie, uafhængige medier som en hjørnesten i et demokratisk samfund; beklager premierministerens og flere regeringsfolks beslutning om at standse kommunikationen med centrale medieforetagender, idet det te må anses for en betydelig hindring for offentlighedens ret til at modtage relevante informationer om regeringsanliggender; understreger, at sådanne foranstaltninger begrænser mediefriheden og gennemsigtigheden og bidrager til udbredelsen af manipulerende desinformation i det offentlige rum;

30.opfordrer Rådet og Kommissionen til at sørge for passende finansiering til en uafhængig og europæisk kvalitetsjournalistik på nationalt, regionalt og lokalt plan;

31.minder om, at uafhængig journalistik udgør et afgørende element i det demokratiske retsstatsprincip som en del af de essentielle mekanismer til kontrol med magtens udøvelse og et element af offentlighedens kontrol; udtrykker bekymring over flere regeringers og økonomiske magters bevidste forsøg på at bringe journalister, der afslører uregelmæssigheder, til tavshed; understreger, at uberettiget indblanding og pres, frygt og selvcensur har en hæmmende virkning på udøvelsen af journalistisk ytringsfrihed;

32.beklager de foruroligende tendenser, hvad angår journalisters sikkerhed i flere medlemsstater; bemærker, at Europarådets platform til fremme af beskyttelsen af journalistik og journalisters sikkerhed har registreret mere end 1 600 trusselsindberetninger siden 2015; beklager intimideringen af journalister under valgkampe, som det for nylig skete til valget i Slovakiet; beklager, at Malta ikke har formået at forbedre journalisternes arbejdsvilkår siden mordet på Daphne Caruana Galizia, bl.a. ved ikke at have formået nogen gedigen gennemførelse af henstillingerne i den offentlige undersøgelsesberetning af 29. juli 2021; opfordrer slovakiske regeringsfolk til at afstå fra verbale angreb på enkeltpersoner; understreger, at personer i offentlige hverv og regeringsfolk har en pligt til at tjene alle borgere, navnlig i et land, hvor der allerede er markante tilfælde af hadforbrydelser, og hvor en journalist er blevet myrdet;

33.er foruroliget over, at der stadig forekommer SLAPP-sagsanlæg i hele Den Europæiske Union; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Kommissionens henstilling (EU) 2022/758 Kommissionens henstilling (EU) 2022/758 af 27. april 2022 om beskyttelse af journalister og menneskerettighedsforkæmpere, som engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager ("strategiske retssager mod offentligt engagement") (EUT L 138 af 17.5.2022, s. 30). og indføre SLAPP-bekæmpende tiltag til at beskytte journalister og menneskerettighedsforkæmpere, der deltager i den offentlige debat, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager; bemærker, at dette kan gøres ved at afskaffe fængselsstraffe for ærekrænkelsessager, afkriminalisere ærekrænkelse og prioritere civile eller administrative procedurer i stedet; glæder sig over den politiske aftale mellem EU's medlovgivere om direktivet om bekæmpelse af SLAPP Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager ("strategiske retssager mod offentligt engagement") (COM(2022)0177).; opfordrer Kommissionen til at afsøge muligheden for yderligere lovgivning for at dække alle tilfælde af SLAPP, herunder nationale sager; beklager, at Maltas foreslåede regler til bekæmpelse af SLAPP på trods af anfægtelser fra en række internationale organisationer ikke er blevet udformet, så de i tilstrækkelige grad beskytter journalisters arbejde Europarådets menneskerettighedskommissær, skrivelse til formanden for det maltesiske parlament, 26. september 2023.; gentager sin opfordring til visse maltesiske politikere, herunder den tidligere premierminister, om at trække de injuriesagsanlæg tilbage, som er gået i arv til Daphne Caruana Galizias efterkommere, og som endnu verserer flere år efter mordet på hende;

34.opfordrer den græske regering til at løse op for de alvorlige problemer, der er blevet konstateret af Media Freedom Rapid Response (MFRR), som er en alliance, der følger, overvåger og reagerer på krænkelser af presse- og mediefriheden, navnlig i forbindelse med vilkårlig overvågning, straffrihed eller forbrydelser mod journalister, SLAPP-retssager, mediernes uafhængighed og pluralisme International Press Institute, Murdered, surveilled and sued: decisive action needed to protect journalists and salvage press freedom in Greece, 27. september 2023.; glæder sig over oprettelsen af en taskforce om journalisters og andre mediefolks beskyttelse og sikkerhed og styrkelse af deres position med det formål at styrke journalisters og andre mediefolks sikkerhed og uafhængighed, øge bevidstheden og overvåge journalisters sikkerhed, et arbejde, som taskforcen har påbegyndt i overensstemmelse med Kommissionens henstilling (EU) 2021/1534 af 16. september 2021 om sikring af journalisters og andre mediefolks beskyttelse og sikkerhed og styrkelse af deres position i Den Europæiske Union EUT L 331 af 20.9.2021, s. 8.; bemærker med stor bekymring, at de franske myndigheder for nylig tilbageholdt en journalist, tilsyneladende med henblik på at afdække hendes kilder, samt den ulovlige aflytning af en nederlandsk journalist, der arbejder for De Correspondent;

