1.er overbevist om, at et pålideligt, robust, fleksibelt og investeringsorienteret EU-budget i en tid med geopolitiske og institutionelle forandringer, finansielt pres, klimaændringer og samfundsmæssige udfordringer fortsat er afgørende for gennemførelsen af Unionens politikker og er afgørende for at imødekomme borgernes stigende behov og ikke lade nogen i stikken gennem den grønne og den digitale omstilling, skabe velstand og sikkerhed for mennesker og styrke konkurrenceevnen i EU's økonomi;

2.fremhæver de vanskelige omstændigheder i forbindelse med budgetproceduren for 2025, som finder sted på et tidspunkt med store internationale spændinger og stor usikkerhed, og i et valgår, hvor Parlamentet og Kommissionen vil skulle forvalte overgangen til den nye valgperiode; er fuldt ud klar over de alvorlige, men uundgåelige tidsmæssige begrænsninger, og opfordrer alle aktører til at tage behørigt hensyn til dem på konstruktiv vis;

3.beklager dybt, at det ikke lykkedes Rådet at nå til enighed om revisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) inden udgangen af 2023; bemærker derfor, at det var nødt til at iværksætte budgetproceduren, selv om der er uvished om flere afgørende elementer i den finansielle programmering for 2025, og er meget bevidst om de beklageligvis meget stramme og i nogle tilfælde negative margener under FFR-lofterne;

4.mener, at resultatet af revisionen af FFR ligger under Europa-Parlamentets oprindelige forhåbninger; understreger, at en revision af FFR-forordningen er en væsentlig forudsætning for at sikre mellemfristet finansiel støtte til Ukraine, for at muliggøre øget finansiering til målrettede politiske prioriteter, herunder fremme af EU's strategiske autonomi, og for at beskytte Unionens programmer og budgettets fleksibilitet i lyset af renter, der er højere end forventet og derfor højere end programmerede EU-låneomkostninger; bemærker, at den årlige budgetprocedure for 2025 vil være den første proces, der udelukkende er baseret på den reviderede FFR-forordning;

5.minder om, at den fælles erklæring, som de tre institutioner er nået til enighed om som led i FFR-aftalen fra 2020, ifølge hvilken udgifter til dækning af NGEU-finansieringsomkostninger skal sigte mod ikke at reducere programmer og midler, stadig gælder og tjener som referencepunkt for budgetmyndigheden, navnlig med hensyn til at mobilisere EURI-instrumentet til at dække i det mindste en del af NGEU-låneomkostningsunderskuddet; har derfor til hensigt at sikre, at alle programmer har tilstrækkelige ressourcer, og at budgettets fleksibilitet og reaktionskapacitet opretholdes gennem den årlige budgetprocedure; insisterer på behovet for, at Kommissionen tilvejebringer pålidelige, rettidige og nøjagtige oplysninger om NGEU-låneomkostninger og om forventede udbetalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten under hele budgetproceduren;

6.opfordrer Rådet og Kommissionen til fuldt ud at anvende forordning (EU, Euratom) 2020/2092 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget; understreger navnlig, at overholdelse af retsstatsprincippet er en grundlæggende forudsætning for at få adgang til EU-midler; understreger, at midler ikke kan udbetales, hvis medlemsstaterne ikke opfylder alle de relevante krav; gentager, at systemiske problemer med retsstatsprincippet, såsom krænkelse af princippet om magtens tredeling eller nylige forsøg i nogle medlemsstater på at angribe retsvæsenets uafhængighed, udgør en klar risiko for EU's finansielle interesser og beskyttelsen af EU-budgettet, og opfordrer Kommissionen til ikke at tillade tilbageskridt med hensyn til resultater på retsstatsområdet; gentager sin opfordring til Kommissionen om hurtigst muligt at sikre, at suspenderede EU-midler når ud til borgere, virksomheder, regionale og lokale myndigheder, ikkestatslige organisationer og andre relevante interessenter via lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer i overensstemmelse med konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet;

7.understreger, at tilbagebetaling af låneomkostningerne i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet (EURI) er en retlig forpligtelse for EU og en ikkeskønsmæssig budgetpost i EU-budgettet; bemærker, at låneomkostningerne afhænger af udbetalingstempoet under genopretnings- og resiliensfaciliteten samt af markedsudsving i obligationsrenterne og derfor i sagens natur er uforudsigelige og volatile; gentager sit standpunkt om, at låneomkostningerne i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet skulle have været placeret i et særligt EURI-instrument ud over FFR-lofterne med henblik på at genoprette en vis margen inden for udgiftsområde 2b og beskytte det budgetmæssige råderum i fleksibilitetsinstrumentet og det fælles margeninstrument; vil bestræbe sig på at sikre, at anvendelsen af EURI-kaskademekanismen i den reviderede FFR ikke vil resultere i ordninger, der forårsager unødig skade på programmerede udgifter eller disponible midler under de ikketematiske særlige instrumenter;

8.minder om, at den europæiske økonomi forventes Europa-Kommissionen, "Winter 2024 Economic Forecast: A delayed rebound in growth amid faster easing of inflation", 2023. at vokse meget moderat (0,9 % i 2024 og 1,7 % i 2025), mens inflationen forventes at forblive betydeligt over de 2 %, der anvendes som en automatisk deflator for FFR (3,0 % i 2024 og 2,5 % i 2025); anerkender, at dette betyder et fortsat tab af købekraft for et budget, som skal forblive i balance, og som er begrænset af absolutte beløb; fremhæver den meget lave bidragssats for egne indtægter baseret på bruttonationalindkomst (BNI) i de seneste år (0,46 % i budgetforslaget for 2024) som følge af den kombinerede virkning af inflation, lave betalingsbevillinger og højere indtægter fra visse andre egne indtægter; minder om sin holdning om, at rabatter og andre korrektionsmekanismer bør afskaffes permanent, og at bruttoreduktioner af de BNI-baserede nationale bidrag, indtil de afskaffes permanent, bør være underlagt en fast deflator på op til 2 % om året;

