<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P9_TA(2024)0158</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Tættere forbindelser mellem EU og Armenien og behovet for en fredsaftale mellem Aserbajdsjan og Armenien</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(B9-0163, 0165, 0166, 0167 og 0168/2024)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2024 om tættere forbindelser mellem EU og Armenien og behovet for en fredsaftale mellem Aserbajdsjan og Armenien (2024/2580(RSP))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sine tidligere beslutninger om Armenien, Aserbajdsjan og situationen i Nagorno-Karabakh,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til FN-pagten, Helsingforsslutakten og Alma-Ata-erklæringen af 21. december 1991,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 23 af 26.1.2018, s. 4.</FIELD></FOOTNOTE>, som trådte fuldt ud i kraft den 1. marts 2021,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den tale, som Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, holdt for Europa-Parlamentets plenarforsamling den 17. oktober 2023,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til konklusionerne af 15. november 2023 fra den anden politiske og sikkerhedsmæssige dialog på højt plan mellem EU og Armenien,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til, at Armenien den 1. februar 2024 blev part i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til rapport af 9. februar 2024 om gennemførelsen af partnerskabet med Armenien,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til det femte møde i Partnerskabsrådet EU-Armenien den 13. februar 2024,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Armenien er baseret på fælles værdier såsom demokrati, retsstat, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, regionalt samarbejde og en aktiv dialog inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab med henblik på at bidrage til regionalt samarbejde og stabilitet;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at Det Europæiske Råd pålagde næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen at undersøge, hvordan alle aspekter af forbindelserne mellem EU og Armenien kan styrkes;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, i sin tale til Europa-Parlamentet den 17. oktober 2023 opfordrede til et fælles tilsagn om at styrke forbindelserne mellem EU og Armenien yderligere og understregede, at "Republikken Armenien er rede til at være tættere på Den Europæiske Union i det omfang, Den Europæiske Union anser det for muligt";
</CONS><CONS>
<NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at Armeniens udenrigsminister, Ararat Mirzoyan, den 9. marts 2024 offentligt overvejede at indgive en ansøgning, så Armenien kunne blive kandidat til tiltrædelse af Den Europæiske Union;
</CONS><CONS>
<NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at Armenien har gennemgået betydelige politiske ændringer i de seneste år med en regering, der har forpligtet sig til både at sikre fungerende demokratiske institutioner og at anvende den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem EU og Armenien som en plan for reformer til modernisering af landet på trods af betydelige udfordringer; der henviser til, at Armenien ifølge The Economists demokratiindeks for 2023 er det førende demokrati i regionen;
</CONS><CONS>
<NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at Armenien ved at fastfryse sit medlemskab af Collective Security Treaty Organisation (CSTO) forsøger at mindske sin sikkerhedsafhængighed af Den Russiske Føderation og inddrage nye aktører i sin sikkerhedssammensætning, f.eks. gennem øget militært samarbejde med Frankrig, Grækenland og andre EU-medlemsstater; der henviser til, at tusindvis af russiske soldater stadig er udstationeret på armensk jord; der henviser til, at Ruslands påståede beredvillighed til at garantere Armeniens sikkerhed har vist sig at være ubefindtlig; der henviser til, at Armenien stadig er medlem af Den Eurasiske Økonomiske Union; der henviser til, at Armenien er blevet part i Romstatutten for ICC;
</CONS><CONS>
<NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at Den Russiske Føderation søger at undergrave Armeniens demokratiske forudsætninger og spreder kaos og destabilisering gennem fortsatte forsøg på indblanding, herunder desinformationskampagner;
</CONS><CONS>
<NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at den armenske økonomi stadig i stor udstrækning er afhængig af Rusland, der tegner sig for omkring 35 % af Armeniens udenrigshandel, og dets afhængighed er særlig tydelig i den strategiske energisektor; der henviser til, at premierminister Nikol Pashinyan har opfordret til øget bistand under EU's økonomiske plan og investeringsplan; der henviser til, at EU's økonomiske plan og investeringsplan indtil videre har mobiliseret ca. 500 mio. EUR i tværsektorielle investeringer; der henviser til, at EU fortsat er den vigtigste reformpartner og største bistandsyder i Armenien; der henviser til, at Kommissionen den 5. oktober 2023 bebudede yderligere 5,25 mio. EUR i nødhjælp, øget finansiering til EU4Peace-programmet, yderligere årlige programmer beregnet til budgetstøtte og teknisk bistand til håndtering af spørgsmål såsom luftfartssikkerhed og nuklear sikkerhed;
</CONS><CONS>
<NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at en ny dagsorden for partnerskabet mellem EU og Armenien, som blev vedtaget på det femte møde i Partnerskabsrådet EU-Armenien, på grundlag af fælles værdier vil prioritere en styrkelse af Armeniens modstandsdygtighed og diversificering af dets økonomi, styrkelse af sikkerhedssamarbejdet og optrapning af investeringer som nøglen til økonomisk samarbejde;
</CONS><CONS>
<NO.P>J.</NO.P>der henviser til, at den nyligt offentliggjorte rapport om gennemførelsen af partnerskabet skitserer de fremskridt, som Armenien med EU-støtte har gjort i forhold til gennemførelsen af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem EU og Armenien, herunder med hensyn til reformen af retsvæsenet, bekæmpelsen af korruption, oprettelsen af et indenrigsministerium og reformen af politiet i Armenien;
</CONS><CONS>
<NO.P>K.</NO.P>der henviser til, at Rusland fortsat har adgang til begrænsede EU-varer gennem forsyningskæder, der løber gennem tredjelande, herunder Armenien; der henviser til, at den armenske eksport til Rusland efter indførelsen af EU's sanktioner mod Rusland tredobledes i 2022 og fordobledes mellem januar og august 2023; der henviser til, at EU's særlige udsending for gennemførelsen af EU-sanktioner, David O'Sullivan, ikke har givet udtryk for bekymring over de armenske myndigheders samarbejde med EU om forebyggelse af omgåelse af sanktioner og har vurderet de generelle resultater af samarbejdet med Armenien positivt;
</CONS><CONS>
<NO.P>L.</NO.P>der henviser til, at Aserbajdsjan den 19. september 2023 efter en ni måneder lang ulovlig blokade af Latjin-korridoren og i strid med landets forpligtelser i våbenhvileaftalen fra november 2020 og Den Internationale Domstols (ICJ's) kendelse indledte en offensiv i de resterende dele af Nagorno-Karabakh, der ikke allerede var under dets kontrol; der henviser til, at tæt på 100 000 armeniere måtte flygte fra området, hvilket resulterede i, at Nagorno-Karabakh næsten fuldstændigt mistede dets armenske befolkning, som havde boet der i århundreder; der henviser til, at dette muligvis kan udgøre etnisk udrensning; der henviser til, at de ikkeanerkendte de facto-myndigheder i Nagorno-Karabkh ophørte med at eksistere den 1. januar 2024, efter at de under tvang accepterede deres opløsning; der henviser til, at der stadig tilbageholdes flere armenere i Aserbajdsjan, herunder de tidligere ledere af Nagorno-Karabakh, og at nogle blev interviewet og udsat for offentlighedens nysgerrighed i strid med Genèvekonventionerne fra 1929; der henviser til, at armeniere i Nagorno-Karabakh mistede deres ejendomme og ejendele, mens de flygtede fra Aserbajdsjans militære fremstød og ikke har været i stand til at få dem tilbage siden da;
</CONS><CONS>
<NO.P>M.</NO.P>der henviser til, at Kommissionen den 13. februar 2024 bebudede tildelingen af yderligere 5,5 mio. EUR i humanitær bistand til støtte for armeniere, der er blevet fordrevet fra Nagorno-Karabakh-regionen, ud over de 12,2 mio. EUR, der blev bebudet i september 2023;
</CONS><CONS>
<NO.P>N.</NO.P>der henviser til, at EU fuldt ud støtter Armeniens og Aserbajdsjans suverænitet og territoriale integritet og aktivt støtter bestræbelserne på at opnå en varig fredsaftale mellem Armenien og Aserbajdsjan med fredelige midler og med respekt for den berørte befolknings rettigheder;
</CONS><CONS>
