1.bemærker, at evalueringer foretaget af medlemsstaterne af resultaterne af samhørighedspolitikkens investeringer i 2014-2020 viser, at samhørighedspolitikken generelt skabte positive resultater i de områder, der modtog støtte Kommissionens arbejdsdokument af 30. januar 2023 om sammenfatningen af resultaterne af evalueringerne af de europæiske struktur‑ og investeringsfondes programmer i programmeringsperioden 2014-2020, ledsagedokument til den sammenfattende rapport for 2022 (SWD(2023)0022)., Kommissionens arbejdsdokument af 15. januar 2024 om sammenfatningen af resultaterne af evalueringerne af de europæiske struktur‑ og investeringsfondes programmer i programmeringsperioden 2014-2020, ledsagedokument til den sammenfattende rapport for 2023 (SWD(2024)0002).; erkender, at sådanne investeringer har bidraget til Europa 2020-strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

2.glæder sig over samhørighedspolitikkens bidrag til forskning og innovation, da den bl.a. har styrket samarbejdet mellem forskningssamfundet og virksomheder og har hjulpet med til at gøre forskning til produkter eller tjenesteydelser, der kan markedsføres; bemærker, at flere end 75 000 virksomheder ved udgangen af 2022 ifølge Kommissionens tal havde samarbejdet med forskningsinstitutioner, og omkring 37 000 havde bragt nye produkter på markedet takket være støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) Kommissionens rapport af 15. januar 2024 med titlen "Europæiske struktur‑ og investeringsfonde – Sammenfattende rapport for 2023 om de årlige gennemførelsesrapporter for gennemførelsesperioden 2014-2020" (COM(2024)0006),; bemærker desuden, at over 72 000 forskere på samme tidspunkt arbejdede i bedre faciliteter Europa-Kommissionen, "Key achievements of Regional Policy 2014-2020", pr. 20.2.2024.; understreger, at samhørighedspolitikken også har bidraget til at mindske den digitale ulighed mellem regioner ved at støtte udviklingen af informations‑ og kommunikationsteknologisk infrastruktur i mindre udviklede regioner; glæder sig over, at 7,8 millioner husstande ved udgangen af 2022 som følge heraf havde fået bedre adgang til bredbånd Idem.;

3.peger på, at samhørighedspolitikkens støtte også har givet konkrete fordele til tusindvis af SMV'er; understreger, at dette har været et af de områder, der får EFRU-støtte, som har givet de bedste resultater; understreger, at EFRU ved udgangen af 2022 havde støttet over 2,2 millioner virksomheder, hvilket skabte 370 000 arbejdspladser Idem.; bemærker, at evalueringer, der er gennemført i Tjekkiet, Polen, Tyskland, Nederlandene og Østrig, indeholder eksempler på SMV'er, der er blevet mere konkurrencedygtige og innovative, har øget deres produktivitet og har fået bedre adgang til internationale markeder SWD(2023)0022.;

4.understreger, at samhørighed også har spillet en væsentlig rolle i forbindelse med omstillingen til en lavemissionsøkonomi; bemærker, at reduktion af energiforbruget i bygninger er et væsentligt element i denne omstilling, og at støtte fra samhørighedspolitikken på dette område allerede har båret frugt; bifalder den omstændighed, at evalueringer foretaget af medlemsstaterne viser, at foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten har været virkningsfulde i hele EU Idem.; bemærker, at EFRU ved udgangen af 2022 f.eks. havde bidraget til at forbedre energieffektiviteten i 550 000 husstande; understreger, at der er evidens for, at samhørighedspolitikken har støttet investeringer i flere forskellige kulregioner, der bidrog til dekarboniseringen; bemærker, at foranstaltninger i Asturien, Spanien, har fokuseret på unges og kvinders beskæftigelse i landdistrikter med det formål at tilskynde til iværksætteri og social inklusion; bemærker desuden, at støtten fra samhørighedspolitikkens fonde i Bulgarien, i Yugoiztochen-regionen, har været målrettet energieffektivitet, modernisering af SMV'er og fremme af udviklingen af færdigheder Studie – forskning for Regionaludviklingsudvalget, "Cohesion Policy in EU Coal Regions", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdelingen for Struktur‑ og Samhørighedspolitik, 14.2.2023.; erkender, at foranstaltninger inden for produktion af vedvarende energi har øget produktionskapaciteten inden for vedvarende energi i EU med 6 000 MW ved udgangen af 2022, med et mål om 8 700 MW ved udgangen af 2023 Europa-Kommissionen, "Key achievements of Regional Policy 2014-2020", pr. 20.2.2024.; bemærker, at der er rapporteret om positive resultater på dette område i f.eks. Estland og nogle franske regioner SWD(2023)0022.;

5.understreger, at evalueringer af foranstaltninger inden for tilpasning til klimaændringer og risikoforebyggelse viser, at der er behov for samarbejde over grænserne, for at foranstaltninger, der finansieres af samhørighedspolitikken, kan gøres reelt effektive; understreger, at nogle lande allerede har truffet fælles foranstaltninger til risikoforebyggelse og civilbeskyttelse, og bemærker, at et sådant samarbejde har fundet sted mellem Italien og Frankrig, Tjekkiet og Polen samt Italien og Østrig SWD(2023)0022, s. 13.; understreger, at med hensyn til klimaændringer er 29 millioner mennesker takket være samhørighedsinvesteringer nu mindre udsat for oversvømmelser Europa-Kommissionen, "Cohesion Open Data Platform – Theme: Climate Change Adaptation & Risk Prevention – Funding Period: 2014-2020", pr. 20.2.2024.;

6.bemærker, at samhørighedsstøtte fra EFRU og Samhørighedsfonden også har gjort det muligt at øge antallet af personer, der nyder godt af bedre vandforsyning (8,3 millioner personer ved udgangen af 2022 Europa-Kommissionen, "Cohesion Open Data Platform – Theme: Environment Protection & Resource Efficiency – Funding Period: 2014-2020", pr. 20.2.2024.) og en bedre forvaltning af kommunens affald; bemærker, at flertallet af de personer (70 %), der er tiltænkt støtte fra foranstaltninger til forbedring af vandforsyningen, lever i Italien, Rumænien, Grækenland, Portugal, Bulgarien og Tjekkiet; bemærker desuden, at samhørighedsfinansierede projekter i Frankrig og Belgien har bidraget til at styrke den cirkulære økonomi SWD(2023)0022, s. 14.;

7.understreger, at energi‑ og transportnetværk har modtaget betydelige investeringer fra EFRU og Samhørighedsfonden; bemærker, at selv om virkningen af denne type infrastrukturprojekter først kan vurderes ordentligt på lang sigt, har nogle af investeringerne i vej‑ og jernbaneinfrastruktur – i henhold til evalueringer gennemført i Polen og Tjekkiet – allerede ført til færre trafikulykker på vejene, reducerede rejsetider og mindre forurening Idem.; glæder sig over, at moderniseringen af sporvognslinjer i Slovakiet har forbedret forbindelserne, reduceret rejsetiderne, forbedret sikkerheden og bidraget til at reducere støj og vibrationer SWD(2024)0002, s. 9.; bemærker, at de finansierede naturgasprojekter i medlemsstater som Polen og Bulgarien derudover har bidraget til det strategiske mål om diversificering af staternes energiforsyning SWD(2023)0022, s. 14.; bifalder den omstændighed, at den græsk-bulgarske gassamkøringslinje i Bulgarien, støttet af EFRU, kom i drift i oktober 2022 og bidrager til EU's strategiske mål om autonomi inden for energiforsyning og diversificering af kilder Europa-Kommissionen, "Annual Activity Report 2022 – Directorate-General Regional and Urban Policy", 20.6.2023.;

