1.udtrykker bekymring over den økonomiske situation, den vedvarende usikkerhed, den svage vækst, konkurrenceevnen og produktiviteten i EU; bemærker med bekymring energiprisernes og inflationens fortsatte indvirkning på husholdningernes købekraft, som fører til en øget risiko for fattigdom, herunder energifattigdom, for mange europæere, og på EU-virksomhedernes evne til at præstere, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er); opfordrer medlemsstaterne til at tage yderligere skridt til at overvinde disse vanskeligheder og til at gennemføre målrettede foranstaltninger for at sikre fair konkurrence på det indre marked og håndtere vedvarende inflationspres;

2.bemærker, at mange medlemsstater lider under strukturelle udfordringer, der hæmmer deres vækstpotentiale; fremhæver, at håndtering af strukturelle udfordringer er afgørende for et holdbart opsving og fortsat vækst, og at gennemførelsen af reformer til afhjælpning af strukturelle sårbarheder er afgørende ikke blot for at forbedre evnen til at modstå og håndtere eksisterende udfordringer, men også for at gennemføre den dobbelte omstilling på en bæredygtig og retfærdig måde; fremhæver, at ambitiøse strukturelle reformer fortsat er vigtige for at styrke EU's økonomiske grundlag, fremme virksomhedsetablering og iværksætteri og styrke EU's konkurrenceevne, produktivitet og overordnede vækstpotentiale;

3.understreger, at manglen på offentlige og private investeringer i visse medlemsstater hæmmer potentialet for socialt afbalanceret og bæredygtig vækst; mener, at forudsigelige regler, lige konkurrencevilkår og lavere efterlevelsesomkostninger er vigtige faktorer for at tiltrække investeringer; fremhæver, at disse investeringer er afgørende for EU's evne til at håndtere eksisterende udfordringer, herunder den grønne og den digitale omstilling, og at de vil øge EU's modstandsdygtighed og langsigtede konkurrenceevne under kommende udfordringer; mener, at disse investeringer bør ledsages af vækst- og modstandsdygtighedsfremmende reformer; henleder opmærksomheden på de investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet, der er nødvendige for bl.a. at gøre EU uafhængigt af importerede fossile brændstoffer og begrænse inflationen drevet af energipriser; noterer sig den kontraktive finanspolitiske kurs, der forventes i 2023 og 2024; understreger, at en kontraktiv kurs ikke bør anvendes på bekostning af investeringerne, som bør øges i hele EU;

4.understreger, at en yderligere uddybning af det indre marked og fjernelse af hindringer for investeringer, herunder gennem reformer, der strømliner og digitaliserer planlægnings‑ og tilladelsesprocedurer og andre administrative procedurer, ville bidrage til at fremme private investeringer; gentager, at industripolitikken samt dybe og integrerede EU-kapitalmarkeder og innovation også kan bidrage hertil ved at støtte investeringer, sikre EU's globale konkurrencedygtighed og mindske risici som følge af overdreven afhængighed af et begrænset antal ikke-EU-lande for så vidt angår vigtige teknologier, råstoffer og industrielle produktionsmidler;

5.opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå udgifterne som en almindelig del af den flerårige/årlige budgetprocedure, hvilket ville bidrage til at øge de offentlige udgifters effektivitet og kvalitet; støtter Kommissionens henstilling i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2024 om, at medlemsstaterne bør udfase de kriserelaterede støtteforanstaltninger på energiområdet og hurtigst muligt udfase subsidier til fossile brændstoffer; understreger, at både offentlige indtægter og offentlige udgifter er afgørende for at sikre de offentlige finansers holdbarhed; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe skattesvig, skatteundgåelse, skatteunddragelse og hvidvask af penge; glæder sig over aftalen om pakken til bekæmpelse af hvidvask af penge i denne henseende;

6.er enig med Kommissionen, når den vurderer, at risici i forbindelse med høj gæld og store prisforskelle fortsat er relevante, især i medlemsstater, hvor gældsafvikling kræver omfattende refinansiering af gæld, eller hvor den private sektor rammes af høje rentebetalinger;

7.opfordrer medlemsstaterne i euroområdet til at undersøge alle midler til at fuldføre revisionen af den europæiske stabilitetsmekanisme for at gøre det muligt at indføre den fælles bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond, hvilket ville styrke euroområdets modstandsdygtighed yderligere;

8.minder om, at det europæiske semester er den veletablerede ramme for koordinering af de budgetmæssige, økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige politikker i hele Unionen i overensstemmelse med traktaterne, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvorved dens makroøkonomiske stabilitet, den varige konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater og EU's sociale samhørighed sikres; opfordrer til, at medlemsstaterne i højere grad tager nationalt ejerskab i det europæiske semester, f.eks. gennem deres lokale og regionale myndigheder; bemærker, at industriplanen for den grønne pagt fra 2023 er en del af EU's vækststrategi;

9.er enig i, at de landespecifikke henstillinger for 2024 skal fokusere på specifikke kriterier; understreger, at de også skal tjene til at fremme en sund og inklusiv økonomisk vækst, øge konkurrenceevnen og den makroøkonomiske stabilitet, fremme den grønne og den digitale omstilling og sikre social retfærdighed og retfærdighed mellem generationerne; tager højde for forskellene i de nationale prognoser for BNP-vækst, inflation, arbejdsløshed, offentlig saldo, bruttostatsgæld og betalingsbalancens løbende poster og bemærker, at de viser behovet for en fleksibel tilgang, som er baseret på den specifikke situation i de enkelte medlemsstater; opfordrer i den henseende Kommissionen til at knytte de landespecifikke henstillinger tættere sammen med de respektive landerapporter; opfordrer til effektiv overvågning af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger og de relevante reformer såvel som fremskridtene med hensyn til at reducere de afdækkede investeringsbehov; understreger, at der i de landespecifikke henstillinger skal tages hensyn til sociale sårbarheder og arbejdsløshed; bemærker det faldende antal sociale landespecifikke henstillinger baseret på den sociale resultattavle;