35.fordømmer på det kraftigste, at der ikke er sket noget afgørende gennembrud i efterforskningen af mordet på Giorgos Karaivaz; bemærker, at de to formodede mordere blev arresteret mere end to år efter mordet på grundlag af beviser, som tilsyneladende havde været til rådighed for politiet hele tiden; mener, at bagmanden bag mordet stadig ikke er identificeret; bemærker, at Karaivaz — ligesom Daphne Caruana Galizia og Ján Kuciak — efterforskede korruption og kriminalitet og kan have skaffet sig fjender på halsen blandt højtplacerede personer, herunder i politiske kredse; påpeger, at den mistænkte bagmand til bag mordet på Daphne Caruana Galizia stadig ikke er blevet dømt, og at ingen af de sager om korruption og kriminalitet, som hun efterforskede, er blevet taget tilstrækkeligt op af myndighederne;

36.fordømmer den ulovlige overvågning af journalister, navnlig ved hjælp af spyware; finder det rystende, at Kommissionen afviser at gennemføre alle henstillingerne fra det særlige undersøgelsesudvalg vedrørende Pegasus, og anser det for forsømmelig adfærd; minder om sin opfordring til Kommissionen om senest den 30. november 2023 at vurdere opfyldelsen af specifikke betingelser som fastsat i henstillingen for så vidt angår Cypern, Grækenland, Ungarn, Polen og Spanien; glæder sig over oprettelsen af det særlige undersøgelsesudvalg med undersøgelsesbeføjelser i Sejm, det polske parlaments underhus; opfordrer til en grundig undersøgelse af påståede alvorlige overtrædelser af national lovgivning og EU-lovgivning i forbindelse med ulovlig overvågning til politiske formål foretaget af den regering, som var ledet af partiet Lov og Retfærdighed; er foruroliget over, at den påståede liste over ofre er meget lang og omfatter flere politikere, advokater, anklagere, journalister, forretningsfolk, aktivister og andre personer; påpeger, at i ingen af sagerne om misbrug af spyware mod journalister, aktivister, politikere, advokater og andre politiske mål er retfærdigheden sket fyldest; konkluderer derfor, at mange nationale myndigheder i modsætning til Kommissionens antagelse hverken er villige eller i stand til at behandle sagen, hvorved ofrene lades i stikken uden effektive retsmidler og der ikke værnes om de demokratiske principper; er dybt bekymret over den afskrækkende virkning af straffrihed for misbrug af spyware på journalister og deres kilder; understreger, at de nationale regeringers ulovlige brug af spyware direkte og indirekte påvirker beslutningsprocessens integritet og dermed undergraver demokratiet i EU, og understreger, at det haster med at sikre øget gennemsigtighed og juridisk ansvarlighed i overvågningssektoren;

37.minder om, at handel med og anvendelse af spyware skal være nøje reguleret, at medlemsstaternes brug af spyware skal være forholdsmæssig og ikke må være vilkårlig, og at overvågning kun må tillades under snævre, forudbestemte omstændigheder; mener, at virkningsfulde forudgående mekanismer til at sikre retslig kontrol er afgørende for beskyttelsen af individuelle frihedsrettigheder; slår fast, at individuelle rettigheder ikke må bringes i fare ved at tillade uindskrænket benyttelse af overvågning; understreger, at retsvæsenets evne til at føre formålstjenligt og effektivt efterfølgende tilsyn med anmodninger om overvågning motiveret af hensynet til den nationale sikkerhed også er vigtigt for at sikre, at statsmagtens uforholdsmæssige brug af spyware vil kunne anfægtes;

38.understreger, at konsekvenserne af ulovlig brug af spyware er meget mere udtalte i medlemsstater, hvor de myndigheder, der almindeligvis pålægges at efterforske, yde erstatning til ofre for ulovlig overvågning og tilsikre den retslige ansvarsplacering, er kommet under statsmagtens fulde kontrol, hvor retsstatsprincipperne er under pres og hvor retsvæsenets uafhængighed er i fare, således at man ikke kan have tillid til de nationale myndigheder; opfordrer derfor Kommissionen til at indføre målrettet landespecifik overvågning og henstillinger vedrørende medlemsstaternes ulovlige brug af spyware i retsstatsrapporten, med vurdering af de statslige institutioners reaktionsevne med hensyn til at yde erstatning til målgruppen;

39.beklager de fortsatte vanskeligheder, som mange borgere, journalister og parlamentarikere i mange medlemsstater står over for med hensyn til at indhente oplysninger og få aktindsigt; understreger, at myndigheder alt for ofte bevidst modarbejder adgangen til oplysninger og akter, f.eks. ved at forsinke afgørelser uforholdsmæssigt eller give adgang på skrømt ved kun at stille oplysninger delvist til rådighed; bemærker, at Kommissionen finder, at flere medlemsstater har taget initiativer til at udvirke bedre regler vedrørende aktindsigt, f.eks. Tjekkiet, Litauen og Slovakiet, og at andre arbejder på forbedringer på dette område, f.eks. Tyskland, Spanien, Kroatien Luxembourg og Ungarn; bemærker imidlertid, at nogle medlemsstater stadig ikke fuldt ud tager hånd om disse forhold, således Malta, Østrig og Finland; gentager sin opfordring til den maltesiske regering om at trække sine appelsager vedrørende en række anmodninger om aktindsigt indgivet af The Shift News tilbage;

40.opfordrer EU-institutionerne til at udvise eksemplarisk adfærd, når det gælder informationsfrihed og aktindsigt; noterer sig i den forbindelse Den Europæiske Ombudsmands nylige særberetning om den tid, det tager Kommissionen at behandle begæringer om aktindsigt efter hendes strategiske undersøgelse af dette spørgsmål, hvorved hun konstaterede dårlig forvaltning, idet Kommissionen udviser systemiske og betydelige forsinkelser i behandlingen af genfremsatte begæringer Den Europæiske Ombudsmand, Særberetning fra Den Europæiske Ombudsmand i forbindelse med hendes strategiske undersøgelse af den tid, det tager Europa-Kommissionen at behandle begæringer om aktindsigt (OI/2/2022/OAM), 18. september 2023.; opfordrer Kommissionen til at løse dette tilbagevendende problem én gang for alle;