8.anerkender, at samhørighed, navnlig gennem Den Europæiske Socialfond og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, har støttet vellykket beskæftigelse, social inklusion og foranstaltninger inden for uddannelse og erhvervsuddannelse; understreger, at 6,8 millioner personer havde fundet arbejde ved udgangen af 2022 takket være foranstaltninger, der støttes af Den Europæiske Socialfond og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, og at 10,2 millioner personer havde opnået en kvalifikation COM(2024)0006, s. 14.;

9.understreger, at evalueringer fra medlemsstater såsom Italien, Tyskland, Polen og Irland har vist, at personer, og navnlig unge, der har deltaget i undervisningsaktiviteter, lærlinge‑ og praktikforløb, som er støttet af samhørighedspolitikkens fonde, i væsentlig grad har forøget deres chancer for at finde arbejde SWD(2023)0022, s. 15.; bemærker, at Polen og Irland opnåede gode resultater med projekter målrettet langtidsledige; bemærker også, at en evaluering Equinox Consulting, "Az ifjúsági foglalkoztatási kezdeményezés – eredményeinek értékelése (Evaluation of the Youth Employment Initiative)", 2018. af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet 2014-2020, der blev gennemført i Ungarn, konkluderede, at programmet havde bidraget væsentligt til sandsynligheden for, at deltagere ville være i arbejde inden for kort tid, men at denne virkning med tiden blev mindre; understreger, at konklusionen i en anden evaluering Kopint-Tárki, rapport udarbejdet for Ungarns ministerium for innovation og teknologi, "Assessment of labour market integration support schemes – Framework contract for the performance of assessments of development programmes co-financed by the Funds under the EU's Cohesion Policy, in 9 parts – Part III: Assessment of impact on labour market and social outcomes", 15.1.2021. fra Ungarn var, at støtteordninger for integration på arbejdsmarkedet, som var finansieret gennem ESF, havde en positiv og konkret indvirkning på, om deltagerne kom i beskæftigelse; bemærker, at en evaluering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, gennemført i Sverige Wolf-Watz, O., og Öhlin, J., "Evaluation of the YEI, 2018", december 2018., fandt overordnede positive virkninger på beskæftigelsen for deltagere, navnlig dem, som havde en udenlandsk baggrund; understreger, at undervisningsforanstaltninger både for elever og undervisere har haft en positiv virkning på andelen af elever, der forlader skolesystemet meget tidligt, f.eks. i Tyskland, Portugal og Spanien SWD(2023)0022, s. 16.;

10.bemærker, at ESF har hjulpet iværksættere med at lancere nye virksomheder og har leveret undervisning, således at virksomheder bedre kan tilpasse sig ændringer i markedet; understreger, at ESF-programmet SÖSTRA – Institut für sozialökonomische Strukturanalysen, "Übergreifende Programmevaluierung der Förderung durch den Europäischen Sozialfonds (ESF) im Freistaat Thüringen in der Förderperiode 2014 bis 2020 – Abschlussbericht (Cross-sectoral program evaluation of funding by the European Social Fund (ESF) in the Free State of Thuringia in the funding period 2014 to 2020 – final report)", 2020. i Thüringen, Tyskland, som var øremærket til styrkelse af iværksætteri, blandt andre projekter har støttet et Thüringen-center for nystartede virksomheder og iværksætteri; anerkender, at centret ved udgangen af 2021 havde hjulpet i nærheden af 2 900 personer med at starte en ny virksomhed i regionen; bemærker, at flygtninge og migranter, der ankom til Luxembourg, fik adgang til et særligt iværksætterprogram med støtte fra ESF Touchpoints ASBL, "2020 Annual Report", 1.6.2021.;

11.understreger, at samhørighedspolitikkens finansielle støtte til projekter i sundhedssektoren, hovedsagelig gennem ESF‑ og EFRU-investeringer, har givet 58,3 millioner personer adgang til bedre sundhedstjenester i hele EU ved udgangen af 2022 Europa-Kommissionen, "Cohesion Open Data Platform – Theme: Social Inclusion – Funding Period: 2014-2020", pr. 20.2.2024.; understreger, at samhørighedsfinansierede projekter i f.eks. Litauen er lykkedes med at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme og selvmordsraten SWD(2023)0022, s. 17.;

12.bifalder samhørighedspolitikkens bidrag til territorialt samarbejde; bemærker, at dette specifikke mål for EFRU har bidraget til finansiering af grænseoverskridende og tværregionale projekter på områder såsom forskning, udvikling og innovation og miljøet; understreger, at hovedparten af disse samarbejdsprojekter – i henhold til Kommissionens rapporter – uden denne specifikke samhørighedsstøtte ikke ville have fundet sted; understreger, at over 40 000 virksomheder ved udgangen af 2022 havde deltaget i grænseoverskridende transnationale eller tværregionale forskningsprojekter, og at omkring 178 000 personer havde haft fordel af grænseoverskridende mobilitetsinitiativer Europa-Kommissionen, "Cohesion Open Data Platform – Fund: ERDF – Funding Period: 2014-2020", pr. 20.2.2024.; påpeger, at der, ifølge nye evalueringer samlet af Kommissionen, er eksempler på vellykket samarbejde om tematiske spørgsmål såsom informations‑ og kommunikationsteknologiske projekter inden for intelligente byer i Grækenland og Cypern SWD(2024)0002, s. 15.; bemærker desuden, at Botnia-Atlantica-programmet (Sverige, Finland og Norge) har øget kendskabet til hav‑ og kystbeskyttelse SWD(2024)0002, s. 15.; understreger, at effektevalueringen af Interregprogrammet for Centraleuropa 2014-2020 Civitta International og Vienna Institute for International Economic Studies, "Impact Evaluation Report for the Impact Evaluation of the Interreg CENTRAL EUROPE Programme – Phase 1", februar 2022., der omfatter Østrig, Kroatien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen, Slovakiet og Slovenien, viste, at det ved udgangen af 2021 havde haft positive resultater inden for innovation, lavemissionsøkonomi, miljø, kultur og transport; glæder sig over, at Interregprogrammet for Rumænien og Serbien også bidrog til styrkelse af begge landes samarbejde på alle relevante områder SWD(2023)0022, s. 20., og at programmet for Kroatien og Serbien har støttet produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder og øget energieffektiviteten SWD(2024)0002, s. 15.; henleder opmærksomheden på de positive resultater af Interregprogrammet for Sverige, Danmark og Norge med hensyn til grøn økonomi SWD(2023)0022, s. 20.;