<NO.P>O.</NO.P>der henviser til, at Armenien og Aserbajdsjan har indledt direkte forhandlinger om en mulig fredsaftale, som kan åbne et nyt kapitel i de bilaterale forbindelser; der henviser til, at der fortsat er uenighed om spørgsmål vedrørende afgrænsning og grænsedragning såvel som de praktiske ordninger for transportforbindelserne mellem Aserbajdsjan og dets eksklave Nakhitjevan; der henviser til, at Aserbajdsjan kræver en korridor gennem Armenien, der forbinder det aserbajdsjanske fastland med den aserbajdsjanske eksklave Nakhitjevan, og at denne korridor skal kontrolleres af russiske grænsetropper samt være uden armensk told- eller grænsekontrol, hvilket dermed tilsidesætter Armeniens suverænitet; der henviser til, at Armeniens foreslåede "Crossroads of Peace" (fredelige skilleveje) omfatter forbindelser mellem det aserbajdsjanske fastland og Nakhitjevan med armensk grænse- og toldkontrol;
</CONS><CONS>
<NO.P>P.</NO.P>der henviser til, at Armenien som et tegn på velvilje ikke modsatte sig afholdelsen af COP29 i Baku; der henviser til, at Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, den 28. januar 2024 foreslog undertegnelse af en ikkeangrebspagt med Aserbajdsjan; der henviser til, at sikkerhedssituationen i mellemtiden fortsat er anspændt, hvilket for eksempel kom til udtryk ved hændelsen den 13. februar 2024, hvor fire armenske soldater blev dræbt og én blev såret af aserbajdsjansk beskydning i Armeniens sydlige Syunik-provins;
</CONS><CONS>
<NO.P>Q.</NO.P>der henviser til, at premierminister Nikol Pashinyan den 15. og 16. februar 2024 bemærkede, at Aserbajdsjan havde afvist Armeniens seneste forslag om afgrænsning/grænsedragning, og fremlagde sin analyse af, at Aserbajdsjan kunne forberede sig på at iværksætte "militære operationer i visse grænseområder med henblik på at indlede en omfattende krig mod Republikken Armenien"; der henviser til, at premierminister Nikol Pashinyan og Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, mødtes i München den 17. februar 2024, hvor den tyske kansler, Olaf Scholz, optrådte som mægler, for første gang siden Aserbajdsjans angreb på Nagorno-Karabakh i september 2023;
</CONS><CONS>
<NO.P>R.</NO.P>der henviser til, at der ligger talrige kirker, moskéer, korssten og kirkegårde i Nagorno-Karabakh; der henviser til, at ICJ, efter at Aserbajdsjan havde forvoldt betydelig forsætlig skade på den armenske kulturarv under krigen i 2020, i sin kendelse af 7. december 2021<FOOTNOTE><FIELD> ICJ's kendelse af 7. december 2021 om anmodningen om angivelse af foreløbige foranstaltninger med henblik på anvendelse af den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (Armenien mod Aserbajdsjan).</FIELD></FOOTNOTE> anførte, at Aserbajdsjan skal "træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre og straffe vandalisme og vanhelligelse af armensk kulturarv, herunder, men ikke begrænset til, kirker og andre steder, hvor gudsdyrkelse foregår, monumenter, landemærker, kirkegårde og artefakter"; der henviser til, at aserbajdsjanske myndigheder i de seneste uger har fjernet monumenter og nedrevet ikoniske bygninger knyttet til den armenske kulturarv i Nagorno-Karabakh, herunder den lokale parlamentsbygning;
</CONS><CONS>
<NO.P>S.</NO.P>der henviser til, at den aserbajdsjanske ledelse fortsat fremsætter irredentistiske erklæringer med hensyn til Armeniens suveræne territorium; der henviser til, at den aserbajdsjanske hær stadig har besat omkring 170 km<STRING SUPERSCRIPT="on">2</STRING> af Armeniens suveræne territorium;
</CONS><CONS>
<NO.P>T.</NO.P>der henviser til, at EU's mission i Armenien (EUMA) under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik blev udsendt i februar 2023 med mandat til at overvåge og rapportere om udviklingen ved grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan; der henviser til, at EUMA kun må operere på den armenske side af grænsen, da Aserbajdsjan nægter at have missionen på sin side af grænsen; der henviser til, at det russiske militære personel i Armenien bevidst har lagt hindringer i vejen for gennemførelsen af EUMA's mandat; der henviser til, at aserbajdsjanske myndigheder og regeringskontrollerede medier har udsat EUMA for desinformation; der henviser til, at Rådet for Udenrigsanliggender i december 2023 vedtog at øge tilstedeværelsen på stedet fra 138 til 209 ansatte;
</CONS><CONS>
<NO.P>U.</NO.P>der henviser til, at Armenien gentagne gange har anmodet EU om at medtage landet blandt modtagerne af støtte fra den europæiske fredsfacilitet; der henviser til, at adskillige medlemsstater har besluttet at øge deres støtte til Armenien ved at yde militær bistand for at hjælpe Armenien med at reformere sin hær og virke afskrækkende på nye militære angrebshandlinger mod dets internationalt anerkendte territorium;
