1.bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2022 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad i forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 97,91 %, hvilket svarer til et fald på 1,01 % i forhold til 2021; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger i det pågældende år var 81,10 %, hvilket svarer til en stigning på 9,72 % i forhold til 2021; roser instituttet for den nøje overvågning af budgetgennemførelsen og de tilfredsstillende budgetgennemførelsesgrader i 2022 på trods af udfordringerne i det pågældende år i forbindelse med angrebskrigen mod Ukraine og den økonomiske volatilitet i Unionen; anerkender nedgangen i instituttets fremførte aktionsudgifter til 42,28 % i 2023 sammenlignet med 54,79 % i 2022;

2.bemærker, at instituttets endelige budgetbeløb er resultatet af ændringsbudgetter på i alt 175 000 EUR, som blev vedtaget af instituttets bestyrelse som følge af den kraftige stigning i inflationsraten i Unionen og navnlig i Litauen i 2022, en indeksregulering af lønninger på 6,9 % og en stigning i justeringskoefficienten for Litauen på 7,3 %;

3.bemærker med bekymring på baggrund af Revisionsrettens beretning, at instituttet i forbindelse med en rammeaftale om tilrettelæggelse af arrangementer ikke havde oplyst de relaterede øremærkede budgetbevillinger på 3,7 mio. EUR i enhedsprogrammeringsdokumenterne, hvilket undergraver budgettets gennemsigtighed for instituttets bestyrelse og andre interessenter; opfordrer instituttet til at medtage alle operationelle rammeaftaler i sine enhedsprogrammeringsdokumenter;

4.bemærker, at instituttet anvender visse centrale resultatindikatorer i forbindelse med operationelle mål til at vurdere merværdien af sine aktiviteter; bemærker med tilfredshed, at instituttet nåede 96,1 % af sit arbejdsprogram i 2022 og nåede de mål, som er fastsat i det ændrede enhedsprogrammeringsdokument for 2022-2024;

5.glæder sig over, at instituttet i 2022 støttede Unionens politikudformning ved at overvåge huller og tendenser inden for kønsligestilling gennem lanceringen af ligestillingsindekset og organiserede sit første forum om kønsligestilling, hvor politiske beslutningstagere på højt niveau og medlemmer af civilsamfundet deltog i forskellige paneldiskussioner, workshopper og debatmøder med erfaringsudveksling; bemærker endvidere, at instituttet udarbejdede et politisk oplæg om covid-19-pandemiens indvirkning på unge kvinder og mænd med anbefalinger om at engagere og styrke de unge; bemærker endvidere, at instituttet offentliggjorde en rapport med titlen "Artificial intelligence, platform work and gender equality" (kunstig intelligens, platformsarbejde og ligestilling mellem kønnene), der viser, at kunstig intelligens og platformsarbejde har potentiale til at forbedre kønsligestillingen i økonomien;

6.minder om, at instituttet blev oprettet med henblik på at bidrage til og styrke fremme af ligestilling mellem kønnene i Unionen ved at levere forskning af høj kvalitet og sammenlignelige data, hjælpe Unionens institutioner og medlemsstaterne med at integrere ligestilling mellem kønnene i alle deres politikker og bekæmpe kønsbaseret forskelsbehandling; understreger derfor, at instituttet spiller en vigtig rolle med hensyn til indsamling, analyse, behandling og formidling af data og nødvendig information til politiske beslutningstagere og til Unionens og medlemsstaternes politikker;

7.understreger, at det er vigtigt at bekæmpe ulighed og uretfærdighed mod kvinder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at tage skridt til at imødegå fattigdom og voksende ulighed blandt kvinder, navnlig i grupper i sårbare situationer, herunder enlige mødre, kvinder med handicap, kvinder, der diskrimineres på grund af racisme, LGBTIQ+-kvinder, migrant- og flygtningekvinder, ældre kvinder og kvinder i landdistrikter eller affolkede områder; bemærker, at dette kan opnås ved at imødekomme behovet for øget finansiering af foranstaltninger vedrørende ligestilling mellem kønnene med hensyn til beskæftigelse og vækst samt til bekæmpelse af kønsbaseret vold, forskelle i løn og pensioner mellem mænd og kvinder og krisers konsekvenser for kvinder, men også gennem integration af kønsaspektet og budgettering af den stigende fattigdom blandt kvinder og i spørgsmål om rettigheder og demokrati og retsstatsprincippet;