13.bifalder samhørighedspolitikkens reaktion på de seneste kriser; bemærker, at der blev vedtaget over 300 CCRII‑ og CRII+-programændringer, hvilket førte til omdirigering af fondsmidler for et beløb på næsten 28 mia. EUR Europa-Kommissionen, "Coronavirus Dashboard: EU cohesion policy response to the crisis", 18.10.2023. til bekæmpelse af følgerne af covid-19-krisen; understreger, at 13 mia. EUR blev omdirigeret til ydelse af erhvervsstøtte til de virksomheder, der blev hårdest ramt af covid-19-krisen Idem.; bemærker, at der hidtil kun er gennemført nogle få evalueringer på dette område; bemærker dog, at de finansierede foranstaltninger i Nederlandene, Malta og Frankrig (Grand Est) ifølge tilgængelige evalueringer SWD(2024)0002, s. 16. ansås for at være relevante for befolkningens og virksomhedernes behov; bemærker desuden, at der er evidens for, at EFRU-virksomhedsstøtte i Ungarn, som var blevet mulig på grund af denne fleksibilitet, havde en positiv indvirkning i virksomhederne i målgruppen SWD(2023)0022, s. 18.; bemærker, at Kommissionens foreløbige evaluering Kommissionens arbejdsdokument af 14.7.2023 med titlen "Preliminary evaluation of the support provided by ESF and FEAD under the Coronavirus Response Investment Initiatives (CRII and CRII+)" (SWD(2023)0249). af støtten fra ESF og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede under CRII og CRII+ også hovedsagelig var positiv; understreger, at CRII og CRII+ nåede målene i de fleste medlemsstater, fordi de brugte denne finansieringsfleksibilitet til en effektiv omfordeling af resterende ressourcer til finansiering af kortsigtede arbejdsordninger, sociale inklusionsforanstaltninger og staternes sundhedssystemer – afhængigt af den nationale kontekst; understreger, at regeringerne, takket være CRII og CRII+, også var i stand til at opretholde deres niveau for tildeling af kontrakter og udgifter i denne vanskelige periode; bemærker, at REACT-EU-støtten havde fokus på genopretningsforanstaltninger drevet af fremtidsorienterede prioriteter såsom den grønne og den digitale omstilling: bemærker, at et eksempel på en sådan støtte er projektet "Green Change Zealand", der hjalp 20 SMV'er i Danmark med at reducere deres energi‑ og materialeforbrug gennem grønne omstillingsplaner;

14.insisterer på, at samhørighedspolitikken på grund af sit regionale fokus og sin stedbaserede tilgang, strategiske planlægning og effektive gennemførelsesmodel fortsat bør være EU's vigtigste investeringsinstrument til at mindske uligheder, sikre økonomisk, social og territorial samhørighed og stimulere regional og lokal bæredygtig vækst, og at den fortsat bør være en vigtig bidragyder til at støtte en socialt retfærdig omstilling og genopretningen efter symmetriske og asymmetriske chok og bekæmpelse af klimaændringer;

15.beklager reduktionen i den del af FFR 2021-2027, der er afsat til samhørighed, sammenlignet med den foregående programmeringsperiode; minder om, at covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine har skabt nye forskelle mellem regionerne; mener, at der skal ske en reel forhøjelse af det samlede samhørighedsbudget og i den andel af politikken, der vedrører FFR, i forhold til programmeringsperioden 2021-2027;

16.mener, at samhørighedsinvesteringer fortsat bør være under delt forvaltning, hvad angår programmering og gennemførelse, for at kunne imødekomme behovene i medlemsstater, regioner, byområder, landdistrikter og fjerntliggende områder; anerkender, at fælles programmering, medfinansiering, medansvar og medejerskab er de mest effektive metoder til en vellykket gennemførelse af en langsigtet EU-investeringspolitik og EU-finansierede projekter;

17.understreger, at fremkomsten af budgetstøtteinstrumenter baseret på direkte forvaltning og med en mere enkel leveringsmodel kan føre til en renationalisering af samhørighedspolitikken og bringe et af dens grundlæggende principper i fare, nemlig forvaltning på flere myndighedsniveauer; er derfor modstander mod enhver renationalisering af samhørighedspolitikken;

18.fastholder, at alle EU-regioner fortsat bør være støtteberettigede under samhørighedspolitikken; understreger, at dette er den eneste måde, hvorpå man kan tackle regionale udfordringer med henblik på at opnå et mere afbalanceret udviklingsmønster i hele EU og tackle unikke regionale udviklingsproblemer lokalt;

19.understreger, at den fremtidige samhørighedspolitik, i fuld overensstemmelse med artikel 174 i TEUF, fortsat skal sætte særligt fokus på de regioner, der lider af alvorlige naturbetingede og demografiske ulemper af permanent art såsom meget tyndt befolkede områder, øområder, bjergområder og grænseoverskridende områder; bemærker i denne henseende, at EU har udarbejdet en dagsorden for byerne og en dagsorden for landdistrikterne og forventes også at offentliggøre en dagsorden for øsamfund;

20.opfordrer Rådet til at ophæve blokeringen og påbegynde sit arbejde med den europæiske grænseoverskridende mekanisme;

21.understreger, at det er vigtigt at anvende artikel 349 i TEUF i alle EU-politikker med det formål at nå de mål, der er fastsat heri; minder om den afgørende rolle, som samhørighedspolitikken spiller i regionerne i den yderste periferi; fremhæver betydningen af at udforme og ajourføre skræddersyede programmer og foranstaltninger for disse regioner, da størstedelen af regionerne i den yderste periferi stadig er blandt de mindre udviklede regioner eller bør behandles som sådan; opfordrer Kommissionen til at sikre høje medfinansieringssatser, især for regionerne i den yderste periferi, ved at udpege alle disse regioner som mindre udviklede regioner i denne henseende;

22.understreger, at der bør kompenseres for uforholdsmæssige byrder såsom de iboende strukturelle ulemper, som alle grænseregioner står over for, med en særskilt ordning for regionalstøtte, som udformes specifikt til grænseregioner; kræver, at 0,26 % af EU's budget for samhørighedspolitikken øremærkes til udvikling af grænseregioner ("grænselandsmilliarden") ved begyndelsen af hver ny programmeringsperiode fra og med perioden 2028-2034;

23.mener, at kriteriet om "ikke at gøre væsentlig skade" skal forhindre miljøskadelige foranstaltninger for at nå målet om et kulstofneutralt Europa senest i 2050; opfordrer Kommissionen til i de kommende retlige rammer for samhørighedspolitikken efter 2027 at indføre strenge kriterier, hvor der sigtes mod at styrke anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade; opfordrer desuden til som minimum at opretholde samme niveau af klimarelaterede udgifter inden for den nye ramme for at nå klimamålene i Parisaftalen og i overensstemmelse med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og den europæiske grønne pagt;

24.understreger, at hovedformålet med EU's samhørighedspolitik er at mindske forskellene mellem medlemsstaterne og især mellem og i regioner i medlemsstaterne; understreger, at budgettet for samhørighedspolitikken primært bør anvendes til målene for samhørighedspolitikken og ikke til nye instrumenter og programmer uden for samhørighedspolitikken, hverken inden for eller uden for FFR, herunder frivillige overførsler;