41.opfordrer medlemsstaterne til at regulere lobbyvirksomhed, eksempelvis ved at indføre obligatoriske nationale åbenhedsregistre for alle politikere, ministre og regeringsfolk, myndigheder og agenturer; opfordrer politikere, regeringsfolk og ledelsespersoner tilknyttet myndigheder og agenturer til at offentliggøre optegnelser over alle deres møder;

42.opfordrer til en styrkelse af retsstatsprincippet på det indre marked; understreger, at pålidelige og stabile retsstatsstrukturer er centrale søjler for investeringer og handel, som er afgørende for konkurrenceevnen og dermed for velfærdssystemets og arbejdsmarkedets kapacitet i Den Europæiske Union; beklager sådanne medlemsstatsforanstaltninger på dette område, der er i strid med EU-retten, såsom visse protektionistiske foranstaltninger;

43.kræver, at overvågningen af retsstatsprincippets økonomiske dimension skærpes; opfordrer Kommissionen til i højere grad at tage hensyn til og specifik fokus på den økonomiske dimension i retsstatsrapporten i forbindelse med en udvidelse af dens rækkevidde;

44.minder om sin fordømmelse af den rapporterede systemiske diskriminerende, uigennemsigtige og urimelige praksis over for virksomheder i visse sektorer i Ungarn og anvendelsen af EU-midler til at berige regeringens politiske allierede i strid med EU's konkurrence- og udbudsregler; er dybt bekymret over den stigende koncentration af virksomheder i hænderne på oligarker med forbindelser til den siddende regering, som offentligt har tilkendegivet, at de agter at købe sig ind i disse nøglesektorer, samt over de målrettede anslag mod konkurrenterne til disse virksomheder;

45.minder om, at enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet inden for traktaternes anvendelsesområde er forbudt i henhold til chartret, og at etableringsfriheden, udbud af tjenesteydelser og fri kapitalbevægelse er grundlæggende for det indre marked; understreger, at reglerne om ligebehandling forbyder åbenlys og skjult forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller, hvis der er tale om et firma, dets hjemsted; understreger, at en gedigen implementering af konkurrencereglerne og reglerne for offentlige indkøb også er i ungarske virksomheders interesse;

46.opfordrer alle medlemsstater til at udvise engagement i retsstatsprincippet over for det internationale samfund og til at anvende og gennemføre alle vedtagne restriktive EU-foranstaltninger nøje og konsekvent og til at forhindre omgåelse heraf; opfordrer Kommissionen til at føre nøje tilsyn hermed;

47.anerkender den afgørende rolle, som civilsamfundet og et velfungerede råderum for dette spiller for opretholdelsen og beskyttelsen af retsstatsprincippet, og gentager sin opfordring til, at der afsættes et særskilt kapitel til civilsamfundets tilstand i medlemsstaterne; bemærker, at Kommissionen finder, at Malta, Irland, Bulgarien, Litauen og Tyskland har bebudet eller indledt bestræbelser på at forbedre rammerne for civilsamfundet, og finder, at civilsamfundet står over for særlige udfordringer i Cypern, Grækenland, Spanien, Italien og Frankrig og fortsatte autoritære og alvorlige systemiske restriktioner i Ungarn og Polen under dets tidligere regering ledet af partiet Lov og Retfærdighed; opfordrer alle medlemsstater til at acceptere civilsamfundsorganisationer som vigtige interessenter i det demokratiske liv og til at skabe et gunstigt miljø for civilsamfundet;

48.opfordrer Kommissionen til gennem målrettet finansiering at investere yderligere i opbygningen af civilsamfundsorganisationers kapacitet til at overvåge og rapportere om situationen med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne, f.eks. gennem programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, og til at sikre tilstrækkelig beskyttelse af civilsamfundsorganisationer, der deltager i denne proces; er bekymret over, at den skæve fordeling af finansiering i nogle lande går ud over civilsamfundsorganisationer, der arbejder på at fremme sårbare gruppers rettigheder eller mere generelt arbejder for sager, som ikke har regeringens tilslutning; opfordrer til en grundig vurdering af disse spørgsmål i alle de lande, der er omfattet af rapporten, og understreger behovet for, at de landespecifikke henstillinger tager fat på disse spørgsmål; opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje direkte forvaltning af EU-midler med henblik på at sikre, at støtteberettigede modtagere såsom civilsamfundsorganisationer, virksomheder og lokale myndigheder, vitterligt modtager den EU-finansiering, der er afsat til dem;

49.glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv om europæiske grænseoverskridende sammenslutninger (COM(2023)0516) og forpligter sig til at prioritere vedtagelsen heraf; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge en strategi, der fastsætter minimumsstandarder for beskyttelse af civilsamfundsorganisationer i alle medlemsstater med henblik på at fremme et lovgivningsmæssigt og politisk miljø uden trusler og anslag, og til at give dem en bæredygtig og ikkediskriminerende adgang til ressourcer, samtidig med at man støtter og tilskynder deres engagement i samfundsdebatten og deltagelsen i den politiske beslutningsproces;

50.er stærkt bekymret over den slovakiske regerings bebudede planer om at indføre lovgivning, som vil kunne undergrave civilsamfundets råderum, herunder ved at begrænse NGO'er arbejde og stigmatisere organisationer, der modtager udenlandsk finansiering;

51.beklager, at situationen for menneskerettighedsforkæmpere i EU er blevet stadig forværret i de seneste år; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at menneskerettighedsforkæmpere kan arbejde uhindret og i sikkerhed;