8.noterer sig instituttets synergier med bl.a. Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur; bemærker på baggrund af instituttets svar, at instituttet er aktivt medlem af netværket af agenturer for retlige og indre anliggender (RIA), holder regelmæssig kontakt med alle de øvrige RIA-agenturer og deltager aktivt i aktiviteterne i EU-agenturernes netværk for videnskabelig rådgivning; noterer sig endvidere instituttets samarbejde med dataudbydere såsom Eurostat, FRA, Eurofound eller Eurojust;

9.roser instituttet for de fremskridt, det har gjort for at forbedre sin interne produktivitet i 2022 gennem yderligere digitalisering af sine arbejdsprocesser samt maksimering af brugen af onlinekommunikation og virtuel deltagelse i møder og arrangementer; bemærker navnlig, at instituttet i 2022 udviklede eller anvendte flere værktøjer, som f.eks. det elektroniske signaturværktøj, Sysper2 (Kommissionens HR-forvaltningsværktøj), e-rekrutteringsværktøjet og projektstyringsværktøjet, der bidrager til automatisering og digitalisering af centrale processer (menneskelige ressourcer samt projekt- og finansforvaltning); bemærker, at instituttet har delt sine menneskelige og finansielle ressourcer med henblik på at anvende den kontrakt, agenturerne har indgået i fællesskab, om levering af tjenesteydelser til evaluering af projekter; bemærker endvidere, at instituttet traf flere foranstaltninger til reduktion af CO2-emissioner og indførelse af miljøvenlige arbejdspraksisser (klausuler om miljømæssig bæredygtighed i instituttets kontrakter, genanvendelse af papir og plast, elektroniske arbejdsgange og indsamling af data om CO2-emissioner forårsaget af instituttets forretningsrejser);

10.bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2022 var gennemført med 100 %, med 27 tjenestemænd og midlertidigt ansatte ud af de 27 tjenestemænd og midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (det samme antal stillinger som i 2021); bemærker desuden, at agenturets personaleudskiftning i 2022 var på 11 %, hvilket er de samme rater som i 2021 og 2020;

11.bemærker, at instituttet afsluttede den årlige performanceevaluering for alle 62 medarbejdere og sikrede, at medarbejderne fik tilbudt passende uddannelsesmuligheder med henblik på at forbedre deres færdigheder og kompetencer; glæder sig over, at der for at fremme og lette den faglige udvikling i instituttet blev afholdt 19 forskellige gruppeuddannelsesprogrammer i 2022 med 414 deltagere, og at 20 vedtægtsomfattede medarbejdere deltog i 42 individuelle uddannelseskurser; bemærker, at instituttet fortsatte med at fremme sprogundervisning for sine midlertidigt ansatte, kontraktansatte, udstationerede nationale eksperter og praktikanter og refunderede op til 500 EUR pr. ansat; opfordrer instituttet til fortsat at fokusere på karriereudvikling ved at udvikle en langsigtet politik for menneskelige ressourcer med henblik på at tilbyde specifikke uddannelsesmuligheder med henblik på karriereudvikling;

12.glæder sig over, at den i 2021 opnåede lige kønsfordeling i den øverste ledelse og på mellemlederniveau (to mænd (50 %) og to kvinder (50 %)) blev opretholdt i 2022, og bemærker den skæve kønsfordeling i bestyrelsen (otte mænd (21,62 %) og 29 kvinder (78,38 %)) og blandt personalet samlet set (14 mænd (29,17 %) og 34 kvinder (70,83 %)); gentager sin opfordring til instituttet om at sikre kønsbalance i fremtiden; anerkender ikke desto mindre på baggrund af instituttets skriftlige svar, at det for at forbedre kønsbalancen blandt sine medarbejdere har taget konkrete proaktive skridt og iværksat foranstaltninger, såsom at øge rækkevidden af stillingsopslag for at tiltrække en mere mangfoldig talentpulje eller anvende en kønssensitiv sprogbrug i stillingsopslag for at tiltrække både kvinder og mænd; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til instituttets bestyrelse;