9.beklager de manglende fremskridt i Rådet med hensyn til reformen af ordningen for egne indtægter; minder om sin holdning til Kommissionens ændrede forslag, som støtter indførelsen af nye egne indtægter; mener, at indførelsen af nye reelle indtægtskilder i overensstemmelse med køreplanen i den interinstitutionelle aftale vil gøre det muligt at dække den yderligere budgetbyrde, der følger af låntagning i forbindelse med NextGenerationEU, og dermed vil beskytte margenerne og fleksibilitetsmekanismerne, hvilket igen vil lette den budgetmæssige beslutningstagning om uforudsete behov samt nye strategiske fremsynsinitiativer; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at fortsætte bestræbelserne på at identificere nye og helst reelle egne indtægter og andre indtægtskilder for EU-budgettet ud over den interinstitutionelle aftale;

10.beklager, at kapaciteten til at reagere på uforudsete begivenheder eller iværksætte nye initiativer påvirkes i alvorlig grad af budgetknaphed, og agter så vidt muligt at rette op på denne situation også under hensyntagen til EU-borgernes øgede forventninger; minder om, at det er nødvendigt at oprette et yderligere særligt instrument ud over FFR-lofterne, således at EU-budgettet bedre kan tilpasse sig og reagere hurtigt på kriser og deres sociale og økonomiske virkninger;

11.er fast besluttet på trods disse mange begrænsninger at fastholde en sammenhængende og fælles holdning, der afspejler dets fastlagte politiske prioriteter og institutionelle interesser, herunder fremme Unionens konkurrenceevne, mindske den strategiske afhængighed, fremskynde udbredelsen af ren energi, sikre opfyldelsen af Unionens mål for integration af klima og biodiversitet, styrke dens sikkerheds- og forsvarskapacitet samt bidrage til den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at de negative indvirkninger på flagskibsprogrammerne minimeres, og de afsmittende virkninger af økonomisk vækst maksimeres for alle mennesker i EU;

12.bemærker, at økonomisk overkommelig levevis og samfundsmæssig samhørighed fortsat er vedvarende udfordringer i alle EU's medlemsstater og deres regioner, og minder om den rolle, som tilgængelige offentlige tjenester af høj kvalitet spiller i denne henseende; ønsker at styrke inklusiviteten og adgangen til finansiering, når det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med relevante kriterier for støtteberettigelse, og maksimere finansieringsmulighederne ved at udnytte eksisterende midler; mener, at den sociale dimension af EU's udgifter som et nødvendigt element for deres legitimitet fortsat bør være et tværgående kriterium for alle politikområder;

13.understreger, at EU-budgettet først og fremmest er et investeringsbudget med løftestangseffekt, der kan fremme Unionens mål og politikudformning, supplere de nationale politikker og dermed imødekomme behovene hos alle mennesker i EU; minder om genopretnings- og resiliensfacilitetens betydning med hensyn til at øge Unionens modstandsdygtighed og afbøde de socioøkonomiske virkninger af tidligere og igangværende kriser; mener, at der bør gøres alt for at sikre, at disse to store EU-finansieringskilder anvendes effektivt og uden yderligere forsinkelse;

14.er fast besluttet på at anvende EU-budgettet til at gøre en håndgribelig og synlig forskel for borgerne, for økonomien i det indre marked og for at nå målene i den grønne pagt ved at støtte skabelse af kvalitetsjob i banebrydende industrier, fremtidssikre arbejdsmarkedet gennem kompetenceudvikling og Talent Booster-ordninger, bekæmpe arbejdsløshed, styrke den europæiske konkurrenceevne og øge Unionens forsvarsberedskab; mener, at teknologisk autonomi og bæredygtig vækst er afgørende for at nå Unionens langsigtede energi- og klimamål; gentager sin opfordring til at opretholde tilstrækkelig finansiering til støtte for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) som rygraden i den europæiske økonomi, nystartede virksomheder og unge, landbrugere, lærere og transportarbejdere; understreger behovet for yderligere at forbedre energi- og transportinfrastrukturen, investere i opgradering af offentlige sundheds- og velfærdstjenester, social og territorial samhørighed og inklusion og i støtte til sårbare og fjerntliggende samfund og landdistrikter, herunder intelligente landsbyer; påpeger, at budgettet skal sikre den grønne omstilling og samtidig støtte kvalitetslandbrug og sikre adgang til sundhed og uddannelse af høj kvalitet;

15.understreger den betydelige indvirkning, som forskning og innovation har på konkurrenceevnen, den langsigtede vækst og beskæftigelsen i Den Europæiske Union; minder om det mangeårige initiativ til at presse EU's forsknings- og udviklingsinvesteringsintensitet op på 3 % af BNP; anerkender den eksisterende kløft mellem målet og den faktiske finansiering, der ydes; understreger, at europæisk teknologisk lederskab er afgørende for at gennemføre den grønne pagt og sundhedsunionen, da det skaber højt kvalificerede job i Unionen i hele værdikæden og styrker ekspertisen inden for forskning og innovation i Unionen; er dybt bekymret over, at de midler, der er til rådighed, kun dækker en brøkdel af alle indgivne ansøgninger, hvilket resulterer i en høj grad af overtegning af programmer og forskere, der forlader Unionen for konkurrerende regioner;