25.anerkender behovet for indbygget krisefleksibilitet; foreslår at oprette en central øremærket linje, som lokale og regionale myndigheder kan trække på, når de sætter ind i relation til nye prioriteter; understreger imidlertid, at omlægningen af samhørighedsmidler ikke bør ske som følge af nye lovgivningsinitiativer fra Kommissionens side, men i stedet bør indledes af en forvaltningsmyndighed i en bottom-up-proces, efter obligatoriske høringer med regionale og lokale myndigheder og med passende inddragelse af civilsamfundet i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen om fælles bestemmelser og den europæiske adfærdskodeks for partnerskab; understreger, at dette ikke vil undergrave politikkens flerårige orientering, men vil bidrage til den bedst mulige tilpasning heraf til de meget omskiftelige tider, verden lever i;

26.beklager, at forsinkelser i FFR-forhandlingerne medførte betydelige forsinkelser i programmeringsperioden 2021-2027, hvilket er gået ud over støttemodtagere og navnlig forvaltningsmyndigheder, der har haft en enorm opgave i at skulle håndtere både færdiggørelsen af 2014-2020-finansieringsperioden og opstarten af den indeværende finansieringsperiode; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere, om det juridisk er muligt at oprette to særskilte dele i forordningen om fælles bestemmelser, nemlig den indholdsrelaterede del (politisk) og den FFR-relaterede del (finansielle ressourcer) for programmeringsperioden efter 2027; mener, at den indholdsrelaterede del bør forhandles og afsluttes før den FFR-relaterede del for at gøre det muligt for forvaltningsmyndighederne at begynde deres forberedelser i ordentlig tid – med henblik på at sikre princippet om reelt partnerskab og en effektiv brug af samhørighedspolitikkens instrumenter;

27.påpeger, at eksistensen af flere fonde med samhørighedsmål, undertiden med overlappende prioriteter, kan hindre en effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken; opfordrer til en klar afgrænsning og til tilpasning og komplementaritet mellem samhørighedspolitikken og andre instrumenter for at undgå overlapninger og konkurrence mellem EU-instrumenter; fastholder, at det er nødvendigt at fremme sådan komplementaritet ved at styrke muligheden for at finansiere fælles projekter;

28.henleder opmærksomheden på de lokale, regionale og nationale myndigheders vanskeligheder med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til at gennemføre, forvalte og revidere samhørighedspolitikkens midler som en af årsagerne til forsinkelser i gennemførelsen af disse midler; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at træffe foranstaltninger til at uddanne og ansætte specialiseret personale til at optimere gennemførelsen, forvaltningen og revisionen af EU-midler i fremtiden med henblik på at gøre disse midler så effektive og virkningsfulde som muligt;

29.bemærker, at der, som påvist af analyser af samhørighedspolitikkens fondes resultater, herunder analyser fra Revisionsretten, er plads til forbedring af effektiviteten af samhørighedspolitikkens foranstaltninger til gennemførelse af EU's overordnede prioriteter og territoriale udfordringer som f.eks. konkurrenceevne eller grøn omstilling af økonomien; mener, at det derfor vil være afgørende med en bredere reaktion, der involverer flere EU-politikker, og en effektiv målretning af fonde for at bekæmpe geografisk betinget utilfredshed;

30.mener, at det lovgivningsmæssige forslag om den fremtidige samhørighedspolitik kun bør frigives, hvis der i forslaget er taget højde for resultaterne af en større høringsindsats og en EU-dækkende afholdelse af lokale arrangementer og formater, der samler alle forvaltningsniveauer og alle andre interessenter;

31.understreger behovet for en omfattende evaluering af virkningerne af ESI-fondene i medlemsstaterne og i de støttemodtagende regioner og kommuner, som ikke blot fokuserer på omfanget af gennemførelsen af de tildelte midler, men snarere på investeringernes transformerende karakter og virkning på økonomien og beskæftigelsen i området;

32.bemærker, at de lovgivningsmæssige rammer for 2021-2027 allerede har indført foranstaltninger til forenkling af gennemførelsen og forvaltningen af samhørighedspolitikken; påpeger, at selv om der er sket reelle fremskridt, er man fortsat langt fra at forenkle procedurerne for de endelige støttemodtagere og sikre retssikkerhed for forvaltningsmyndighederne; understreger, at overlappende kontroller og revisioner af midlerne bør undgås; understreger, at yderligere forenkling også bør bane vej for et accelereret gennemførelses‑ og absorptionstempo;

33.understreger derfor, at forenkling bør være en central drivkraft bag den fremtidige samhørighedspolitik; mener, at det er nødvendigt at strømline offentlige udbudsprocedurer, forbedre sammenhængen mellem samhørighedspolitikken og statsstøttereglerne, øge brugen af forenklede omkostningsmuligheder, gennemføre princippet om én enkelt revision og udpege "centrale kontaktpunkter" for potentielle støttemodtagere; mener, at anvendelsen af ekstrapoleringsreglerne i forbindelse med fejlsatsen skaber en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for forvaltningsmyndighederne, og anmoder Kommissionen om at overveje at revidere disse regler; opfordrer medlemsstaterne til at undgå overregulering for at sikre retssikkerhed for støttemodtagerne;

34.mener, at yderligere strømlining af arkitekturen i EU's finansieringsinstrumenter bør omfatte Samhørighedsfonden, EFRU, ESF+ og Fonden for Retfærdig Omstilling og eventuelt udvides til ELFUL, da den bør være omfattet af forordningen om fælles bestemmelser; anerkender, at en sådan strømlining vil forenkle programmeringen og gennemførelsen af politikken yderligere, forbedre dens synlighed og effektivitet og forbedre støttemodtagernes adgang til finansiering; fremhæver betydningen af at strømline de specifikke forordninger for de enkelte fonde for at minimere forsinkelserne i gennemførelsen og kompleksiteten i programmeringen; bemærker, at enhver strømlining af midler bør fastholde deres tematiske orientering og finansieringsstrømmene til de respektive politiske områder;

35.anerkender, at den resultatramme, der blev indført i 2014-2020-perioden, var et forsøg på at forbedre politikkens resultatorientering; efterlyser i den henseende en grundig modernisering af gennemførelsesmodellen – en omlægning fra en aktivitet-til-betaling-cyklus til en resultatbaseret gennemførelse, baseret på konkrete milepæle, der sammen med koblinger til lokale og regionale, vækstfremmende reformer understreger det grundlæggende i samhørighedspolitikken; understreger, at en resultatbaseret tilgang ikke vil fungere, medmindre det regionale og lokale niveau har indflydelse på definitionen af de mål, som politikkens succes vil blive målt op imod;

36.peger på, at en sådan omlægning til en resultatbaseret gennemførelse ikke må undergrave gennemsigtigheden, ansvarligheden og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; bemærker, at revisions‑ og kontrolsystemerne ikke desto mindre bør tilpasses til de resultatbaserede rammer;

37.opfordrer til mere udbredt anvendelse af digitale teknologier og løsninger i medlemsstaterne til at forenkle gennemførelsen, overvågningen og rapporteringen og dermed bidrage til en mere effektiv forvaltning og mindre fysisk dokumentation;

38.bemærker, at offentlige midler fra skatteyderne ikke må misbruges; anmoder Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder om at anvende og styrke eksisterende mekanismer til at opdage og bekæmpe uregelmæssigheder, svig og korruption i samhørighedspolitikkens finansiering;