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P>anerkender og glæder sig over, at Armenien kraftigt har understreget sit ønske om at styrke og prioritere forbindelserne med Den Europæiske Union; mener, at Den Europæiske Union bør reagere positivt og drage fuld fordel af denne potentielle geopolitiske forandring og hjælpe Armenien med at blive mere solidt forankret i fællesskabet af demokratier;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>opfordrer til en vedvarende gennemførelse af den nyligt vedtagne dagsorden for partnerskabet mellem EU og Armenien og understreger behovet for aktivt at gå videre med og opnå de ambitiøse fælles prioriteter for samarbejde; mener, at et betydeligt partnerskab mellem EU og Armenien er et logisk skidt i retning af at tage højde for, at Armenien har tilvalgt demokrati, retsstatsprincippet, bekæmpelse af korruption og respekt for den internationale regelbaserede orden;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>3.</NO.P>glæder sig over Armeniens tilsagn om at gennemføre den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem EU og Armenien og de fremskridt, landet har gjort med hensyn til at gennemføre køreplanen for denne aftale; glæder sig over, at den armenske regering anerkender den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem EU og Armenien som en strategisk plan for centrale reformer i Armenien; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at påbegynde arbejdet med en køreplan for at nå frem til en ambitiøs opgradering af EU's forbindelser med Armenien; mener, at erfaringerne fra associeringsaftalerne/de vidtgående og brede frihandelsområder med Ukraine, Georgien og Republikken Moldova bør tjene som et godt grundlag, navnlig i forbindelse med en gradvis sektorintegration med det indre marked, som bør medføre håndgribelige fordele for Armenien på makro- og mikroplan;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>4.</NO.P>gentager, at enhver europæisk stat i henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union kan ansøge om at blive medlem af Den Europæiske Union, forudsat at den opfylder Københavnskriterierne og overholder demokratiets principper, respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og mindretals rettigheder og værner om retsstaten; mener, at det kan bane vejen for en forandringsfase i forbindelserne mellem EU og Armenien, hvis Armenien er interesseret i at ansøge om kandidatstatus og fortsætte sin vej mod vedvarende reformer, der konsoliderer dets demokrati; opfordrer Kommissionen og Rådet til aktivt at støtte Armeniens ønske om et øget samarbejdet med EU, ikke kun inden for området økonomisk partnerskab, men også inden for politisk dialog, mellemfolkelige kontakter, sektorintegration og sikkerhedssamarbejde;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>5.</NO.P>tilskynder Armenien til at fortsætte sin indsats for at gennemføre reformer og styrke demokratiet, retsstatsprincippet og god regeringsførelse; understreger civilsamfundets vigtige rolle i gennemførelsen af reformerne; opfordrer Armenien til at fortsætte samarbejdet med EU om gennemførelsen af reformer og opfordrer EU til at øge støtten på disse områder, navnlig den tekniske støtte og udvekslingen af ekspertise; tilskynder Armenien til aktivt at engagere sig i politikken for det østlige partnerskab som et middel til at fremme gode naboskabsforbindelser i Sydkaukasus;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>6.</NO.P>erkender, at Den Russiske Føderations indflydelse på den armenske økonomi fortsat er høj, og tilskynder Armenien til at udvise årvågenhed over for eventuel omgåelse af EU's sanktioner, der finder sted i landet; er fuldt ud klar over omfanget og mangfoldigheden af de trusler, som Den Russiske Føderation kan forsøge at bruge mod Armenien til at straffe landet for dets uafhængige politiske og strategiske valg; mener, at EU skal være parat til at yde hurtig bistand til Armenien for at afbøde de negative konsekvenser af sådanne uvenlige skridt;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>7.</NO.P>bemærker, at omfanget af bilateral handel mellem Armenien og EU har været stigende over de seneste ti år; opfordrer Armenien, EU og dets medlemsstater samt europæiske virksomheder og investorer til at tage de nødvendige skridt til yderligere at styrke deres økonomiske og handelsmæssige forbindelser; roser den økonomiske plans og investeringsplanens vellykkede resultater og opfordrer EU og Armenien til fortsat at mobilisere både offentlige og private investeringer for at fremme en bæredygtig udvikling i Armenien;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>8.