16.understreger, at der skal tilvejebringes bæredygtige og langsigtede løsninger til effektivt at bekæmpe strukturelle demografiske udfordringer og til at modvirke hjerneflugt i mindre udviklede områder og byer i EU; fremhæver behovet for finansielle midler til at revitalisere regioner, der lider under faldende indbyggertal, gennem investeringer i socialpolitikker og demografiske politikker, der støtter familier, og til at forsyne aldrende befolkninger i Europa med tilstrækkelig støtte i form af adgang til sundhedspleje, mobilitet og offentlige tjenester;

17.insisterer på, at der bør mobiliseres størst mulig finansiering gennem Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps for at fremme læring og iværksætteri og forbedre unges færdigheder, formelle, ikkeformelle eller uformelle uddannelse og beskæftigelsesegnethed samt fremme social inklusion; gentager behovet for at sikre, at begge programmer garanterer lige muligheder med særligt fokus på personer fra dårligt stillede miljøer i hele EU og associerede lande; fastholder sit synspunkt om, at mobilitetsstipendier under Erasmus+ skal støttes yderligere for at dække stigningen i leveomkostningerne og sikre tilgængelighed, lige muligheder og inklusiv deltagelse, navnlig ved at forhøje minimumstilskuddet pr. deltager til et passende niveau;

18.understreger betydningen af at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfordrer Kommissionen til at indlede overvejelser om en metode til sporing af sociale udgifter i EU-budgettet i den næste programmeringsperiode; fremhæver EU-budgettets afgørende rolle med hensyn til at bidrage til initiativer, der styrker den sociale dialog og styrker lokale og regionale sociale foranstaltninger og giver alle adgang til vigtige centrale tjenester; gentager behovet for en europæisk strategi for ældre med specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af marginalisering, ensomhed og isolation; minder endvidere om behovet for fuld gennemførelse af strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 for at forbedre deres levevilkår i Unionen; fremhæver tilfældet med europæiske transportvirksomheder, der står over for forskellige udfordringer i de enkelte medlemsstater, fra stigende omkostninger til kapacitetsmangel og behovet for fleksibilitet og bedre arbejdsvilkår; understreger behovet for at styrke de eksisterende regler for deres beskyttelse og afsætte yderligere ressourcer til at overvåge arbejdsvilkårene på tværs af medlemsstaterne; understreger i denne forbindelse fordelene ved at udvikle IT-værktøjer på EU-plan, der bidrager til at forbedre gennemførelsen af bureaukratiske krav og standardiseringen af certifikater;

19.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til en effektiv gennemførelse af EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger med henblik på at lette arbejdskraftens mobilitet og lette overførslen af sociale sikringsydelser; opfordrer til, at der anvendes EU-midler til at udvikle systemet til elektronisk udveksling af oplysninger om social sikring og til at støtte yderligere digitalisering af de sociale sikringsordninger med henblik på fair arbejdskraftmobilitet;

20.anerkender, at teknologi og kunstig intelligens (AI) hurtigt ændrer beskæftigelseslandskabet; fremhæver det økonomiske potentiale, som menneskecentrerede pålidelige AI-teknologier kan bibringe Europas økonomiske vækst og samtidig forbedre borgernes liv på en række områder såsom sundhed, landbrug, energi, transport og sikkerhed; opfordrer til, at dette afspejles i EU's programmer og politikker gennem tildeling af tilstrækkelige finansielle ressourcer; understreger behovet for at forbedre borgernes grundlæggende digitale færdigheder for at matche virksomhedernes behov og ruste borgerne mod desinformation; støtter EU's foranstaltninger, der supplerer de nationale beskæftigelsesstrategier for jobomstilling og mobilitet på EU-plan på en koordineret måde og udnytter disse ændringers potentiale for en blomstrende og smidig arbejdsstyrke, herunder ved at fremme omskoling og mobilitet og dermed sikre en gnidningsløs overgang til nye og fremspirende jobsektorer;

21.er foruroliget over det stigende antal ekstreme vejrfænomener såsom alvorlige brande, oversvømmelser og andre naturkatastrofer, der er knyttet til de forværrede klimaændringer i hele Europa; fremhæver derfor behovet for at sikre tilstrækkelig finansiering til EU's civilbeskyttelsesmekanisme og opfordrer til en bedre konsolidering af EU's beredskabskapacitet ved at styrke de fælles medicinske indsatshold og nødhjælpshold; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der også hurtigt kan stilles ressourcer til rådighed gennem Solidaritetsfonden og nødhjælpsreserven;

22.understreger betydningen af, at der afsættes passende midler til de aktiviteter, der er fastsat i EU4Health-forordningen; anerkender, at prisen på lægemidler og sundhedsteknologier har stor indvirkning på patienternes muligheder for at få adgang til dem; understreger, at uoverkommelige udgifter til medicin udgør en reel hindring for behandling, og opfordrer til, at der gennemføres specifikke foranstaltninger for at tackle disse udfordringer; opfordrer i denne forbindelse til bedre koordinering på EU-plan og fælles indkøb af lægemidler med henblik på at reducere omkostningerne; understreger betydningen af at bekæmpe børnesygdomme med særligt fokus på sjældne sygdomme; understreger navnlig betydningen af den europæiske kræfthandlingsplan; opfordrer til et ambitiøst budget for klyngen "Sundhed" i Horisont Europa for at sikre, at EU kan reagere effektivt på fremtidige sundhedskriser, bidrage til at styrke sundhedssystemerne og forbedre menneskers fysiske og mentale sundhed ved at gøre sundhedspleje mere prismæssigt overkommelig og tilgængelig; anerkender, at hjerte-kar-sygdomme fortsat er den hyppigste dødsårsag i EU; mener, at håndtering af hjerte-kar-sygdomme ved at investere i foranstaltninger rettet mod individualiseret medicin og e-sundhed er afgørende, da dette vil øge forebyggelses- og behandlingsstandarderne og give alle borgere lige adgang til sundhedspleje; understreger behovet for at forebygge mangel på lægemidler i nogle medlemsstater i de seneste år; anerkender, at ulighederne på sundhedsområdet skal mindskes for at sikre lige sundhed for alle kvinder, herunder adgang til seksuel og reproduktiv sundhed, og minder om, at det er afgørende, at kvinders sundhed forbliver en politisk og forskningsmæssig prioritet;