39.opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle medlemsstater har en effektiv mekanisme til indberetning af uregelmæssigheder i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1970 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1970 af 8. juli 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 med særlige bestemmelser om indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav‑ og Fiskerifond (EUT L 293 af 10.11.2015, s. 1).; anbefaler, at uregelmæssigheder først klassificeres som afsluttede i systemet til indberetning af uregelmæssigheder (IMS), når de manglende beløb også er inddrevet på nationalt plan, og ikke blot efter at de uregelmæssige beløb er returneret til Kommissionen; anbefaler, at medlemsstaterne, ved hjælp af data mining-redskaber som Arachne, sikrer, at data i den officielle rapport om uregelmæssigheder og svig i IMS krydstjekkes med dataene for de godkendte projekter;

40.opfordrer Kommissionen til at forbedre koordineringen af de beføjelser, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) har til at undersøge uregelmæssigheder og svig i forbindelse med samhørighedspolitikkens midler;

41.opfordrer de resterende medlemsstater til at deltage i EPPO's arbejde med henblik på at styrke bekæmpelsen af korruption og misbrug af EU-midler;

42.støtter på det kraftigste gennemførelsen af konditionalitet, hvad retsstatsprincippet angår, i alle medlemsstater; forventer derfor, at Kommissionen fuldt ud tager højde for aspekter af retsstatsprincippet, når den godkender partnerskabsaftaler og samhørighedspolitikkens programmer, således at de er i fuld overensstemmelse med grundforudsætningerne om effektiv anvendelse og gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder som beskrevet i bilag III til forordningen om fælles bestemmelser; forventer desuden, at Kommissionen ikke godkender eventuelle partnerskabsaftaler eller ‑programmer, før der gennem en indgående analyse med hensyn til disse specifikke aspekter er garanteret en høj grad af sikkerhed for, at der ikke forekommer risici;

43.gentager vigtigheden af garantier, som vil forhindre urimelig sanktionering af støttemodtagere i lande, der kan gøres til genstand for aktiveringen af retsstatsmekanismen; anmoder Kommissionen om at overveje kanaler, hvorigennem den kan levere støtten til de endelige støttemodtagere;

44.understreger, at samhørighedspolitikken skal tilpasses bedre til de udfordringer, som den grønne, den digitale og den industrielle omstilling udgør, og de sociale konsekvenser, de medfører, for at forblive relevant og nå de målsætninger, der er fastsat i traktaterne; mener, at det til dette formål er vigtigt at tage ved lære ikke blot af 2014-2020-finansieringsperioden, men også af instrumenter såsom genopretnings‑ og resiliensfaciliteten, med henblik på at håndtere de socioøkonomiske udfordringer i forbindelse med nylige kriser og yde tilstrækkelig støtte til ugunstigt stillede områder og samfund;

45.opfordrer Kommissionen til, i forordningerne for samhørighedspolitikken efter 2027, fortsat at fremhæve betydningen af at håndtere modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, tab af biodiversitet og miljøbeskyttelse, herunder bedre vand‑ og affaldshåndtering, ressource‑ og energieffektivitet, modstandsdygtighed over for katastrofer og risikoforebyggelse og ‑styring; mener i den sammenhæng, at klimamainstreaming og klimasikringsmekanismer bør være en integreret del af programmeringen og gennemførelsen, navnlig projektudvælgelse; minder desuden Kommissionen om, at passende støtte, især til lokale og regionale myndigheder, med henblik på at håndtere de socioøkonomiske udfordringer i forbindelse med nylige kriser og yde bistand til ugunstigt stillede områder og samfund, bør være et vigtigt aspekt af gennemførelsen af midlerne;

46.understreger vigtigheden af mere bæredygtige mobilitetsløsninger i alle EU-territorierne såsom TEN-T-politikken (det transeuropæiske transportnet); mener, at intelligente og bæredygtige mobilitetsløsninger bør prioriteres til EU-finansiering;

47.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bestræbe sig på at sikre, at alle regioner i EU har adgang til højhastighedsbredbånd, således at de har lige vilkår med hensyn til at opnå den digitale omstilling;

48.understreger behovet for at tilskynde til inddragelse af den private sektor sammen med den offentlige sektor i investeringer i bæredygtig udvikling; understreger i denne forbindelse den rolle, som SMV'er kan spille for innovation; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til at øge SMV'ernes udbredelse af markedsklare innovationer;

49.opfordrer til bedre adgang til finansiering for lokale og regionale myndigheder og for grænseregioner og mindre udviklede regioner for at fremme investeringer i den lokale og regionale energiomstilling, herunder energieffektivitet, decentraliseret fordeling af energi og stærkt fokus på vedvarende energi og en bæredygtig cirkulær økonomi;

50.er – i betragtning af de strukturelle ændringer, der er koblet til den dobbelte omstilling, den grønne og den digitale, og omstillingens ulige økonomiske og sociale virkninger i EU's regioner – overbevist om, at princippet om retfærdig omstilling, hvor intet territorium og ingen borger lades i stikken, bør være styrende for samhørighedspolitikkens næste programmeringsperiode;

51.anerkender vigtigheden af at lægge særlig vægt på de regioner, der er berørt af den industrielle omstilling; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens bestræbelser på at løse dette problem med Fonden for Retfærdig Omstilling, den første søjle i mekanismen for retfærdig omstilling; opfordrer Kommissionen til at drage læring af gennemførelsen af denne fond og yderligere præcisere dens mål;

52.opfordrer til fortsat finansiering til den retfærdige omstilling, som bør integreres fuldt ud i forordningen om fælles bestemmelser og tildeles tilstrækkelige finansielle midler for programmeringsperioden efter 2027, og til anvendelse af principperne om delt forvaltning og partnerskab; er af den opfattelse, at denne udvidelse af Fonden for Retfærdig Omstilling bør fokusere på den relevante fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (NUTS), tage hensyn til regionale særegenheder, have et bredere anvendelsesområde end den nuværende Fond for Retfærdig Omstilling og udformes på en sådan måde, at der er mulighed for hurtige svar på nye udfordringer på tværs af forskellige sektorer og industrier; opfordrer til, at der med hensyn til denne nye finansieringskilde skelnes mellem modvirkning af og tilpasning til klimaændringer; understreger, at en del af finansieringen bør øremærkes til socialt retfærdig omstilling og til at mindske Unionens CO2-aftryk;

53.opfordrer til, at der fastholdes et særligt politisk mål om at bekæmpe sociale uligheder, da den regionale konvergens er aftaget, og der har vist sig nye drivkræfter bag uligheder;

54.understreger den afgørende rolle, som samhørighedsinvesteringer i offentlige tilbud af høj kvalitet spiller for opbygning af social robusthed og for at overkomme økonomiske, sundhedsmæssige og samfundsmæssige kriser;

55.påpeger, at støtte under samhørighedspolitikken omfatter integration og inklusion af mere end 3 millioner borgere, der er i risiko for social udstødelse, herunder navnlig bistand til 600 000 borgere fra marginaliserede grupper såsom romaer, der lever i mindre udviklede EU-regioner; beklager den manglende vilje hos lokale myndigheder i visse medlemsstater til at anvende midler fra samhørighedspolitikken effektivt til at sikre, at disse borgere har adgang til tjenester af høj kvalitet, bl.a. med hensyn til vand og anstændige levevilkår; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afhjælpe de mest presserende af disse problemer og dermed bidrage væsentligt til at mindske regionale forskelle;