</NO.P>erkender det presserende behov for at styrke samarbejdet mellem EU og Armenien på sikkerheds- og forsvarsområdet, mens Armenien genovervejer sit medlemsskab af CSTO; opfordrer EU til at reagere positivt på Armeniens anmodning om støtte via den europæiske fredsfacilitet og til at yde støtte til det armenske militær; bemærker merværdien af regelmæssige politiske og sikkerhedsmæssige dialoger mellem EU og Armenien som en paraplyplatform for alle sikkerhedsrelaterede spørgsmål; opfordrer til, at der iværksættes en undersøgelse af trusselsvurderinger af hybride trusler, som vil hjælpe Armenien med at identificere vigtige svagheder og udvikle målrettede løsninger; glæder sig over de foranstaltninger, som adskillige medlemsstater har truffet for at yde defensiv militær støtte til Armenien, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overveje lignende initiativer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>9.</NO.P>glæder sig over Armeniens beslutning om at suspendere sin deltagelse i CSTO, efter at organisationen ikke bistod Armenien mod en militær aggression, og om at søge en mere pålidelig sikkerhedsarkitektur; støtter Armeniens officielle anmodning om, at Den Russiske Føderation trækker sine grænsevagter fra Ruslands Føderale Sikkerhedsbureau tilbage fra landets internationale lufthavn;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>10.</NO.P>anerkender det uudnyttede potentiale i mellemfolkelige kontakter mellem EU og Armenien; opfordrer til, at de fremskridt, som Armenien har gjort med gennemførelsen af aftalerne om visumlempelse og tilbagetagelse, anerkendes; mener, at det er på tide at indlede en dialog om visumliberalisering med Armenien;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>11.</NO.P>glæder sig over indgåelsen af aftalen mellem EU og Republikken Armenien, som vil gøre det muligt at overføre operationelle personoplysninger mellem Eurojust og Armeniens kompetente myndigheder som led i retligt samarbejde i straffesager; understreger betydningen af fortsat at uddybe samarbejdet mellem EU og Armenien om bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme og om beskyttelse af Unionens sikkerhed til gavn for begge parter;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>12.</NO.P>giver udtryk for sin støtte til EUMA's aktiviteter og understreger den vigtige rolle, den spiller; opfordrer til, at dens mandat forlænges ud over 2025, og at dens personale øges yderligere; gentager sin skuffelse over Aserbajdsjans afvisning af at acceptere missionens tilstedeværelse på sin side af grænsen og Aserbajdsjans gentagne smædekampagner mod EUMA; beklager, at de russiske grænsevagter udstationeret i Armenien blokerede EUMA, så den ikke kunne nå frem til landsbyen Nerkin Hand, hvor fire armenske soldater for nylig blev dræbt af Aserbajdsjan den 13. februar 2024, efter at en aserbajdsjansk soldat angiveligt kom til skade; fordømmer aserbajdsjanske embedsmænds opildnende retorik mod EU, dets medlemsstater, EUMA og de armenske myndigheder;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>13.</NO.P>understreger, at EU bør være parat til at indføre en sanktioner over for de personer og enheder, der truer Armeniens suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>14.</NO.P>opfordrer Aserbajdsjan til reelt at indgå i en omfattende og gennemsigtig dialog med armenierne i Karabakh for at sikre respekt for deres rettigheder og garantere deres sikkerhed, herunder deres ret til at vende tilbage til og leve i deres hjem i værdighed og sikkerhed under international tilstedeværelse, og deres jord- og ejendomsrettigheder og deres ret til at bevare deres særskilte identitet og fuldt ud nyde deres borgerlige, kulturelle, sociale og religiøse rettigheder; opfordrer Aserbajdsjan til at løslade og forpligte sig til en bred amnesti for alle indbyggerne fra Nagorno-Karabakh og Armenien, som fortsat er fængslet i Aserbajdsjan; opfordrer til en fuldstændig, øjeblikkelig og reel gennemførelse af alle ICJ's kendelser i sagen om anvendelse af den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (Armenien mod Aserbajdsjan);
</ACTION><ACTION>