23.minder om behovet for at tackle manglen på færdigheder, problemet med hjerneflugt og sammenhængen mellem markedets behov og færdigheder, ikke mindst i lyset af situationen i forskellige EU-regioner; mener, at det er nødvendigt at definere centrale områder for uddannelse og omskoling, hvis EU's arbejdsstyrke skal forblive konkurrencedygtig i fremtiden, navn med henblik på fremme af grønne og digitale færdigheder; understreger, at der er behov for yderligere investeringer for at modernisere Unionens uddannelsessystemer, skabe Talent Booster-ordninger og tilskynde unge iværksættere; opfordrer til, at gennemførelsen af det europæiske år for færdigheder og det europæiske uddannelsesområde fremskyndes; opfordrer Kommissionen til hurtigt at gennemføre de løsninger, der er udpeget som centrale i løbet af det europæiske år for færdigheder, og fremhæve behovet for bedre samarbejde med virksomheder, herunder EU-ungdomstesten og forbud mod ulønnede praktikophold; minder i forlængelse af de anbefalinger, der blev vedtaget på konferencen om Europas fremtid, om betydningen af at udarbejde en europæisk uddannelsesplan med finansielle ressourcer til at støtte uddannelse og læreruddannelse af høj kvalitet og til at reducere antallet af unge, der forlader skolen tidligt;

24.understreger merværdien af finansieringsprogrammer inden for demokrati og rettigheder og værdier og minder om den betydning, som EU-budgettet spiller med hensyn til at fremme de europæiske værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, kultur og borgernes rettigheder og opbygge modstandsdygtige samfund og støtte de centrale principper om demokrati, retsstatsprincippet, solidaritet, inklusion, retfærdighed, ikkeforskelsbehandling og ligestilling, herunder ligestilling mellem kønnene; ønsker, at de relevante budgetposter og organer styrkes for at imødegå polarisering, øget politisk ekstremisme, lav tillid til institutioner, fremme deltagelsesdemokrati og grundlæggende rettigheder, forhindre demokratiske tilbageskridt, udhulingen af retsstatsprincippet, indskrænkningen af råderummet for civilsamfundsorganisationer, der arbejder inden for dette område på lokalt og nationalt plan og EU-plan, og instrumentaliseringen af EU-skepsis; opfordrer til at sikre tilstrækkelige EU-midler til programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier; understreger det værdifulde arbejde, der udføres under indsatsområdet "EU-værdier", som yder direkte finansiering til civilsamfundsorganisationer samt indsatsområderne "Daphne" og "Ligestilling og rettigheder"; gentager, at der bør afsættes de nødvendige ressourcer til bekæmpelse af kønsbaseret vold og til at støtte rettigheder og adgangen til sikre seksuelle og reproduktive sundhedstjenester, til kvinderettighedsorganisationer samt EU-initiativer og organer, der bekæmper forskelsbehandling af kvinder; opfordrer Kommissionen til at lette adgangen til programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier og til at sikre fleksibilitet i gentildelingsprocessen for lokale organisationer og græsrodsorganisationer gennem operatører i medlemsstaterne for at sikre, at finansieringen når ud til dem, der arbejder tættest på borgerne;

25.opfordrer Kommissionen til at øge Unionens støtte til at beskytte borgere, mindretal og religiøse samfund og offentlige rum mod terrortrusler, til at bekæmpe radikalisering og terrorrelateret indhold på internettet og til at imødegå stigningen i hadefuld tale, antisemitisme, antimuslimsk had og racisme i hele Europa og resten af verden;

26.fremhæver de stadigt stigende trusler mod og farer ved udenlandske aktørers organiserede og målrettede desinformationskampagner mod Den Europæiske Union; anmoder om finansiering til Horisont Europa og aktiviteter under Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens ledelse med henblik på at bekæmpe spredningen af desinformation i stor skala og udvikle mere effektive modforanstaltninger; opfordrer Unionen og medlemsstaterne til at anvende EU-midler til aktiviteter, der har til formål at øge borgernes mediekendskab; opfordrer til øget finansiering til bekæmpelse af hadefuld tale og terrorrelateret onlineindhold; understreger behovet for at styrke journalistisk frihed og mediepluralisme gennem tilstrækkelige ressourcer i overensstemmelse med relevante bestemmelser og for at støtte journalister, herunder undersøgende journalister, menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af civilsamfundet, der står over for gengældelsesforanstaltninger såsom strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP); opfordrer til tilstrækkelig støtte til den kulturelle sektor, herunder til fremme af den grænseoverskridende udbredelse af europæisk(e) film, musik og videospil; opfordrer derfor til øget finansiering af programmet Et Kreativt Europa;