13.noterer sig på baggrund af instituttets svar, at der ikke blev rapporteret nogen sager om chikane, og at ingen sager blev undersøgt, afsluttet internt eller indbragt for domstolene i 2022; påpeger imidlertid, at dette ikke automatisk betyder, at der ikke forelå sådanne sager, navnlig fordi chikane kan antage forskellige former og forblive urapporteret; opfordrer instituttet til at fortsætte sit arbejde for at bibeholde den eksisterende tendens, samtidig med at der indføres alle relevante sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at ingen tilfælde forbliver urapporteret; roser instituttet for at have tilrettelagt uddannelse i forebyggelse af chikane for både ledelse og personale i 2022; bemærker endvidere, at instituttet gjorde brug af et udpeget eksternt advokatfirma med henblik på retlig forvaltning af tidligere sager om chikane; bemærker, at instituttet ikke har sine egne juridiske tjenester eller en stilling som juridisk rådgiver;

14.bemærker, at en verserende sag mod virksomheden UAB Manpower Lit, der blev indbragt for Vilnius bydistriktsdomstol i begyndelsen af 2018 af en række tidligere vikarer, blev afsluttet i 2022; minder om, at Domstolens dom af 11. november 2021 Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. november 2021 i sag C-948/19, UAB "Manpower Lit" mod E.S. m.fl., ECLI:EU:C:2021:624. bekræftede, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9). finder anvendelse på Unionens decentrale agenturer, og bekræftede princippet om, at vikarer og vedtægtsomfattede medarbejdere behandles ens; bemærker, at Litauens højesteret stadfæstede denne afgørelse fra EU-Domstolens og afsagde dom til fordel for vikarerne; glæder sig over, at instituttet pr. 1. januar 2022 ikke længere ansætter vikarer;

15.glæder sig over instituttets omfattende trivselspolitik med en række foranstaltninger til støtte for balancen mellem arbejdsliv og privatliv, telearbejde og en sund livsstil for dets ansatte; noterer sig instituttets vedvarende bestræbelser på at forbedre arbejdsmiljøet i 2022 gennem en kombination af respekt og integritet, holdånd og samarbejde på tværs af enhederne for at styrke personalets forståelse af og støtte til instituttets nultolerance over for psykisk og seksuel chikane; noterer sig endvidere instituttets foranstaltninger til støtte for personalet såsom udvidelse af mulighederne for telearbejde i tilfælde af dokumenterede personlige situationer eller godtgørelse af ikkevedtægtsomfattet personales udgifter til psykoterapeutiske sessioner;

16.noterer sig med bekymring på baggrund af Revisionsrettens beretning bemærkningen vedrørende en rammeaftale, ifølge hvilken instituttets betaling på 25 571,18 EUR (af de i alt 511 296 EUR, der blev udbetalt i henhold til denne aftale) for omkostningskategorien "uforudsete udgifter", blev anset for at være regelstridig, fordi denne omkostningskategori ikke var medtaget i rammeaftalen; glæder sig over, at instituttet har indført en formel ændring af rammeaftalen, der fastlægger, hvilken procentdel af budgettet der kan anvendes til uforudsete udgifter, og til hvilke formål disse midler kan anvendes;

17.noterer sig en anden bemærkning i Revisionsrettens beretning med hensyn til proceduremæssige uregelmæssigheder og den resulterende aftale i forbindelse med et revideret udbud med forhandling med mindst tre ansøgere vedrørende en aftale til en værdi af under 60 000 EUR; anerkender ikke desto mindre med hensyn til denne bemærkning, at der i 2022 ikke blev foretaget nogen betalinger i henhold til denne aftale; opfordrer instituttet til at afhjælpe manglerne i sin interne kontrol på udbudsområdet;

18.noterer sig instituttets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; bemærker navnlig, at instituttet forebygger og forvalter interessekonflikter gennem bevidstgørelse og overvågning af gyldigheden af de interesseerklæringer, der er underskrevet af bestyrelsen, den øverste ledelse og de medarbejdere, der er involveret i ansættelses- og udbudsprocedurer; bemærker endvidere, at instituttet ajourførte sin politik om interessekonflikter i 2023 med henblik på at tage hensyn til de anbefalinger om "svingdørssituationer", som Revisionsretten fremsatte i sin revisionsberetning for 2021 om Unionens decentrale agenturer, og andre relevante rapporter eller undersøgelser offentliggjort af dechargemyndigheden og Den Europæiske Ombudsmand; opfordrer Revisionsretten til at medtage instituttets nye politik om interessekonflikter i Revisionsrettens fremtidige revisionsplaner;