52.understreger, at de retshåndhævende myndigheder spiller en afgørende rolle med hensyn til at opretholde retsstatsprincippet og skabe sikre udfoldelsesmuligheder for mennesker, hvor de kan gøre brug af deres grundlæggende rettigheder; beklager, at de retshåndhævende myndigheder ifølge Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2023 i mange medlemsstater, herunder Belgien, Cypern, Portugal og Slovakiet, ikke råder over de fornødne ressourcer til effektivt at udføre deres opgaver såsom bekæmpelse af korruption; opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig budgetmidler, oplæring og menneskelige ressourcer til politiet og andre retshåndhævende myndigheder;

53.understreger, at myndighedernes monopol på magtanvendelse skal omgås med den største forsigtighed, og understreger, at medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre, at politiet kun anvender magt, når det er strengt nødvendigt og kun i det omfang, det er nødvendigt for at opnå et legitimt mål; minder om nødvendigheden af, at politiet udfører deres opgaver i overensstemmelse med princippet om upartiskhed og ikkeforskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til grundigt at undersøge alle tilfælde af overdreven magtanvendelse eller diskriminerende behandling fra ordensmagtens side og til at sørge for systemiske garantier mod sådant magtmisbrug;

54.opfordrer medlemsstaterne til i den henseende at tage hensyn til Europarådets etiske kodeks for politi; mener, at politifolk bør uddannes i at anvende alternative metoder til opretholdelse af den offentlige orden, som ikke bringer demonstranters eller tilbageholdtes liv i fare; opfordrer medlemsstaterne til at indføre EU-dækkende retningslinjer for en gennemsigtig, uafhængig og konsekvent procedure for udvælgelse, afprøvning og forsøgsperioder for tjenestevåben, der anvendes af ordensmagten, baseret på FN's standarder, henstillinger og vejledende principper; bemærker, at denne vurdering bør sikre, at international ret og standarder på menneskerettighedsområdet overholdes forud for udvælgelse og indførelse af våbnene; opfordrer medlemsstaterne til at indsamle data om alle tilfælde af magtanvendelse for at gøre det muligt at indsamle bevismateriale om brug, misbrug, uforudsete konsekvenser, kvæstelser og dødsfald og årsagerne hertil; er bekymret over myndighedernes uforholdsmæssigt voldsomme magtanvendelse i hele EU; fremhæver, at det franske politi er mere bevæbnet end de fleste andre politistyrker i EU; er bekymret over, at ordensmagten i Frankrig også gør brug af vilkårlig tilbageholdelse af demonstranter, hvilket udgør illegitim frihedsberøvelse, da de fleste af de tilbageholdte løslades inden for få timer uden sigtelse;

55.er dybt bekymret over de mange tilfælde af uforholdsmæssig magtanvendelse mod demonstranter i hele EU, som der vedvarende fremkommer forlydender om, herunder gennembankning af demonstranter; bemærker, at ordensmagten i nogle medlemsstater i stigende grad anvender "mindre dødbringende våben" til at styre eller sprede demonstrerende menneskemængder, hvilket også har ført til, at et betydeligt antal mennesker er kommet alvorligt til skade i de seneste år, hvorfor der er brug for retningslinjer for brug af sådanne våben;

56.mener, at forholdene for udøvelsen af ytrings- og forsamlingsfriheden flere steder i EU giver anledning til bekymring; understreger, at indskrænkninger af retten til fredelige forsamling i princippet ikke kan begrundes i indholdet af det budskab, som demonstranterne ønsker at tilkendegive, eftersom retten til fredelig forsamling er tæt forbundet med ytringsfriheden, bortset fra forsamlinger der har til formål at tilskynde til vold; fastholder, at love og praksis vedrørende forsamlinger altid skal være i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder for forsamlingsfrihed og kontrol med menneskemængder, herunder omfattende menneskerettighedsuddannelse af politifolk; opfordrer medlemsstaterne til at afstå fra at indføre love eller praksisser, der præventivt begrænser retten til fredelig forsamling eller som kriminaliserer demonstranter på forhånd uden retsligt efterprøvelse;

57.udtrykker dyb bekymring over de mange tilfælde af overdreven magtanvendelse fra politiets side over for minoritetsgrupper såsom romaer, i en række medlemsstater; opfordrer myndighederne til at foretage tilbundsgående og uafhængige undersøgelser af alle sådanne tilfælde; er dybt bekymret over, at tre unge romaer er blevet dræbt inden for de seneste år i Grækenland, og over at disse dødsfald ikke er blevet grundigt efterforsket;

58.bemærker, at tilbageskridt med hensyn til demokrati og retsstatsprincippet og undergravning af mindretals rettigheder ofte går hånd i hånd, hvilket endnu en gang understreger behovet for en samlet tilgang til overvågning af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i de kommende rapporter; beklager de manglende fremskridt med hensyn til beskyttelse af mindretal i hele EU; fordømmer hadefuld tale, herunder fra regeringsfolk og fremtrædende politikere, mod minoritetsgrupper;

59.understreger nødvendigheden af at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, hadefuld tale og hadforbrydelser, der specifikt er rettet mod mindretalsgrupper og medlemmer af nationale, etniske, sproglige eller religiøse mindretal; opfordrer Kommissionen til at medtage en specifik ny søjle om beskyttelse af mindretal i den næste rapport, med kortlægning af alle former for fremmedhad, racisme, antisemitisme, had mod muslimer, mod romaer og mod LGBTIQ‑personer i alle medlemsstater;

60.er foruroliget over den seneste tids stigning i antisemitisme, herunder voldshandlinger, intimidering og symboler på had til skue i det offentlige rum;