27.understreger betydningen af at mindske Unionens strategiske afhængighed i nøglesektorer; glæder sig over den nye STEP-forordning, men påpeger behovet for et strukturelt svar på strategiske industriers investeringsbehov for at gøre det lettere at identificere, udvikle og opskalere banebrydende teknologier; beklager, at det eksisterende niveau for Horisont Europa-finansiering er utilstrækkeligt i denne henseende, og opfordrer til øget finansiering til Horisont Europa og andre centrale EU-programmer på dette område, såsom InvestEU, med henblik på at opfylde målet om åben strategisk autonomi; mener, at EU's afhængighed med hensyn til forsyningen af ressourcer giver anledning til stigende bekymring; opfordrer til yderligere EU-investeringer i opbygningen af sin åbne strategiske autonomi ved at sikre fremskyndelse af vedvarende energi, hurtigere tilladelsesprocesser, dekarbonisering af bygninger, adgang til kritiske råstoffer og udvikling af modstandsdygtige værdikæder for EU's industrielle økosystemer, navnlig på centrale områder såsom sundhed og forsvar; anmoder om tilstrækkelig finansiering til at sikre den fortsatte udvikling af de nuværende europæiske flagskibsprogrammer i rumsektoren, herunder Copernicus, Galileo/EGNOS, det europæiske initiativ inden for satellitkommunikation (GOVSATCOM) og kendskab til situationen i rummet (SSA);

28.fastholder, at den digitale omstilling giver en lang række muligheder for at forbedre digital infrastruktur og konnektivitet og udvikle digitale færdigheder; påpeger betydningen af programmet for et digitalt Europa og Connecting Europe-faciliteten (CEF-Digital) samt handlingsplanen for digital uddannelse i denne henseende; gentager behovet for et uddannelsesprogram for kunstig intelligens, kodning og robotteknologi, der er udformet til lærere og lærende, og som finansieres gennem de relevante programmer; understreger, at EU-budgettet på tilstrækkelig vis skal støtte den etiske og ikkediskriminerende anvendelse af kunstig intelligens, navnlig i uddannelses- og kultursektorerne; minder om behovet for, at EU-finansierede programmer investerer yderligere i at forbedre digitale færdigheder i samfundet og lukke den digitale kløft, herunder den kønsbestemte digitale kløft, inden for uddannelse og livslang læring;

29.understreger EU-budgettets centrale rolle i gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og håndteringen af klimaændringer ved at reducere emissionerne, øge anvendelsen af vedvarende energi, skabe en cirkulær økonomi, beskytte økosystemerne og vende den alarmerende tendens til tab af biodiversitet og samtidig bevare konkurrenceevnen og skabe grønne job og vækst i EU; understreger den centrale rolle, som LIFE-programmet spiller med hensyn til at gennemføre den europæiske grønne pagt og nå Unionens mål om klimaneutralitet i overensstemmelse med EU's klimalov og Parisaftalen; er dybt bekymret over de alvorlige virkninger af klimaændringer, herunder i form af vandknaphed;

30.understreger, at bekymringerne over energiforsyningssikkerheden og de høje energipriser gør spørgsmålet om energifattigdom til et afgørende spørgsmål og udgør udfordringer for den europæiske industri, navnlig SMV'er; understreger i denne forbindelse behovet for at øge EU's investeringer i den igangværende EU-omstilling til klimaneutralitet, herunder i energieffektivitet, forskning og innovation inden for bæredygtige kulstoffattige og kulstoffrie teknologier, og navnlig på områder med en positiv indvirkning på nedbringelse af leveomkostningerne for husholdninger såsom forbedring af energieffektiviteten for bygninger og anvendelse af vedvarende energikilder; noterer sig de massive investeringsbehov til dekarbonisering af transportsektoren og den fortsatte stigning i bygge- og råvarepriserne; anerkender den strategiske værdi af udvidelsen af TEN-T til de østlige nabolande og stærkere konnektivitet med EU's strategiske partnere; fremhæver betydningen af CEF-transportprogrammet og dets positive rolle med hensyn til at nå målene i den grønne pagt og omstillingen til ren energi;

31.understreger, at 2025-budgettet skal tilpasses Unionens politikmål og internationale forpligtelser; understreger behovet for fortsat at arbejde for at nå de mål for integration af klima og biodiversitet i Unionens budgetudgifter, der er fastsat i IIA'en, som led i det bredere mål om at gøre Unionen klimaneutral senest i 2050; minder om bestemmelsen i IIA om at identificere relevante foranstaltninger, der skal træffes, hvis den periodiske statusopgørelse viser, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at nå de gældende mål; er bekymret over Kommissionens vurdering af, at målet på 10 % for biodiversitetsrelaterede udgifter i 2026 og 2027 højst sandsynligt ikke vil blive nået, og over, at der ikke er en klar kurs hen imod opfyldelsen af de aftalte mål; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade og til at træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger, hvis der er behov for det;

32.understreger betydningen af det europæiske initiativ for byområder og af tilstrækkelig finansiering hertil for at opfylde alle dets mål; opfordrer til mere direkte finansiering til lokale myndigheder med henblik på at styrke deres kapacitetsopbygning, tekniske støtte og udveksling af bedste praksis; opfordrer til at styrke ressourcerne til relevante agenturer, som skal svare til den arbejdsbyrde, der følger af dagsordenen for EU's grønne pagt, navnlig "Fit for 55"-pakken;