<NO.P>15.</NO.P>gentager sin fordømmelse af det aserbajdsjanske militærs gentagne indtrængen på Armeniens internationalt anerkendte territorium og fortsatte besættelse af dele af det; gentager sit krav om tilbagetrækning af Aserbajdsjans styrker fra hele Armeniens suveræne territorium; afviser og udtrykker dyb bekymring over de irredentistiske og opildnende udtalelser fra den aserbajdsjanske præsident og andre aserbajdsjanske embedsmænd, der truer Armeniens territoriale integritet og suverænitet, herunder dem, der er knyttet til krav om den eksterritoriale korridor, som forbinder Aserbajdsjan med dets eksklave Nakhitjevan; advarer Aserbajdsjan mod ethvert potentielt militært "eventyr" mod selve Armenien; fremhæver, at Aserbajdsjans konnektivitetsproblemer med sin eksklave Nakhitjevan bør løses med fuld respekt for Armeniens suverænitet og territoriale integritet;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>16.</NO.P>gentager Den Europæiske Unions utvetydige støtte til Armeniens suverænitet, territoriale integritet og ukrænkelige grænser; støtter kraftigt normaliseringen af forbindelserne mellem Armenien og Aserbajdsjan på grundlag af principperne om gensidig anerkendelse af territorial integritet og grænsernes ukrænkelighed baseret på Almatyerklæringen fra 1991, grænsedragning baseret på relevante kort fra USSR's generalstab, som begge parter har fået udleveret, og ophævelsen af blokeringen af regional kommunikation baseret på respekt for begge landes suverænitet og jurisdiktion på grundlag af gensidighed og lighed;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>17.</NO.P>udtrykker sin støtte til genoptagelsen af forhandlingerne mellem Armenien og Aserbajdsjan om alle udestående spørgsmål med det formål at indgå en fredstraktat og opfordrer begge parter til fortsat at engagere sig fuldt ud i en varig og fredelig løsning på den langvarige tvist gennem dialog og forhandlinger; mener, at der skal forhandles om denne aftale i god tro og på grundlag af anerkendelse af suverænitet og territorial integritet og uden magtanvendelse; opfordrer til et stærkere EU-tilsagn om fortsat at fremme en omfattende og varig fred til gavn for alle borgerne i regionen; opfordrer Tyrkiet og andre allierede i Aserbajdsjan til at afstå fra at give næring til krigerisk adfærd fra Baku og til at udøve deres indflydelse til fordel for en hurtig afslutning af fredsforhandlingerne; opfordrer indtrængende Aserbajdsjan til at lukke den såkaldte Trofæpark i Baku, som blev indviet den 12. april 2021, eftersom den undergraver bestræbelserne på at opbygge gensidig tillid mellem Armenien og Aserbajdsjan;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>18.</NO.P>er stærkt uenigt i tonen i nogle nylige erklæringer fra Kommissionens og Det Europæiske Råds ledere, hvori den aserbajdsjanske præsident, Aliyev, bliver lykønsket med sit genvalg uden at nævnte manglen på demokrati i Aserbajdsjan, og hvori Aserbajdsjan fejlagtigt karakteriseres som en pålidelig partner; bekræfter, at disse erklæringer ikke afspejler Den Europæiske Unions holdning og aldrig burde have været fremsat i lyset af Aserbajdsjans etniske udrensning i Nagorno-Karabakh; opfordrer indtrængende næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og EU-Udenrigstjenesten til på visse betingelser at fortsætte forhandlingerne om en fornyet partnerskabsaftale, hvis Aserbajdsjan har vist sin reelle vilje til at respektere de rettigheder og sikkerhedsmæssige bekymringer, som armenierne i Karabakh har, og har bidraget til betydelige fremskridt hen imod en omfattende og varig fredsaftale med Armenien;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>19.</NO.P>giver udtryk for alvorlig bekymring over den manglende beskyttelse af den armenske befolknings kulturelle, religiøse og historiske arv i Nagorno-Karabakh i strid med ICJ's kendelse af 7. december 2021; fordømmer alle tilfælde af ødelæggelse, hærværk og skænding af alle steder, der minder om den århundredlange armenske tilstedeværelse i Nagorno-Karabakh; opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at bevare, beskytte og fremme regionens rige og forskelligartede arv; opfordrer indtrængende UNESCO til straks at træffe foranstaltninger til at bevare og beskytte den armenske kulturarv, der er i fare i Nagorno-Karabakh; opfordrer til, at samarbejdet mellem Armenien og EU styrkes for så vidt angår overvågningen af Aserbajdsjans systematiske ødelæggelse af armensk kulturarv (kirker, klostre, kirkegårde, monumenter, paladser osv.), navnlig gennem inddragelse af EU-Satellitcentret;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>20.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Republikken Armeniens præsident, regering og parlament, Republikken Aserbajdsjans præsident, regering og parlament, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, De Forenede Nationer og Europarådet.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>