1.bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2022 resulterede i en høj budgetgennemførelsesgrad på 99,98 %, hvilket er en lille stigning på 0,07 % i forhold til 2021; påpeger, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 97,70 % svarende til en stigning på 11,48 % i forhold til 2021;

2.glæder sig over, at instituttet på trods af budgetkrisen forårsaget af inflation og forsyningspriser i 2022 har været i stand til effektivt at forvalte sine udgifter, indføre omkostningsbesparende foranstaltninger og omprioritere sit arbejdsprogram uden større forstyrrelser;

3.noterer sig med tilfredshed, at instituttet anvender visse foranstaltninger som centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af dets aktiviteter samt andre foranstaltninger med henblik på at forbedre budgetforvaltningen;

4.bemærker, at instituttet opnåede en gennemførelsesrate for aktiviteter på 93 %, hvilket er et lille fald i forhold til 2021, og en rettidig gennemførelsesrate på 89 %; roser, at instituttet har overgået alle de fastsatte centrale resultatindikatorer – i visse tilfælde sågar et godt stykke over de fastsatte mål;

5.noterer sig instituttets vigtigste resultater i 2022, som er baseret på tre strategiske mål: relevansen af og forudseenhed med hensyn til færdigheder, kompetenceudvikling og ‑validering samt resultater og kvalitet af uddannelsespolitikkerne; bemærker, at disse mål opfyldes af instituttet gennem tre centrale tjenester: videncenter, overvågning og bedømmelse samt rådgivning om politikker;

6.noterer sig de nye initiativer, som instituttet iværksatte i 2022, såsom det nye Team Europe-initiativ i det sydlige og østlige Middelhavsområde og GlAD-netværket ("Governance Learning Action and Dialogue"); noterer sig væksten i dets ekspertisenetværk og instituttets ekspertisenetværks onlinekonference i november 2022, som gav deltagerne mulighed for at udveksle oplysninger om udviklingen og resultaterne i forbindelse med arbejdet i det tematiske partnerskab;

7.fremhæver, at instituttet støtter Moldova, Georgien og Ukraine som kandidatlande i deres ambitioner om at tilpasse deres uddannelses- og beskæftigelsespolitikker til Unionens ved at yde teknisk ekspertise og rådgivning om forskellige spørgsmål til de nationale myndigheder i tæt samarbejde med Unionens delegationer og Kommissionens tjenestegrene;

8.glæder sig over, at de foranstaltninger, som instituttet har truffet som reaktion på chok såsom de fortsatte virkninger af covid-19-pandemien og den russiske aggression i Ukraine, var meget effektive med hensyn til at sikre en fortsat og meget høj grad af gennemførelse af det årlige arbejdsprogram; roser instituttets initiativ til at støtte Ukraine gennem såvel onlineressourcecentret til anerkendelse af ukrainske flygtninges kvalifikationer, færdigheder og studieperioder som ved hjælp af andre metoder samt til at reagere, hvor det er muligt og relevant, i tæt kontakt med forskellige tjenestegrene i Kommissionen og udnytte sin tematiske ekspertise og viden om landets uddannelsessystemer;

9.understreger, at instituttet har suspenderet alle sine aktiviteter og sit samarbejde med de belarusiske myndigheder siden begyndelsen af 2022;

10.glæder sig over instituttets aktiviteter inden for rammerne af Unionens politikker for eksterne forbindelser for at hjælpe Unionens partnerlande med at udnytte potentialet i deres menneskelige kapital og forbedre beskæftigelsesudsigterne for deres borgere gennem reformer af uddannelse, erhvervsuddannelse, færdigheder og arbejdsmarkedssystemer;

11.glæder sig navnlig over instituttets nye koncept med erhvervsekspertisecentre for iværksætteri, som er blevet udviklet med henblik på at bidrage til den internationale debat i iværksætteruddannelsessamfundet og inspirere uddannelsescentre til bedre at imødekomme borgernes, økonomiernes og samfundenes skiftende behov;

12.noterer sig, at instituttet i 2022 fortsatte med at kortlægge muligheder for at indføre effektivitetsgevinster i sine aktiviteter, såsom forbedring af digitale arbejdsgange og proaktiv deltagelse i netværket af EU-agenturer og dets forskellige arbejdsgrupper; bemærker bl.a. delingen af instituttets regnskabstjenester med Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur gennem en serviceleveranceaftale, der blev undertegnet i 2022, og evalueringen af muligheden for at dele ressourcer inden for ansættelse, cybersikkerhed, EMAS, bæredygtighed og forgrønnelse, indkøb og IT-værktøjer og -systemer med Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse;

13.bemærker, at instituttet har indført foranstaltninger, herunder på områderne for energiforbrug og bygningsforvaltning, f.eks. lukning af kontorerne i august 2022, sensorer til belysning og vand samt timere til kedler, opvarmning og klimaanlæg; bemærker den øgede indsats for energistyring, der har ført til besparelser på 2 000 m³ gas og 49,107 kWh elektricitet i 2022 på trods af den øgede tilstedeværelse af personale i kontorer i løbet af året som følge af de indførte ordninger for hybridarbejde;