33.fremhæver landbrugeres og fiskeres afgørende bidrag til samfundet og understreger derfor den centrale betydning, som den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik har for fødevaresikkerheden og større EU-autonomi inden for fødevareproduktion af høj kvalitet; understreger den fælles landbrugspolitiks rolle med hensyn til at sikre en bæredygtig og anstændig indkomst for EU's landbrugere, navnlig små og unge landbrugere; opfordrer til, at der træffes konkrete foranstaltninger til at tackle de grundlæggende årsager til landbrugernes utilfredshed i hele EU, og opfordrer navnlig til øjeblikkelige ressourcer og foranstaltninger for at hjælpe landbrugerne med at håndtere virkningerne af inflation, brændstofomkostninger, nye produktionsstandarder og ændringer på det globale fødevaremarked; understreger behovet for at hjælpe nye og unge landbrugere og dermed sikre generationsskifte, og samtidig afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder i landbrugsfødevaresektoren; påpeger, at europæiske landbrugere står over for mange udfordringer, navnlig overdrevent bureaukrati og administrative byrder, stigende lovgivningsmæssig overlapning, mangler samt vanskelige arbejdsvilkår; understreger behovet for bedre at håndtere konsekvenserne af den stigende hyppighed og intensitet af oversvømmelser, tørke og naturbrande for sektorerne gennem målrettede støtteforanstaltninger; opfordrer til en tilstrækkelig indkomst for alle i landbrugssektorerne; understreger behovet for passende støtte til forskning og innovation og for overholdelse af arbejdsstandarder samt for passende investeringer for at tilbyde alternative indtægtskilder og for at lette overgangen til et mere bæredygtigt og prismæssigt overkommeligt fødevaresystem, navnlig gennem innovation, bevarelse af landbrugernes indkomst, samtidig med at man undgår en situation, hvor europæiske landbrugere står over for illoyal konkurrence fra import, der ikke opfylder vores standarder; forventer, at den strategiske dialog om landbrugets fremtid vil behandle alle relevante spørgsmål, herunder forebyggende aspekter;

34.gentager, at alle EU-programmer, -politikker og -aktiviteter bør gennemføres på en måde, der fremmer ligestilling mellem kønnene i forbindelse med opfyldelsen af deres mål; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens arbejde med kønsbudgettering og understreger behovet for, at den yderligere udvikler sin metode til måling af de kønsspecifikke virkninger af Unionens udgifter som fastsat i den interinstitutionelle aftale; opfordrer Kommissionen til at påvise resultaterne af denne metode for 2025-budgettet ledsaget af systematisk indsamling, rapportering og evaluering af kønsopdelte data;

35.gentager behovet for at gennemføre en migrations- og asylpolitik, der er baseret på solidaritet, fælles ansvar og respekt for menneskerettighederne i overensstemmelse med Unionens værdier og internationale forpligtelser; understreger, at en effektiv, human og retfærdig forvaltning og beskyttelse af Unionens ydre grænser er afgørende for at garantere Unionens sikkerhed, sikre en smidig og effektiv gennemførelse af Unionens migrations- og asylpolitik, navnlig med henblik på at forberede ikrafttrædelsen af den nye migrations- og asylpagt, herunder med hensyn til effektive, sikre og værdige modtagelses-, integrations- og tilbagesendelses- og tilbagetagelsesprocedurer; understreger den afgørende rolle, som Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) spiller i denne henseende; minder om behovet for at bevare den frie bevægelighed for personer inden for Unionen; minder om, at Rumænien og Bulgarien vil have tilsluttet sig Europas Schengenrejseområde uden grænser i marts 2024, og gentager, at det er vigtigt hurtigst muligt at afslutte og operationalisere en fuldstændig tiltrædelse, herunder land- og togforbindelser; vil bestræbe sig på at maksimere de disponible midler i 2025-budgettet til disse formål; mener, at EU skal arbejde tæt sammen med sine naboer og oprindelses- og transittredjelande for at fremme en stabil, bæredygtig og inklusiv udvikling og tackle de grundlæggende årsager til migration og dermed forebygge irregulær migration og beskytte sårbare mennesker mod smugler- og menneskehandelsnetværk samt dødsfald på havet; fremhæver navnlig det stigende ansvar for agenturer med ansvar for grænseovervågning og -forvaltning, støtte til medlemsstaterne i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til det fælles europæiske asylsystem og overholdelse af grundlæggende rettigheder; understreger behovet for tilstrækkelig finansiering, personale og uddannelse af personale til alle agenturer, der beskæftiger sig med sikkerhed, retfærdighed, retshåndhævelse, asyl og migration samt grænseforvaltning, for at sætte dem i stand til opfylde deres mandat; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på en nøjagtig gennemførelse og forvaltning af store IT-systemer i EU, som bidrager til Unionens sikkerhedslandskab;

36.understreger, at sikkerhedsmiljøet omkring EU fortsat er meget ustabilt; lægger fortsat stor vægt på den europæiske sikkerheds- og forsvarskapacitet for bedre at kunne reagere på de hidtil usete geopolitiske udfordringer; mener, at EU-budgettet er afgørende i forbindelse med en fælles EU-forsvarsstrategi og styrket sikkerheds- og forsvarskoordinering mellem medlemsstaterne; ønsker at styrke sine mest vellykkede og relevante programmer såsom Den Europæiske Forsvarsfond og dens agenturer for at styrke den europæiske suverænitet; ønsker at understrege synergierne og effektiviteten af investeringer på forsvarsområdet på EU-plan, navnlig inden for militær mobilitet, beskyttelse og interoperabilitet mellem infrastruktur; understreger nødvendigheden af at tackle spørgsmål såsom desinformation som en voksende politisk og sikkerhedsmæssig udfordring, navnlig efter den russiske krig mod Ukraine, cyberkriminalitet eller organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension;

37.gentager sin fordømmelse af Ruslands krig mod Ukraine og understreger, at Ruslands krig mod Ukraine har bragt krig tilbage til Den Europæiske Unions naboskabsområde og har påvirket forsyningskæder, handel og økonomiske forbindelser; gentager sin fulde støtte til Ukraine i kampen for landets frihed og demokrati; beklager dybt den forfærdelige indvirkning på livet i Ukraine, det ukrainske folks lidelser samt de betydelige økonomiske og sociale konsekvenser for Europas befolkning som følge af den uprovokerede og uberettigede russiske angrebskrig; mener, at 2025-budgettet bør bidrage til at afbøde virkningerne af leveomkostningskrisen og inflationen; minder om, at visse medlemsstater, navnlig medlemsstaterne i frontlinjen, og sårbare økonomiske sektorer fortsat er særligt udsatte for konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og fortjener støtte på områder som landbrug eller infrastruktur, men også militær mobilitet i EU's solidaritetsånd;