56.henleder opmærksomheden på den vanskelige situation i de regioner, der deler en grænse med Rusland og Belarus efter suspensionen af samarbejdet som følge af den russiske angrebskrig mod Ukraine; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med de berørte medlemsstater for at finde bæredygtige løsninger med henblik på at tackle de sociale og økonomiske udfordringer i disse regioner;

57.understreger den flerdimensionelle karakter af udviklingen af landdistrikterne, som rækker ud over landbruget i sig selv; bemærker, at kun 11,5 % af befolkningen i landdistrikterne arbejder inden for landbrugs‑, skovbrugs‑ og fiskerisektorerne;

58.minder om, at ELFUL på nuværende tidspunkt er knyttet til rammerne for samhørighedspolitikken, og at den i højere grad bør kædes sammen med forordningen om fælles bestemmelser, som er nødvendig for at udvikle landdistrikterne fuldt ud; understreger, at det er nødvendigt yderligere at strømline fondene, herunder ELFUL, inden for regionaludvikling, eftersom det vil kunne sikre opnåelse af synergieffekter og stærkere partnerskaber mellem byer og landdistrikter med henblik på andre investeringer end landbrugsinvesteringer i landdistrikterne; fastholder, at ELFUL bør forvaltes på regionalt plan eller med betydelig regional og lokal deltagelse og i højere grad end tidligere lægge vægt på strukturpolitiske foranstaltninger i tyndt befolkede områder;

59.insisterer på, at det er nødvendigt at gennemføre en proofingmekanisme for landdistrikterne med henblik på vurdering af indvirkningen af EU's lovgivningsinitiativer på landdistrikterne;

60.påpeger, at enhver fremtidig udvidelse af EU vil få konsekvenser for samhørigheden i Unionen; påpeger, at det sandsynligvis vil påvirke den aktuelle klassificering af de forskellige regioner, fordi det gennemsnitlige BNP pr. indbygger vil falde betydeligt som følge af den statistiske effekt;

61.opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en detaljeret vurdering, inden den foreslår en ny forordning for samhørighedspolitikken efter 2027, så den er rustet til fortsat at støtte alle regioner, og således at eventuelle negative konsekvenser for regionerne, forårsaget af en statistisk effekt på samhørighedspolitikkens støtteberettigelse, kan håndteres behørigt; opfordrer derudover Kommissionen til i sin vurdering at medtage et skøn over de yderligere behov for grænseoverskridende samarbejde, som en udvidelse vil kunne medføre; opfordrer til en samordning og et struktureret samarbejde mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet om disse spørgsmål forud for offentliggørelsen af et nyt lovforslag; mener, at samhørighedspolitikken bør være udvidelsesklar senest i 2030;

62.understreger, at samhørighedspolitikkens eksisterende budget har fokus på at opnå konvergens; understreger, at samhørighedspolitikkens budget, med hensyn til Ukraine, ikke kan og ikke må kanalisere midler til det forventede behov for genopbygningsfinansiering; understreger, at alle genopbygningsmål bør nås gennem andre finansieringsmekanismer, uden for FFR's anvendelsesområde, gennem direkte budgetbidrag fra medlemsstaterne, den private sektor og eksterne ressourcer;

63.opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for, at medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders offentlige udgifter under ESI-fondene ikke bør betragtes som nationale eller tilsvarende strukturelle udgifter i henhold til definitionen i de nye regler for økonomisk styring, navnlig hvis de ikke afviger fra opfyldelsen af Parisaftalens mål;

64.understreger behovet for at forbedre forholdet mellem samhørighedspolitikken og EU's økonomiske forvaltning og herved undgå en sanktionsorienteret tilgang; understreger, at det europæiske semester bør være i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens mål som fastsat i artikel 174 og 175 i TEUF og den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer til regionernes deltagelse i gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger og til en stærkere territorial tilgang; opfordrer til at tage begrebet makroøkonomisk konditionalitet op til fornyet overvejelse og til eventuelt at erstatte dette begreb med nye former for konditionalitet, som skal undersøges, og som bedre afspejler fremtidens nye udfordringer;

65.minder om princippet om "ikke at skade samhørigheden", der blev indført ved den 8. samhørighedsrapport, og som betyder, at ingen foranstaltninger bør hæmme konvergensprocessen eller bidrage til regionale forskelle; opfordrer til en stærkere integration af dette princip som tværgående princip i alle EU's politikker, således at de støtter målene om social, økonomisk og territorial samhørighed, jf. artikel 3 og 174 i TEUF; insisterer på, at fremme af samhørighed også skal ses som et middel til at fremme solidaritet og gensidig støtte mellem medlemsstaterne og deres regioner;

66.opfordrer Kommissionen til at styrke og udvikle dette princip som led i det europæiske semester og til at inddrage de lokale og regionale myndigheder i alle faser af de procedurer, der er knyttet til det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger;

67.er overbevist om betydningen af de horisontale principper om flerniveaustyring og partnerskab, som fortsat bør være ledende principper for samhørighedspolitikken efter 2027;

68.opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder til nøje og effektivt at anvende princippet om flerniveaustyring;

69.fremhæver betydningen af at overholde partnerskabsprincippet i al programmering, gennemførelse og overvågning af EU's samhørighedspolitik og af at etablere et stærkt samarbejde mellem regionale og lokale myndigheder, ikkestatslige organisationer og andre interessenter; mener, at partnerskabsprincippet skal forblive bindende, og anmoder om, at det medtages i det europæiske semester; anmoder Kommissionen og Revisionsretten om omhyggeligt at gennemføre opfølgninger, foretage kontroller og fremsætte korrigerende henstillinger;

70.glæder sig over Kommissionens beslutning om at forlænge gyldigheden af adfærdskodeksen for partnerskaber under ESI-fondene (delegeret forordning nr. 240/2014); mener, at disse retningslinjer bidrager væsentligt til en bedre inddragelse af de lokale og regionale myndigheder og andre interessenter, men bør revideres yderligere for at forbedre deres effektivitet og sikre større inddragelse af partnere for at fremme stedbaserede foranstaltninger;

71.minder om, at ligestilling mellem kønnene og kønsperspektivet skal inddrages i den samhørighedspolitiske ramme for 2021-2027 og fremmes i alle faser af processen med at udarbejde, gennemføre, overvåge og evaluere samhørighedsprogrammerne; fremhæver desuden kvindernes specifikke rolle, navnlig i fjerntliggende områder og landdistrikter, da de spiller en vigtig rolle i civilsamfundet og i bæredygtig økonomisk vækst; bemærker imidlertid samtidig, at de ofte har vanskeligheder ved at få adgang til arbejdsmarkedet, offentlige tjenester, sundhedsydelser, børnepasning og ligeløn;

72.fremhæver desuden den særlige betydning af integrationen af de unge i samhørighedspolitikken;

73.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at fremme gennemførelse af børns rettigheder ved at bruge ESF+ til at støtte tiltag, som effektivt bidrager til dette mål;