61.er også foruroliget over had mod muslimer i EU, herunder smædekampagner og desinformation;

62.udtrykker skuffelse over Kommissionens langsommelighed med hensyn til at træde op imod medlemsstaternes lemfældighed i overholdelse af lovgivningen om grundlæggende rettigheder og retspraksis; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træde i karakter som traktaternes vogter og efterleve sit ansvar for håndhævelsen af EU's menneskerettighedslovgivning, i stedet for at forlade sig på, at borgerne selv bringer sager for domstolene for at sikre, at EU-retten efterleves; anbefaler, at Kommissionen navnlig træder op imod tilfælde af manglende efterlevelse af EU-Domstolens domme på grundlag af artikel 260, stk. 2, i TEUF og forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet i tilfælde af manglende overholdelse;

63.opfordrer EU's medlemsstater til at gøre beskyttelsen af LGBTIQ+‑rettigheder til en reel og tværgående prioritet på tværs af alle politikområder; opfordrer Kommissionen til at anvende alle tilgængelige midler til at sikre, at LGBTIQ+‑rettigheder respekteres i hele EU, herunder gennem anvendelse af traktatbrudsprocedurer mod medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til de 12 henstillinger fra Europarådets styringskomité for bekæmpelse af forskelsbehandling, inklusion og mangfoldighed om bekæmpelse af hadforbrydelser mod LGBTIQ+‑personer samt henstillingerne fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance Europarådet, styringskomitéen for bekæmpelse af forskelsbehandling, inklusion og mangfoldighed, Thematic review of the implementation of Recommendation CM/Rec(2010)5, 14. september 2023 Europarådet, Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance, ECRI General Policy Recommendation No. 17 on preventing and combating intolerance and discrimination against LGBTI persons, 28. september 2023.; noterer sig det seneste rumænske lovforslag, der har til formål at efterkomme EU-Domstolens dom i Coman-sagen fra 2018 Domstolens dom af 5. juni 2018, anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Curtea Constituțională (den rumænske forfatningsdomstol), ECLI:EU:C:2018:385., samt kritikken af, at lovforslaget kun gennemfører denne afgørelse meget snævert, og at det ikke garanterer lige rettigheder for par af samme køn Euractiv, Romanian LGBTQ+ community wants equal rights, not special conditions, af 22. september 2023.; opfordrer alle andre medlemsstater uden juridisk anerkendelse af partnerskaber mellem personer af samme køn, såsom Bulgarien, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet, til at forankre denne ret ved lov;

64.finder det dybt beklageligt, at juridisk anerkendelse af køn gennem en ændring af civilstatus stadig ikke er mulig i en række medlemsstater; beklager den bulgarske regerings manglende indsats og vilje til at fremlægge en troværdig handlingsplan til gennemførelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 9. juli 2020 i sagen Y.T. mod Bulgarien; minder endvidere om, at Bulgarien stadig ikke har efterlevet EU-Domstolens dom i sagen "Baby Sara" (C-490/20);

65.opfordrer til at medtage seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika som årsager til diskrimination i EU's retlige ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling baseret på en bred fortolkning af disse grunde for så vidt angår seksuel orientering og køn og princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd, der er fastsat i traktaterne; bemærker, at dette vil sikre retssikkerhed og en omfattende beskyttelse af alle Unionens borgere, og at denne fortolkning allerede er blevet vedtaget af medlovgiverne i forslaget til direktiv om standarder for ligestillingsorganer for så vidt angår ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (COM(2022)0688);

66.opfordrer til et europæisk forbud mod "omvendelsespraksis"; opfordrer til et forbud mod kønslemlæstelse, hvad der også skader interkønnede; opfordrer til et forbud mod tvangsabort og tvangssterilisering, som udgør en form for kønsbaseret vold og navnlig skader personer med handicap; understreger betydningen af at respektere selvbestemmelse og autonomi og af at fremme LGBTIQ+-personers fysiske og mentale sundhed; understreger, at Parlamentet i sin holdning til forslaget til direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2022)0105) tilføjer kønslemlæstelse af kvinder og interkønnede og tvangssterilisation til listen over grov grænseoverskridende kriminalitet (såkaldt eurokriminalitet);

67.slår atter fast, at kvinders rettigheder er menneskerettigheder, og at intet kan retfærdiggøre en forringelse af kvinders rettigheder og autonomi; fordømmer navnlig anslagene mod kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder i flere medlemsstater; mener, at retten til sikker og lovlig abort bør forankres i chartret;

68.understreger, at kønsbaseret vold, både online og offline, er en særlig alvorlig forbrydelse og en udbredt krænkelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i Unionen, som skal håndteres med større effektivitet og beslutsomhed på et fælles grundlag; understreger, at kønsbaseret vold er resultatet af samfundsmæssige og systemiske, strukturelle uligheder mellem kønnene, der har en grænseoverskridende dimension; påpeger navnlig de voksende kønsfjendtlige, anti-LGBTIQ+- og antifeministiske bevægelser, som er velorganiserede og har grænseoverskridende karakter; mener desuden, at den grænseoverskridende dimension af kønsbaseret cybervold og de store individuelle, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af kønsbaseret vold i alle medlemsstater bekræfter behovet for at bekæmpe kønsbaseret vold i dens mange dimensioner på et fælles EU-grundlag;