38.er fortsat fast besluttet på at hjælpe og støtte Ukraine gennem den foreslåede Ukrainefacilitet, som vil yde støtte i form af gavebistand og lån til Ukraines reparation, genopretning og genopbygning, makrofinansiel bistand, opadgående institutionel, social, økonomisk og miljømæssig konvergens og offentlige investeringer samt til landets vej mod EU-tiltrædelse; understreger det akutte behov og muligheden for at kombinere støtten til Ukraine og genopbygningsindsatsen med en konstruktiv førtiltrædelsesproces, der fremmer reformer og en gradvis overgang til gældende EU-ret; minder om, at humanitær bistand til Ukraine ikke vil blive dækket af faciliteten, og understreger derfor, at der også i 2025-budgettet skal stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed til humanitær bistand;

39.mener, at støtte til landene på Vestbalkan fortsat er vigtig i lyset af EU's udvidelse, og glæder sig over Kommissionens nye vækstplan for Vestbalkan som et godt skridt til yderligere at støtte landene på Vestbalkan med hensyn til økonomisk konvergens med EU's indre marked; understreger betydningen af vedvarende støtte til kandidatlande til at gennemføre de nødvendige tiltrædelsesrelaterede reformer, navnlig med hensyn til retsstatsprincippet, korruptionsbekæmpelse og demokrati, og til at øge deres modstandsdygtighed og forebygge og imødegå hybride trusler;

40.glæder sig over beslutningen om at give Ukraine og Republikken Moldova status som kandidatlande og insisterer på behovet for at anvende de nødvendige midler til støtte for deres tiltrædelsesproces; understreger, at tildelingen til instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) og relevante budgetposter under NDICI – et globalt Europa i 2025 bør fungere som katalysator for samarbejdet med Moldova og Georgien i overensstemmelse med aftalen om revisionen af FFR;

41.understreger, at instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) – et globalt Europa er et yderst vigtigt instrument for Unionens position som en førende global magt og til at udfylde dens rolle som en fredelig stabiliserende styrke i hele verden og dermed styrke Unionens geopolitiske interesser i verden; påpeger, at dets finansielle stødpude er udtømt, og at den øjeblikkeligt bør styrkes;

42.fremhæver endvidere NDICI-programmets betydning for støtte til globale udfordringer, fremme af menneskerettigheder, frihedsrettigheder og demokrati samt til kapacitetsopbygning i civilsamfundsorganisationer og for opfyldelse af Unionens internationale klima- og biodiversitetsforpligtelser inden for et omfattende overvågnings- og kontrolsystem;

43.beklager, at Kommissionen ikke har behandlet betalinger til tredjelande mere effektivt som et middel til at underbygge Unionens geopolitiske interesser, navnlig i forbindelse med Unionens migrationspolitikker, forsvarsanliggender samt i forbindelse med menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen til at fastsætte specifikke betingelser og milepæle for sine betalinger til tredjelande i overensstemmelse med Unionens særlige politiske interesser og til uden unødig forsinkelse at suspendere en relevant del af betalingerne, hvis et tredjeland ikke opfylder de fastsatte betingelser; forventer, at alle ansvarlige indstillede kommissærer i deres høringer forpligter sig til denne strengere interessebaserede styring af EU-budgettet over for tredjelande;

44.understreger betydningen af at styrke budgetposterne til de sydlige og østlige nabolande for at støtte politiske, økonomiske og sociale reformer i regionerne, yde bistand til flygtninge, navnlig ved at sikre løbende, styrket og forudsigelig finansiering til de relevante aktører og agenturer, der står i et rimeligt forhold til behovene for at nå ud til befolkningen på stedet, gennem en forsigtig fordelingsmekanisme i fuld overensstemmelse med EU's regler for at forhindre ulovlig anvendelse af EU-midler;

45.minder om, at EU's humanitære bistand til civile, der har et alvorligt behov, er uundværlig og bidrager til at opbygge stabilitet og fred i de berørte regioner, og at leveringen af hårdt tiltrængte basale tjenester og humanitær bistand skal garanteres og ikke hindres i overensstemmelse med internationale afgørelser, ledsaget af de sædvanlige screening- og overvågningsprocedurer; forventer, at de finansielle behov for humanitær bistand vil stige yderligere som følge af krige, stigende geopolitisk ustabilitet, vedvarende ekstrem fattigdom og hyppigere naturkatastrofer; mener på grundlag af disse antagelser, at EU vil være nødt til at styrke den humanitære bistand betydeligt for at imødekomme de øgede behov på stedet, navnlig til mennesker i nød i Mellemøsten;

46.gentager, at det utvetydigt fordømmer Hamas' brutale terrorangreb mod Israel og dets befolkning den 7. oktober 2023 og udtrykker sin dybeste sorg over de uskyldige ofre på begge sider; understreger, at Unionens budget fortsat skal yde støtte til at opbygge fred og stabilitet i regionen, bekæmpe had, politisk ekstremisme og fundamentalisme og fremme menneskerettighederne;