74.opfordrer til yderligere at styrke kommunikationen og synligheden af programmerne og EU-finansierede projekter på tværs af medlemsstaterne ved at definere deres mål, målgrupper, kommunikationskanaler, opsøgende aktiviteter på de sociale medier, planlagte budget og relevante indikatorer for overvågning og evaluering;

75.opfordrer til, at investeringer i klimatilpasning og katastrofeforebyggelse og ‑beredskab garanteres enten gennem et særligt politisk mål, tematisk koncentration eller en specifik grundforudsætning for at sikre bæredygtige investeringer i lokal og regional infrastruktur og risikostyring i mindre udviklede byområder og landdistrikter, herunder grænseregioner, øer og regionerne i den yderste periferi; mener, at målrettet finansiering bør fokusere på risikoreduktion og beredskab i relation til et bredt spektrum af katastrofer (klimarelaterede, geologiske, sundhedsrelaterede, menneskeskabte); mener, at dette bør omfatte et stærkt fokus på modvirkning af og tilpasning til klimaændringer for at hjælpe lokale og regionale myndigheder med bedre at håndtere risici og forberede dem på at reagere på de lokale virkninger af klimaændringer fra langsomt opstående hændelser til ekstreme vejrforhold, herunder kysterosion, ørkendannelse, stigende havniveauer, naturbrande, oversvømmelser, jordskred, hedebølger og andre naturkatastrofer;

76.mener, at samhørighedsfinansieringen bør gavne både byområder og landdistrikter på en afbalanceret måde; mener, at samhørighedspolitikken bør omfatte en stærkere bymæssig og landdistriktsorienteret dimension gennem udpegede investeringer i både byområder og landdistrikter samt stærkere forbindelser mellem by‑ og landprojekter og bæredygtige investeringer med henblik på at sætte ind over for den demografiske udvikling, udviklingsfælden og uligheden mellem byområder og landdistrikter i EU's regioner;

77.opfordrer til at øge andelen af nationale EFRU-bevillinger til byudvikling; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at små kommuner også kan få adgang til de EFRU-midler, der er afsat til finansiering af bæredygtige og integrerede udviklingsprojekter i byområder; opfordrer tilsvarende til, at finansiering øremærkes til landdistrikter og regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art; opfordrer til, at denne finansiering medprogrammeres sammen med de lokale og regionale myndigheder og til fordel for lokalsamfundene og de respektive regioner;

78.anmoder om, at der fastlægges en reel strukturpolitik for landdistrikter med passende tematiske mål, der løser de specifikke udfordringer i de pågældende områder såsom afvandring fra landdistrikterne, aldring, affolkning, opgivelse af landdistrikter, tilbagegang i lokalsamfund generelt og utilstrækkelige muligheder inden for sundhedspleje og uddannelse;

79.tilskynder til samspil mellem fælles projekter og samarbejdsaftaler mellem forskellige forvaltningsniveauer med henblik på at udnytte fælles kapacitet og stordriftsfordele i EU's investeringer i infrastruktur, innovation, modvirkning af/tilpasning til klimaændringer samt den grønne og den digitale omstilling; mener, at denne proces bør føre til en større følelse af ejerskab over projekter og konsolidering af bæredygtige investeringer i stedet for fragmentering og mangel på synergier;

80.fremhæver merværdien ved territorialt samarbejde i almindelighed og grænseoverskridende samarbejde i særdeleshed; efterlyser en forøgelse af budgettet for EU-programmerne for europæisk territorialt samarbejde, eftersom de danner en unik ramme for interregionalt, grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde og medvirker til at overvinde fælles udfordringer, styrke partnerskaber og fremme økonomisk udvikling, social samhørighed og miljømæssig bæredygtighed; foreslår, at "grænselandsmilliarden" tildeles direkte til den europæiske gruppe for territorialt samarbejde, som skal have til opgave uafhængigt at forvalte og fordele den mellem projekter;

81.mener, at den territoriale dagsorden 2030 er et reelt og passende instrument, der sikrer EU's samhørighed gennem forvaltningen af hver af dets regioner og deres særlige omstændigheder; opfordrer Kommissionen til at overveje at udvide den territoriale dagsorden 2030's rolle til at række ud over at være en vejledning i territorial forvaltning; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle deres territoriale dagsordener i overensstemmelse med den territoriale dagsorden 2030 som grundlag for programmering af deres territoriale strategier, idet strategierne skal tage hensyn til de enkelte regioners særlige omstændigheder og fungere som et incitament – med det sigte at stimulere beslutningsprocessen og udformningen af territoriale politikker og bypolitikker;

82.anerkender, at integrerede territoriale udviklingsværktøjer spiller en afgørende rolle i gennemførelsen og absorptionen af ressourcer af høj kvalitet; opfordrer til øremærkning af en del af samhørighedspolitikkens midler til udvikling af territoriale tilgange i landdistrikter eller i forbindelse med territoriale by-land-tilgange gennem integrerede territoriale investeringer, lokal udvikling styret af lokalsamfundet eller andre mekanismer til ikkelandbrugsmæssig udvikling af landdistrikter som supplement til foranstaltninger, der støttes under LEADER-tilgangen under den fælles landbrugspolitik, eftersom dette også vil være en afgørende metode til at sætte ind over for geografisk betinget utilfredshed;

83.er af den opfattelse, at anvendelse af samhørighedsfrigørelser til reservemargener inden for samhørighedspolitikken bl.a. ville bidrage til at absorbere fremtidige inflationsstigninger eller forsyningskædechok; mener, at denne anvendelse bør fungere løbende efter behov og efter de flerårige og årlige frigørelsescyklusser;

84.mener, at balancen mellem nødvendige lokale hensyn og støtten til Unionens tematiske prioriteter kan skabes ved øget fleksibilitet og en menu med tematiske mål og udfordringer, der kan vælges, og som regionerne og kommunerne har adgang til i overensstemmelse med deres udviklingsniveau og behov, samtidig med at den tematiske koncentration på nationalt niveau respekteres; peger på, at en sådan model reducerer kompleksiteten i programmeringsprocessen og tager højde for særlige regionale forhold; understreger, at samhørighedspolitikken fortsat bør overvåge de lokale behov for effektivt at kunne opfylde dem som led i reduktionen af regionale uligheder i EU;

85.understreger, at tematisk koncentration fortsat er en af hjørnestenene i bestræbelserne på at opnå omstillingen til et mere konkurrencedygtigt, intelligent, socialt og modstandsdygtigt EU samt en økonomi med nettonulemissioner; understreger dog, at den tematiske koncentration bør tilpasses regionernes og byernes reelle behov og den måde, hvorpå de fungerer i praksis, lige fra programmering og omprogrammering til gennemførelse og afslutning; er sikker på, at det centrale princip bør være en skræddersyet investeringstilgang, der er tilpasset specifikke behov på stedet;

86.opfordrer Kommissionen til at fastsætte støtteniveauet til den enkelte regioner på basis af en regions yderligere karakteristika som f.eks. områder med vækstpotentiale, intensiteten af områdets særlige udfordringer eller områdernes eksponering for virkningerne af igangværende omstillinger for bedre at definere den enkelte regions vej imod konvergens; understreger, at BNP som den eneste udviklingsindikator ikke i tilstrækkelig grad tager højde for alle disse aspekter, og opfordrer til, at BNP suppleres med andre indikatorer såsom EU-indekset over sociale fremskridt og indekset over sårbarheden over klimaændringer; understreger betydningen af at rette særlig opmærksomhed mod regioner, der befinder sig i en udviklingsfælde, som fremhævet i den 8. samhørighedsrapport;