69.fremhæver, at fraværet af minimumsregler for definitionen af strafbare handlinger og straffe er medvirkende til, at indsatsen for at bekæmpe vold mod kvinder og piger og andre former for kønsbaseret vold på fælles grundlag slår fejl; bemærker, at dette omfatter en fælles definition af kønsbaseret vold, minimumsregler vedrørende centrale spørgsmål som forebyggelse, underanmeldelse, beskyttelse af ofre, støtte og erstatning samt retsforfølgning af gerningsmænd; understreger, at medlemsstaternes tilgange og niveauer af engagement i forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold varierer betydeligt, og at en fælles basistilgang derfor også vil bidrage til retshåndhævelse i grænseoverskridende operationer;

70.er af den opfattelse, at endskønt nationale valglove ikke henhører under EU's kompetencer, bør alle folkevalgte organer i Unionen være repræsentative for alle vælgerkorpsets forskelligartede røster; udtrykker sin dybe bekymring over visse valgsystemer rundt om i Unionen, der er skadelige for pluralismen, f.eks. i form af høje spærregrænser; tilskynder til nationale valgreformer i tilfælde, hvor store dele af befolkningen fortsat ikke er repræsenteret;

71.beklager dybt de mange dødsfald til søs blandt flygtninge og migranter, som ofte er ofre for menneskehandel, og som udsættes for umenneskelig og nedværdigende behandling uden hensyntagen til deres sikkerhed eller grundlæggende rettigheder; minder medlemsstaterne om deres forpligtelse i henhold til international havret til at bistå nødstedte personer og opfordrer til, at der oprettes en omfattende EU-operativ kommando for redningsaktioner til søs til gennemførelse i medlemsstaternes kompetente myndigheders og Frontex' regi; noterer sig det arbejde, der udføres af Frontex og dets ansvarlige for grundlæggende rettigheder samt af EU's Asylagentur; understreger behovet for et formålstjenligt EU-asylsystem, der respekterer menneskerettighederne; understreger, at forhandlingerne om den nye pagt om asyl og migration er nødt til at blive afsluttet så hurtigt, så den kan nå at blive vedtaget inden udgangen af denne valgperiode;

72.glæder sig over, at Grækenland den 15. februar 2024 blev den 16. medlemsstat til at lovgive om lighed med hensyn til ægteskab med det græske parlaments vedtagelse af et skelsættende lovforslag, der lovliggør ægteskab mellem personer af samme køn og giver par af samme køn fulde forældrerettigheder;

73.udtrykker i lyset af ovenstående dyb bekymring over udhulingen af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder rundt om i EU; fremhæver, at situationen allerede som den skitseres i Kommissionens retsstatsrapport er kendetegnet ved talrige tendenser, der giver grund til bekymring, men at der er endnu større grund til foruroligelse, når andre uafhængige forlydender og kilder også tages i betragtning; understreger, at udhulingen af disse værdier i medlemsstaterne kompromitterer og undergraver EU-institutionerne og situationen i EU som helhed, selv om nogle medlemsstater er eksemplariske i deres indsats for at værne om og fremme disse værdier;

74.understreger, at disse rådende forhold ikke blot er en abstrakt konklusion, men påvirker dagligdagen for EU's borgere og virksomheder, når disse eksempelvis konfronteres med et ineffektivt eller ikke-uafhængigt retsvæsen og med udbredt korruption, og når de ikke længere kan nyde godt af uafhængig, kyndig journalistik; fremhæver, at dette undergraver tilliden til det demokratiske samfund, som er baseret på retsstatsprincippet; mener, at genskabelse af respekten for EU's værdier i medlemsstaterne er en presserende og afgørende opgave for at undgå opløsning af vores samfund og Unionen; opfordrer Kommissionen, Rådet og Det Europæiske Råd til fuldt ud at anerkende, at demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder ikke er nationale anliggender, men et spørgsmål af direkte relevans for Den Europæiske Union og dens institutioner;

75.opfordrer medlemsstaterne til nøje at holde de værdier i hævd, som Unionen bygger på, og som findes nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at respektere legaliteten og retssikkerheden, forhindre magtmisbrug og sikre lighed for loven og ikkeforskelsbehandling, adgang til domstolsprøvelse, magtens deling, retsvæsenets uafhængighed og beskyttelse af menneskerettighederne, da disse er centrale principper for, at mekanismerne for demokratisk kontrol og balance i ethvert velfungerende demokrati kan fungere korrekt; opfordrer Kommissionen til at foranledige en uafhængig analyse af, om disse principper overholdes i alle medlemsstater;

76.bemærker, at en korrekt håndhævelse af al EU-lovgivning er selve forudsætningen for en union baseret på retsstatsprincippet; fordømmer flere medlemsstaters undertiden åbne og skamløse tilsidesættelse af EU-retten på forskellige områder såsom retten til effektiv retlig beskyttelse, antikorruptionslove, asyl, gennemførelse af sanktioner og menneskerettighedslovgivning; understreger, at dette risikerer at skabe en situation i EU, hvor nogle medlemsstater føler sig mere lige end andre, og hvor borgernes friheder og rettigheder i EU ikke nyder ensartet beskyttelse;

77.minder Kommissionen om, at den først og fremmest er traktaternes vogter; understreger, at det ikke er tilstrækkeligt at udarbejde en rapport til at styrke vores retsstatsbaserede union, men at rapporten bør føre til konkrete håndhævelsesforanstaltninger, navnlig når henstillingerne ikke efterleves fuldt ud;