47.minder om sin beslutning af 18. januar 2024, hvori det anerkender den rolle, som varetages af FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA), som i øjeblikket yder husly til over en million internt fordrevne, og som er den største platform for humanitær bistand til befolkningen i Gazastriben, hvor hele befolkningen står over for forværrede humanitære forhold, herunder mangel på husly, rent vand, fødevarer og lægehjælp; gentager derfor betydningen af fortsat og forudsigelig EU-finansiering; glæder sig over, at FN straks iværksatte en undersøgelse efter de alvorlige påstande vedrørende enkeltpersoner, der var en del af UNRWA's personale, og som angiveligt var involveret i terrorangrebene mod Israel den 7. oktober 2023, og over de oplysninger, som agenturet har fremlagt, og de hurtige foranstaltninger, som agenturet har truffet, navnlig med henblik på omgående at opsige de eksisterende kontrakter; noterer sig Kommissionens opfordring til en ekstern revision med en gennemgang af søjlevurderingen af FN's kontrolsystemer, hvilket UNRWA har tilsluttet sig; støtter de kontrol- og overvågningssystemer, som Kommissionen har indført, og minder om, at modtagernes anvendelse af EU-midler skal overholde EU's regler og sikkerhedsforanstaltninger samt folkeretten; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen i sin gennemgang af EU's bistand til Palæstina konkluderede, at kontrollerne og de eksisterende og effektive sikkerhedsforanstaltninger fungerer godt - der var endnu ikke er fundet dokumentation for, at penge er blevet omdirigeret til utilsigtede formål - ligesom risikovurderingen og dertil knyttede supplerende foranstaltninger;

48.minder om Parlamentets fulde støtte til samhørighedspolitikken med hensyn til at opfylde EU's politiske prioriteter og sætte skub i EU's økonomi ved at bidrage til retfærdig, inklusiv og bæredygtig vækst og udvikling, fremme økonomisk og social konvergens mellem medlemsstaterne og deres regioner, støtte den grønne og digitale omstilling og fremme innovation og beskæftigelse; gentager sin overbevisning om, at målene for samhørighedspolitikken kun kan nås, hvis forsinkelserne i programgennemførelsen håndteres på forhånd og som en hastesag; mener, at en sådan tilgang til at fremskynde absorptionen og gennemførelsen også vil være den mest effektive måde at gøre merværdien af EU's udgifter synlig og håndgribelig for mennesker i EU; minder om behovet for øget teknisk bistand for yderligere at fremme medlemsstaternes absorptionskapacitet;

49.understreger, at midler fra EU-budgettet skal nå ud til EU's borgere og SMV'er; minder om, at forenkling af administrative procedurer, brugervenlige og omfattende websteder og portaler, reduktion af bureaukratiet og oprettelse af kvikskranker er afgørende for at gøre EU-programmer mere tilgængelige for lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, unge iværksættere og SMV'er;

50.opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af operationelle programmer under fonde med delt forvaltning og til at sikre en hurtig budgetgennemførelse, navnlig af samhørighedsfondene; bemærker, at den andel af midlerne under programmerne for 2014-2020, der forblev uudnyttede, bør omfordeles til medlemsstaterne for yderligere at mindske de regionale forskelle; opfordrer til en hurtig gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne, herunder en evaluering fra Kommissionens side af gennemførelsesprocessen, hindringer og resultater; er bekymret over, at underudnyttelsen, medmindre den hurtigt afbødes, vil føre til en betalingskrise, dvs. et misforhold mellem betalingsbehov og disponibelt råderum under FFR-betalingsloftet i 2026 og 2027;

51.mener, at due diligence, ansvarlighed og respekt for Unionens værdier bør gælde for alle modtagere af EU-midler og gennemførelsespartnere for at beskytte EU's finansielle interesser og undgå utilbørlig indblanding; gentager betydningen af effektive og grundige overvågnings- og kontrolorganer, der afslører, efterforsker og retsforfølger forbrydelser mod EU's finansielle interesser, da de penge, der anvendes til bekæmpelse af korruption, giver et enormt nettoudbytte for EU; mener derfor, at disse organer bør have tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkeligt personale til at udføre deres opgaver på den mest effektive måde; understreger på samme måde, at der er behov for passende EU-tilsyn for at sikre, at den finansielle sektor fungerer til gavn for borgere og forbrugere; kræver med henblik på en sund, inklusiv og modstandsdygtig finansiel sektor, at ressourcerne til de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder og -agenturer, der har til opgave at udføre tilsynsopgaver eller udarbejde tekniske reguleringsmæssige standarder i denne henseende, tilpasses fuldt ud for at tage hensyn til alle de nye reguleringsopgaver, som gennemførelsen af disse politiske mål medfører;

52.opfordrer til, at alle involverede aktører gør en yderligere indsats for at fremme projektgennemførelsen og absorptionen af støtteberettigede midler og dermed mindske de anormale uindfriede forpligtelser (RAL); mener, at 2024 og 2025 bør anvendes til at identificere og afhjælpe eventuelle flaskehalse, der hindrer en mere effektiv gennemførelse; opfordrer til passende budgetressourcer til at fremskynde gennemførelsen af programmer gennem yderligere kapacitetsopbygning og teknisk bistand til medlemsstaterne, navnlig til dem der står over for øgede absorptionsvanskeligheder, blandt andet for midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, samt foranstaltninger til at fremskynde retfærdige, konkurrencedygtige og effektive indkøbs- og udbudsprocedurer med henblik på at styrke gennemførelsesindsatsen;

53.understreger betydningen af effektiv kommunikation og synlighed af EU's politikker og programmer for at øge bevidstheden om den merværdi, som EU tilfører borgere, virksomheder og partnere; opfordrer til at sikre tilstrækkelige midler i denne henseende;

54.minder om, at en korrekt gennemførelse af veludformede programmer kun er mulig med støtte fra en dedikeret forvaltning; understreger det vigtige arbejde, der udføres af organer og decentrale agenturer, og mener, at de skal have tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer, således at de kan udføre deres opgaver; understreger, at deres opgaver udvikler sig i overensstemmelse med politiske prioriteter såsom den grønne og den digitale omstilling, og understreger, at nye ansvarsområder samt udvidelsen af deres mandater på forholdsmæssig vis skal ledsages af nye ressourcer;

55.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.