14.glæder sig over instituttets tilsagn om at vedtage alle Kommissionens e-udbudsværktøjer og over, at instituttets udbudsproces er fuldt digitaliseret;

15.roser instituttet for at have udarbejdet en virksomhedsplan for at forbedre energieffektiviteten og klimaneutraliteten i dets aktiviteter;

16.bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2022 var på 98,8 % med 85 tjenestemænd og midlertidigt ansatte ud af de 86 tjenestemænd og midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (det samme antal godkendte stillinger som i 2021); bemærker, at der derudover arbejdede 39 kontraktansatte og én lokalansat for instituttet i 2022;

17.bemærker, at 21 medlemsstater var repræsenteret blandt instituttets personale i 2022; gentager med bekymring, at geografisk balance stadig er en udfordring; bemærker, at 42 % af instituttets personale er statsborgere i den medlemsstat, hvor instituttet er beliggende; anerkender, at instituttet anvender meritbaserede udvælgelsesprocedurer, og at det i tilfælde af lige gode kvalifikationer vil foretrække de underrepræsenterede nationaliteter; minder om vigtigheden af geografisk balance og opfordrer instituttet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at opnå en afbalanceret og retfærdig geografisk repræsentation, herunder i mellemleder- og toplederstillinger, samtidig med at kandidaternes kompetencer og kvalifikationer respekteres, og aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne henseende;

18.bemærker, at kønsfordelingen blandt mellem- og topledere i 2022 var fire kvinder ud af ni; bemærker, at kønsfordelingen blandt bestyrelsesmedlemmerne er 41 % mænd og 59 % kvinder (hhv. 11 og 16) og blandt personalet som helhed er 33 % mænd og 67 % kvinder (hhv. 41 og 84; minder om vigtigheden af at sikre kønsbalance og opfordrer instituttet til at tage dette aspekt i betragtning med hensyn til fremtidig ansættelse af personale og udnævnelser på mellemlederniveau og inden for den øverste ledelse; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til instituttets bestyrelse;

19.bemærker, at instituttet ifølge opfølgningen på dechargebemærkningerne for 2021 har revideret sine stillingsopslag for at gøre tjenestestedet mere attraktivt og diversificere kommunikationskanalerne via LinkedIn til mållande, som er mindre repræsenteret;

20.bemærker, at instituttet vedtog chartret om mangfoldighed og inklusion i december 2022; bemærker, at personalet i 2022 havde mange fordele med hensyn til at forbedre trivslen på arbejdspladsen, og at der desuden blev vedtaget nye regler om arbejdstid og hybridarbejde, som fortsat giver personalet muligheder for nye fleksible arbejdsmetoder;

21.noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at tildelingen af en rammekontrakt om levering indholdsstøttetjenester til en værdi af 1 mio. EUR, der blev indledt i 2021, var regelstridig som følge af en afvigelse fra de tekniske specifikationer; bemærker, at tilbudsgiverne for at dokumentere deres finansielle kapacitet skulle fremlægge afsluttede og underskrevne regnskaber med en omsætning, der viste en årlig omsætning på mindst 250 000 EUR i de to seneste regnskabsår (nemlig i 2019 og 2020); bemærker, at den valgte tilbudsgivers omsætning i 2019 ikke havde nået den krævede tærskel, men at instituttet i stedet for at afvise tilbudsgiveren besluttede ikke at afvise denne, fordi tilbudsgiverens foreløbige regnskab for 2021 viste en højere omsætning; fremhæver, at Revisionsretten konkluderede, at evalueringsproceduren og den indgåede aftale er regelstridige, og at det samme gælder for alle de relaterede betalinger, som i 2022 beløb sig til 100 100 EUR; noterer sig, at instituttet som opfølgning på Revisionsrettens bemærkning vil forenkle sin metode til vurdering af kontrahenternes finansielle soliditet, men i højere grad tilpasse den til den nuværende økonomiske situation (efter covid-19-pandemien og krigen i Ukraine);