78.beklager dybt, at Kommissionen ikke gør en større indsats for at håndhæve EU-retten; opfordrer derfor Kommissionen til at øge antallet af nye traktatbrudsprocedurer og fremskynde de eksisterende traktatbrudsprocedurer med større dristighed og uopsættelighed; opfordrer Kommissionen til systematisk at anvende fremskyndede procedurer og anmodninger om foreløbige forholdsregler ved EU-Domstolen; opfordrer Kommissionen til ikke at anvende "dialog" med medlemsstaterne eller "pilot"-proceduren som et tidsubegrænset middel til at undgå at indlede egentlige traktatbrudsprocedurer; opfordrer Kommissionen til at revidere sin politik som skitseret i den meddelelse af 2022 om håndhævelse af EU-retten om ikke at anvende traktatbrudssager i "individuelle" sager, da denne politik har ført til alvorlig forringelse af rettighederne for borgere i hele EU, navnlig når deres egne regeringer nægter at efterleve EU-retten eller EU-Domstolens domme, og eftersom de fleste af disse sager ikke blot vedrører individuelle forhold, men strategiske og grundlæggende spørgsmål;

79.bemærker det vedvarende problem med den ufuldstændige gennemførelse af Menneskerettighedsdomstolens domme, og noterer sig Europarådets Ministerkomités seneste afgørelser; glæder sig over medtagelsen af de systemiske indikatorer for gennemførelsen af Menneskerettighedsdomstolens ledende domme i rapporten om retsstatsprincippet siden 2022-udgaven; opfordrer imidlertid Kommissionen til at oprette en resultattavle til overvågning af gennemførelsen af alle EU-Domstolens og EMD's domme vedrørende demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder og til fuldt ud at integrere den i den årlige rapport om retsstatssituationen; opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre domme og opfordrer Kommissionen til at vurdere konsekvenserne for overholdelsen af EU-retten og til at træffe overtrædelsesforanstaltninger, hvor det er nødvendigt;

80.glæder sig over rapporten om retsstatsprincippet som en afgørende hjørnesten i EU's værktøjskasse for retsstatsprincippet og roser Kommissionen for at have præsteret et omhyggeligt undersøgelsesarbejde som udtrykt i den velskrevne rapport; minder om, at den årlige rapport om retsstatssituationen blev indført som reaktion på en beslutning af Parlamentet, der blev vedtaget på grundlag af en lovgivningsmæssig initiativbetænkning i 2016 EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162.;

81.anerkender, at rapporten om retsstatsprincippet er blevet et benchmark for EU-institutionernes arbejde med retsstatsspørgsmål i EU og i specifikke medlemsstater; anerkender Kommissionens løbende engagement i årenes løb for at styrke rapportens relevans, f.eks. ved at medtage landespecifikke henstillinger i den foregående udgave og en vurdering af opfyldelsen heraf i denne udgave;

82.anerkender, at Kommissionens rapport om retsstatssituationen er blevet mere omfattende siden den blev indført i 2020; beklager imidlertid, at væsentlige elementer fra Parlamentets beslutning fra 2016 endnu ikke er blevet gennemført, og at Kommissionen ikke fuldt ud har efterkommet de henstillinger, som Parlamentet har fremsat i sine tidligere beslutninger; opfordrer Kommissionen til at arbejde i den retning; beklager i særdeleshed, at 2023-udgaven af rapporten ikke blev udvidet væsentligt ved at tilføje en omfattende ny søjle; opfordrer til, at der i den årlige rapport medtages vigtige manglende elementer i Venedigkommissionens tjekliste for retsstatsprincippet fra 2016 såsom forebyggelse af magtmisbrug, lighed for loven og ikkeforskelsbehandling; gentager sin holdning om, at rapporten bør dække det fulde anvendelsesområde for værdierne i artikel 2 i TEU, da disse ikke kan ses isoleret; opfordrer Kommissionen til at udvide rapportens anvendelsesområde næste år;

83.er bekymret over, at Kommissionen i sine bestræbelser på at være faktuel og upartisk undertiden ender med at være for diplomatisk og unøjagtig, når den konstaterer retsstatsproblemer i medlemsstaterne; beklager, at brugen af eufemistisk sprog og det kunstigt lige antal konklusioner og henstillinger pr. medlemsstat skjuler de meget reelle forskelle mellem medlemsstaterne; gentager anbefalingen om at skelne mellem systemiske og individuelle overtrædelser for at undgå risikoen for at bagatellisere de mest alvorlige overtrædelser af retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at gøre det klart, at når værdierne i artikel 2 i TEU systematisk, forsætligt, alvorligt og permanent krænkes over en periode, består der en risiko for, at de pågældende medlemsstater ikke længere opfylder alle kriterierne for at kunne betragtes som et demokrati; mener, at vurderingen af opfyldelsen af henstillingerne bør være mere præcis og kvalitativ, ikke kun baseret på lovgivningsmæssige ændringer, men også på reel og uafhængig dokumentation for deres gennemførelse i praksis; gentager, at det er nødvendigt at fastsætte en tidsplan, mål og konkrete foranstaltninger for gennemførelsen af henstillingerne og for at præcisere de mulige konsekvenser i tilfælde af manglende overholdelse; bemærker de undertiden markante forskelle mellem resuméerne af landekapitlerne og det dybtgående indhold af selve kapitlerne, hvilket peger i retning af et redaktionelt indgreb;

84.bekræfter, at mange af disse udfordringer kunne overvindes ved at inddrage et uafhængigt ekspertpanel i udarbejdelsen af rapporten, da de ville være mindre bundet af diplomatiske hensyn; opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin holdning til dette punkt og undersøge alle muligheder for at inddrage uafhængige eksperter i efterfølgende udgaver af rapporten; gentager sin opfordring til Kommissionen om at opfordre Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at yde metodologisk rådgivning og foretage sammenlignende forskning for at tilføje præciseringer på centrale områder i årsrapporten i betragtning af de iboende forbindelser mellem grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet;