87.opfordrer til, at der tages hånd om intraregionale forskelle ved at rette øget opmærksomhed mod regionernes forskelligartethed; opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at vurdere de indledende tildelinger og medfinansieringssatserne på grundlag af NUTS 3 med henblik på at kanalisere midlerne derhen, hvor der er størst behov for dem, og for at undgå, at der opstår lommer af fattigdom og underudvikling; understreger, at et sådant skift bør tage hensyn til mulige negative virkninger for EU-finansiering til større byområder, herunder storbyområder;

88.mener, at der i forbindelse med tildelingen af midler til lokale projekter i byområder og landdistrikter bør fokuseres på fælles projekter af fælles interesse, og at SMV'ers deltagelse bør fremmes; opfordrer til, at mindre regionale finansielle instrumenter kombineres med større regionale initiativer for at øge deres effektivitet og politiske effekt; opfordrer Kommissionen til at yde vejledning og planlægningsstøtte, især til integrerede territoriale og små projekter, for at undgå frigørelser og nye anvendelser; fremhæver betydningen af at styrke bottom-up-tilgangen til territorial udvikling, som er et middel til social innovation og kapacitetsopbygning;

89.understreger betydningen af god regeringsførelse på alle niveauer i forvaltningen af samhørighedspolitikken; fremhæver, at forvaltningsstrukturernes kvalitet kan være afgørende for det optimale miks af investeringsprioriteter med henblik på at opnå den nødvendige vertikale og horisontale koordinering på flere niveauer for at udforme og levere integrerede udviklingsstrategier;

90.opfordrer til styrket repræsentation af myndighederne i byerne og landdistrikterne i overvågningsudvalgene, som sammen vil kunne vurdere, om midlerne forvaltes effektivt; gentager, at disse repræsentanter bl.a. bør dele ansvaret for programmering og omprogrammering i overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring;

91.opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe de mangler, der er udpeget i forvaltningsmyndighedernes forvaltning af samhørighedspolitikkens fonde, og samtidig forenkle adgangen til teknisk bistand for at styrke de kompetente enheders administrative og forvaltningsmæssige kapacitet;

92.efterlyser yderligere inddragelse af Kommissionens initiativer såsom EU's borgmesteraftale om klima og energi i forbindelse med udformning og gennemførelse af den næste generation af regler for samhørighedspolitikken; mener, at bynetværk spiller en afgørende rolle i at skabe forbindelse mellem udformningen af politikker og gennemførelsen af dem i praksis; anerkender, at støtte til udformning og gennemførelse af politikker, som er skræddersyet til borgmestre og lokale myndigheder, skaber betydeligt bedre resultater i forbindelse med gennemførelsen af politikkerne;

93.påpeger, at der er forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til lokale og regionale myndigheders kompetencer; opfordrer til en mere stedbaseret tilgang for at bringe forvaltningen af samhørighedspolitikken tættere på det regionale og lokale niveau; understreger, at forberedende arbejde, tilstrækkelig administrativ kapacitet og institutionel opbakning er afgørende for at sikre en effektiv politik, reducere antallet af uregelmæssigheder og tilfælde af svig og undgå yderligere administrative byrder for forvaltningsmyndigheder, kontrahenter og endelige støttemodtagere;

94.er overbevist om, at fremme af en øget følelse af lokalt og regionalt ejerskab på lang sigt og holdbarheden af EU-projekter og en større løftestangseffekt for medfinansiering kan opnås gennem øget finanspolitisk kapacitet til regioner og kommuner; anerkender, at en sådan kurs ville forbedre regionernes og kommunernes lånekapacitet i forbindelse med finansielle instrumenter, der stilles til rådighed over EU-budgettet; understreger, at regionale og lokale budgetter bør være i stand til at kompensere for inflationschoks og potentielle krisers virkninger på EU-medfinansierede projekter;

95.opfordrer til yderligere inddragelse af EIB-Gruppen i investeringer under samhørighedspolitikken, navnlig i mindre udviklede regioner, gennem støtte til bæredygtige byer, bæredygtig energi, den cirkulære økonomi, grønne arbejdspladser og lokale og regionale innovationsprojekter, herunder gennem yderligere anvendelse af finansielle instrumenter og støtte til investeringer i den private sektor; opfordrer til en udvidelse af den lokale og regionale projektbistand og de finansielle instrumenter, der supplerer og mobiliserer EU-tilskud; anerkender, at EIB's finansiering, f.eks. lån fra strukturprogrammet, i mange medlemsstater bidrager væsentligt til de nationale medfinansieringsforpligtelser under samhørighedspolitikken, hvilket igen letter og fremskynder gennemførelsen af programmerne;

96.understreger, at teknisk, finansiel og administrativ kapacitet er afgørende for at sikre, at forvaltningsorganer og lokale og regionale myndigheder erhverver teknisk viden om navnlig klimaændringer, som de kan bruge til byplanlægning og byforvaltning i byer og landdistrikter; er overbevist om, at dette vil føre til bedre udformning og evaluering af projektforslag, en mere effektiv tildeling af ressourcer og en tilfredsstillende budgetgennemførelse uden væsentlig risiko for frigørelser;

97.opfordrer til, at eksisterende programmer for teknisk bistand og rådgivning specifikt målrettes mod mindre kommuner og grænseoverskridende og fjerntliggende områder og landdistrikter samt regioner i den yderste periferi og øregioner for at hjælpe dem med at løfte nye udfordringer såsom den grønne omstilling og klimaændringer; understreger betydningen i denne forbindelse af, at instrumenter inden for teknisk bistand udvikles i samarbejde mellem EIB og Kommissionen, herunder inden for energieffektivitet; efterlyser målrettet støtte i form af 100 % EU-finansiering til teknisk, finansiel og administrativ kapacitetsopbygning, projektudformning samt forberedelse, kortlægning og etablering af projektprocedurer og desuden strategisk planlægningskapacitet, herunder planlægningsinstrumenter; mener, at URBIS-platformen, som er et fælles kontaktpunkt for kommuner, bør videreudvikles;

98.insisterer på en kritisk gennemgang af Kommissionens ad hoc-initiativer og en grundig screening af nye initiativer med hensyn til deres kvalitet og kvantitet; kræver, at denne proces forvaltes i fællesskab og i partnerskab med en garanteret repræsentation af det lokale niveau, herunder byer og landdistrikter, samt af regioner og civilsamfundsorganisationer; advarer om, at det store antal ad hoc-initiativer fra Kommissionens side finansieret af samhørighedspolitikkens midler, uden merværdi for det lokale og regionale niveau, risikerer at underminere effektiviteten af de samlede samhørighedsbevillinger, der er planlagt på forhånd; insisterer på, at ethvert nyt initiativ fra Kommissionen skal ledsages af et tilsvarende budgettillæg;

99.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg og de nationale og regionale parlamenter i medlemsstaterne.