22.bemærker i forbindelse med et andet offentligt udbud om lokale støttetjenester til en værdi af 4 mio. EUR at tilbudsgivernes finansielle og økonomiske kapacitet skulle vurderes ud fra to kriterier: i) en stabil finansiel stilling, dokumenteret ved hjælp af en række parametre, herunder positiv nettofortjeneste, og ii) en årlig omsætning på mindst 1 mio. EUR i de to seneste regnskabsår; bemærker, at instituttet tildelte kontrakten til et konsortium bestående af fem ikkekommercielle enheder, selv om ingen af konsortiets medlemmer havde rapporteret overskud i de to seneste år, og at instituttet desuden besluttede at se bort fra omsætningskravet – som den valgte tilbudsgiver ikke opfyldte – fordi det ikke vurderes at være relevant i forbindelse med ikkekommercielle enheder; fremhæver, at Revisionsretten konkluderede, at instituttet anvendte udvælgelseskriterierne forkert, og at den valgte tilbudsgivers økonomiske og finansielle kapacitet ikke er påvist; bemærker endvidere, at evalueringsproceduren og den indgåede aftale derfor er regelstridige, og at det samme gælder for alle de relaterede betalinger, som i 2022 beløb sig til 70 500 EUR; bemærker, at den pågældende udbudsprocedure var rettet mod udvikling af menneskelig kapital i Centralasien, og at instituttet i overensstemmelse med Revisionsrettens bemærkning vil indlede drøftelser med Kommissionens relevante tjenestegrene om mulige alternative metoder til gennemførelse af aktiviteter i instituttets partnerlande, og at det sideløbende hermed vil forenkle sin metode til finansiel vurdering for at målrette indsatsen over for markeder uden for Unionen, hvor det er relevant;

23.minder om vigtigheden af, at alle udbudsprocedurer sikrer en fair konkurrence mellem tilbudsgiverne og sikrer indkøb af varer og tjenesteydelser til den bedste pris, samtidig med at principperne om gennemsigtighed, ansvarlig brug af offentlige midler, proportionalitet, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling overholdes; opfordrer instituttet til at træffe foranstaltninger til at sikre, at der i fremtidige udbudsprocedurer er fuld overensstemmelse med de gældende regler, der sikrer gennemsigtighed, retfærdighed og integritet i udbudsproceduren;

24.bemærker, at instituttet ved udgangen af 2022 kun havde én udestående bemærkning vedrørende Revisionsrettens konklusion om udbudsproceduren for vikarer, der blev offentliggjort i 2018, og som Parlamentet tidligere har anerkendt i sin dechargebetænkning; bemærker endvidere, at instituttet behandlede dette spørgsmål, da det lancerede den nye rammekontrakt, der forventes underskrevet i 2023;

25.bemærker, at instituttet offentliggjorde alle erklæringer om interessekonflikter og CV'er for sine bestyrelsesmedlemmer og senior- og mellemledere; bemærker endvidere, at instituttet opfører alle møder, der afholdes af dets direktør og organisationer og selvstændige, på sit websted;

26.bemærker, at instituttet har en intern strategi til bekæmpelse af svig, som ajourføres regelmæssigt, og at det kan overveje at supplere denne strategi med en afdeling for bekæmpelse af korruption; bemærker endvidere, at det nu er i færd med at udvikle en politik om interessekonflikter;

27.glæder sig over den positive udtalelse, som Den Interne Revisionstjeneste afgav om komplementariteten og samarbejdsmekanismerne mellem instituttet og Kommissionen i sin endelige revisionsrapport i december 2022, hvori den fremhævede instituttets specialiserede personale og etableringen af en halvårlig struktureret dialog for at sikre bedre koordinering med henblik på forberedelsen af bestyrelsesmøder; bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste ikke desto mindre også påpeger to meget vigtige spørgsmål vedrørende instituttets mandat og overvågning af indikatorer samt to vigtige spørgsmål vedrørende tilpasning af prioriteter og Unionens database over anmodninger og procedureforbedringer; anerkender, at instituttet som reaktion herpå i samarbejde med GD EMPL har udarbejdet en handlingsplan for at håndtere disse henstillinger, som var planlagt til at finde anvendelse i 2023;

28.noterer sig instituttets særlige opmærksomhed på cybersikkerhed og digitale registre og dataforvaltning og de foranstaltninger, der er truffet for at følge de relevante retningslinjer fra Unionen, såsom backupforbedringer og gennemførelse af indtrængningstest på instituttets vigtigste websteder; bemærker endvidere, at der efter en risikovurdering af informationssikkerheden i hele instituttet, som blev foretaget i 2021, blev udarbejdet og vedtaget en risikostyringsplan i 2022;

29.bemærker, at instituttet i 2022 bevarede både EMAS-certificeringen og ISO 14001-certificeringen efter en miljørevision, der blev gennemført i marts 2022 (og 2023);

30.glæder sig over, at instituttet fortsat har gennemført forskellige foranstaltninger for at øge sin offentlige tilstedeværelse og sin onlinetilstedeværelse, herunder gennem produktion og fremme af ti podcasts, to internationale priser og ti fælles meddelelser, streaming af syv LIVE LearningConnects-interviews og deltagelse i FN's COP-konference for at præsentere sit arbejde med grønne færdigheder; bemærker i den forbindelse en betydelig stigning i instituttets parametre for sociale medier i 2022 i forhold til 2021;

31.gentager sin opfordring til instituttet om at sikre større gennemsigtighed og offentlig ansvarlighed ved at udnytte medierne og de sociale mediekanaler bedre;

32.henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 11. april 2024 Vedtagne tekster, P9_TA(2024)0280. om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.