85.anerkender Kommissionens bestræbelser på at holde en bred vifte af høringer og indsamle input i hver medlemsstat, herunder fra nationale myndigheder og civilsamfundsorganisationer; opfordrer Kommissionen til at udvide denne fremgangsmåde yderligere og så vidt muligt drage ud i felten snarere end at aflægge virtuelle besøg i medlemsstaterne, da dette vil kunne give et mere fyldestgørende og mere kontekstuelt billede af den stedlige situation; minder navnlig om betydningen af at høre retsvæsenets aktører, f.eks. gennem advokatsamfund og dommersammenslutninger;

86.anerkender, at notarer i mange medlemsstater udfører hverv, som betyder, at de funktionelt varetager domstolsopgaver; mener, at notarernes bidrag til retsstatsstandarderne bør analyseres og behandles i de relevante landekapitler i efterfølgende udgaver af retsstatsrapporten;

87.glæder sig over Kommissionens beslutning om at udvide det geografiske anvendelsesområde for de fremtidige retsstatsrapporter til også at omfatte kandidatlande i overensstemmelse med Europa-Parlamentets tidligere opfordringer hertil EUT C 341 af 27.9.2023, s. 2.;

88.mener, at en løbende og ambitiøs udvidelse af rapportens rækkevidde, bramfrihed og håndhævelsesmæssige konsekvenser er den bedste måde at sikre dens fortsatte relevans og gennemslagskraft på;

89.opfordrer indtrængende Kommissionen til at investere mere i bevidstgørelse om Unionens værdier og relevante redskaber, herunder årsrapporten, især i lande hvor der er alvorlig grund til bekymring;

90.bekræfter, at den årlige rapport om retsstatssituationen ikke er et mål i sig selv, da overvågning af situationen ikke er tilstrækkelig, men snarere bør føre til specifikke håndhævelsesforanstaltninger over for de konstaterede mangler; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at denne rapport om retsstatssituationen er en del af en større proces inden for rammerne af retsstatsmekanismen som helhed, og til at sikre fuld brug af hele den retsstatsværktøjskasse, som den har til rådighed, herunder artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union, i tilfælde, hvor retsstatsrapporten konstaterer gentagne overtrædelser år efter år i visse medlemsstater;

91.noterer sig Rådets evaluering af dialogen om retsstatsprincippet og Rådets erklærede holdning om, at det vil overveje yderligere interinstitutionelt samarbejde i den forbindelse; opfordrer Rådet til at gøre sin dialog om retsstatsprincippet mere inklusiv ved at indbyde andre institutioner og interessenter til sine møder, navnlig Europarådets organer såsom Venedigkommissionen, kommissæren for menneskerettigheder samt repræsentanter for Europa-Parlamentet;

92.beklager, at Kommissionen og Rådet hidtil har afvist Parlamentets tilbud om at indgå en interinstitutionel aftale om demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; bekræfter på ny sin vilje til at genoptage forhandlingerne om denne aftale;

93.opfordrer de øvrige institutioner til i mellemtiden i det mindste at undersøge mulighederne for yderligere samarbejde i forbindelse med det foreslåede interinstitutionelle pilotprojekt om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, som vil bidrage til at opbygge tillid mellem institutionerne på en praktisk måde, navnlig ved at dele overvågnings-, dialog- og mødepraksis;

94.anmoder Præsidiet om i lyset af Kommissionens og Rådets modvilje at tilrettelægge en offentlig udbudsprocedure med henblik på at oprette et midlertidigt panel af uafhængige eksperter i Europa-Parlamentets regi i overensstemmelse med det tilsagn, der blev givet i dets tidligere beslutninger, med henblik på at rådgive Europa-Parlamentet om visse medlemsstaters overholdelse af værdierne i artikel 2 i TEU og vise, hvordan et sådant panel kan fungere i praksis;

95.fordømmer den totale mangel på fremskridt i de igangværende procedurer i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU; opfordrer indtrængende Rådet til at træde op imod alle nye tendenser, der påvirker retsstaten, demokratiet og de grundlæggende rettigheder; gentager sin opfordring til Rådet om at fremsætte henstillinger inden for rammerne af denne procedure og understreger, at enhver yderligere forsinkelse med hensyn til at tage sådanne skridt vil være ensbetydende med, at Rådet selv overtræder retsstatsprincippet; insisterer på, at Europa-Parlamentets rolle og beføjelser skal respekteres;

96.opfordrer Kommissionen til at medtage, nøje overvåge og beskytte betingelserne for demokratiet, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i alle budgetinstrumenter og -processer; gentager, at det nærer alvorlig bekymring over Kommissionens afgørelse om, at den horisontale grundforudsætning i chartret var blevet opfyldt for så vidt angår retsvæsenets uafhængighed, hvorved det blev muligt for de ungarske myndigheder at anmelde godtgørelseskrav for op mod 10,2 mia. EUR, endskønt Ungarn selv efter de seneste reformer ikke lever op til de standarder for retsvæsenets uafhængighed, som er fastsat i chartret; opfordrer Kommissionen og Rådet til yderligere at anvende forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, om fornødent uden opsættelse, og til ikke at ophæve de foranstaltninger, der er indført mod Ungarn, indtil alle forhåndsbetingelser og milepæle reelt er nået; opfordrer Kommissionen til nøje at kontrollere, at de retsstatsrelaterede milepæle i de forskellige medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner er nået som en betingelse for udbetaling af midler, når medlemsstaterne fremsætter betalingsanmodninger; opfordrer Kommissionen til at overdrage det primære ansvar for anvendelsen af disse betingelser til de kommissærer, der er ansvarlige for retsstatsprincippet;

97.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, medlemsstaternes regeringer og Kommissionen.