10.glæder sig over fleksibiliteten i tilpasningen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, f.eks. i forbindelse med REPowerEU, baseret på erfaringer fra dens gennemførelse; fremhæver, at delmålene og målene i de nationale genopretningsplaner bør være i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger, og at medlemsstaterne som minimum bør tage fat på en betydelig del af de landespecifikke henstillinger som en del af deres nationale genopretnings- og resiliensplaner; understreger, at genopretnings- og resiliensfaciliteten er en succes; minder om, at de finansierede projekters succes og effektivitet vil blive målt på deres indvirkning på økonomien og beskæftigelsen, og opfordrer til en hurtig, gennemsigtig og effektiv gennemførelse af disse projekter; understreger i denne forbindelse, at overholdelse af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og korrekt gennemførelse er afgørende for genopretnings- og resiliensfacilitetens troværdighed;

11.bemærker den rolle, som genopretnings‑ og resiliensfaciliteten spiller med hensyn til at tackle de globale udfordringer, der følger af den grønne og den digitale omstilling af økonomien; understreger, at reformer og investeringer i forbindelse med genopretnings- og resiliensplanerne bidrager til klimamålene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og er i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre væsentlig skade; opfordrer medlemsstaterne til at få det bedste ud af denne mulighed og udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at omlægge deres økonomier og gøre dem mere konkurrenceprægede; minder om vigtigheden af at kontrollere, at midlerne når frem til realøkonomien og SMV'er, og understreger betydningen af ansvarlighed og gennemsigtighed for organer, der modtager EU-støtte;

12.understreger vigtigheden af private og offentlige investeringer i forbindelse med den økonomiske genopretning og i forbindelse med forvaltningen af den dobbelte omstilling; minder om, at genopretnings‑ og resiliensfaciliteten ikke erstatter de nationale offentlige investeringers specifikke rolle; gentager nødvendigheden af at sikre kvalitet, gennemsigtighed og ansvarlighed i de offentlige investeringer samt nationale strategier for at stemme overens med målene for den dobbelte omstilling; fremhæver, at disse nationale strategier for den dobbelte omstilling skal supplere genopretnings‑ og resiliensfaciliteten og andre europæiske investeringsinstrumenter;

13.støtter en strømlining af EU's samhørighedspolitiske programmer med de investeringsbehov, der er identificeret under genopretnings- og resiliensfaciliteten og i de landespecifikke henstillinger; minder om, at samhørighedspolitikken tjener et bredere sæt mål end genopretnings- og resiliensfaciliteten og kan supplere de tiltag, der er aftalt under genopretnings‑ og resiliensfaciliteten; opfordrer til, at interessenternes deltagelse, herunder arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og erhvervslivet, på sammenlignelig vis indarbejdes i udarbejdelsen og gennemførelsen af nationale genopretnings- og resiliensplaner, som det er tilfældet for samhørighedspolitiske programmer;

14.understreger, at koordinering mellem de relevante myndigheder, herunder mellem nationale regeringer og regionale og lokale myndigheder, er afgørende for at forvalte genopretnings- og resiliensfaciliteten og overvinde administrative barrierer og bureaukrati;

15.noterer sig den foreløbige politiske aftale, der blev indgået mellem medlovgiverne den 10. februar 2024 om reformen af EU's ramme for økonomisk styring, som har til formål at sikre en effektiv koordinering af de økonomiske politikker og vedvarende konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske og sociale resultater;

16.glæder sig over erfaringerne i forbindelse med udformningen af styringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker, at reformen af rammen for økonomisk styring ikke giver EU finansielle incitamentsmekanismer til at støtte og fremme nationale politiske reformer og investeringer; understreger, at tilvejebringelse af det nødvendige niveau af offentlige investeringer er afgørende for at nå de vigtigste mål for reformen af rammen for økonomisk styring og for at tage fat på Unionens nuværende og fremtidige prioriteter; er bekymret over, at nogle medlemsstater ikke vil have den finansielle kapacitet til at finansiere den retfærdige grønne og digitale omstilling alene;

17.understreger Europa-Parlamentets rolle i EU's ramme for økonomisk styring og går ind for et øget engagement fra Europa-Parlamentets side i det europæiske semester, samtidig med at de beføjelser, der er fastsat i traktaterne, respekteres fuldt ud; noterer sig dialogen mellem Kommissionen og medlemsstaterne om deres individuelle finanspolitiske strukturplaner; understreger behovet for, at alle medlemsstater behandles ens; understreger, at en forøgelse af Kommissionens skønsbeføjelser i udviklingsprocessen for de mellemfristede finanspolitiske strukturplaner skal ledsages af øget overholdelse af reglerne under tilsyn af Det Europæiske Finanspolitiske Råd samt øget ansvarlighed og øget informationsstrøm til Europa-Parlamentet; anerkender, at den økonomiske dialog som led i det europæiske semester udgør et nyttigt grundlag for ansvarlighed; mener, at korrekt ansvarlighed vil kræve, at Europa-Parlamentet har instrumenter, der giver det mulighed for at anvende konsekvenser baseret på dets vurdering af gennemførelsen af det europæiske semester i overensstemmelse med traktaterne;

18.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.