19.bemærker, at instituttet på sit websted har offentliggjort CV'er og interesseerklæringer fra sin direktør og sine bestyrelsesmedlemmer; minder om betydningen af, at CV'er og interesseerklæringer offentliggøres; opfordrer instituttet til straks at offentliggøre sine møder med interesserepræsentanter og til at informere dechargemyndigheden om den webside, hvor sådanne møder offentliggøres;

20.ser med tilfredshed på de foranstaltninger, som instituttet traf i 2022 for at styrke sit interne kontrolsystem; bemærker i den forbindelse, at instituttet er på rette vej med hensyn til de fremskridt, det har gjort i forbindelse med sine interne kontrol- og revisionsrelaterede aktiviteter, som f.eks. gennemførelsen af de anbefalinger eller bemærkninger, som Revisionsretten og Den Interne Revisionstjeneste (IAS) har fremsat i deres revisionsberetninger fra 2021, og de tiltag og foranstaltninger, der er fastlagt i instituttets strategi for bekæmpelse af svig for 2021-2023; glæder sig over, at disse tiltag og foranstaltninger omfatter uddannelse i forebyggelse af svig, oplysning gennem en særlig intranetside om bekæmpelse af svig og særlige kontroller og vurderinger af risikoen for svig;

21.bemærker, at IAS foretog en specifik vurdering af instituttets interne kontrolsystem i 2022; bemærker endvidere resultaterne af denne vurdering, hvor der blev konstateret fire moderate mangler i forbindelse med komponent I (kontrolmiljøet), III (kontrolaktiviteter) og IV (information og kommunikation) og en væsentlig mangel i komponent III samt behovet for forbedring eller væsentlige forbedringer af forskellige principper (4, 10, 11 og 13); opfordrer instituttet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at tage højde for IAS' konklusioner;

22.bemærker, at der blev offentliggjort en anden uafhængig ekstern evaluering af instituttet i 2022; bemærker i den forbindelse, at instituttets bestyrelse har sendt en skrivelse til Kommissionen med anbefalinger om instituttets ekspertforum, bestyrelsens funktionsmåde og personalespørgsmål; forstår på baggrund af denne skrivelse, at det kan være nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 1922/2006 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1922/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (EUT L 403 af 30.12.2006, s. 9). om oprettelse af instituttet for at imødekomme disse anbefalinger; opfordrer Kommissionen til at støtte instituttet i den opfølgende analyse og drøftelserne vedrørende resultatet af denne eksterne evaluering;

23.roser instituttet for at have truffet de nødvendige foranstaltninger med hensyn til Revisionsrettens bemærkninger fra 2021, som alle betragtes som afsluttet af Revisionsretten;

24.bemærker, at instituttet i 2022 indgik en ny lejekontrakt vedrørende sine lokaler i Vilnius for en periode på ti år; bemærker endvidere, at forbindelseskontoret i Bruxelles indledte sine aktiviteter i 2022 og bidrog til at styrke instituttets synlighed som en interessent;

25.glæder sig over instituttets tilsagn om at digitalisere sine udbudsprocedurer gennem integrering af værktøjet til forvaltning af offentlige udbud, som forventedes afsluttet i fjerde kvartal af 2023; bemærker, at instituttet ifølge dets svar på spørgsmålene fra Parlamentets Budgetkontroludvalg ajourførte sin cybersikkerhedspolitik i 2022 for at forbedre sikkerhedsforanstaltningerne; minder om vigtigheden af regelmæssigt at ajourføre ordningerne for cybersikkerhedsrevisioner og -test samt for IT -risikovurderinger;

26.bemærker, at instituttet har øget sin offentlige synlighed og onlinetilstedeværelse yderligere ved at iværksætte eller være vært for flere kampagner eller arrangementer såsom kampagnen #SafeSpaces med henblik på bl.a. at vise, hvordan cybervold undergraver kvinders og pigers sikkerhed; noterer sig instituttets første forum om kønsligestilling med forummøder, der var åbne for offentligheden via livestreaming og optagelser;

27.insisterer på vigtigheden af rapporten om kvindedrab, der blev offentliggjort i 2022 med titlen "Feminicide indicators: pilot study of data availability and feasibility assessment" og tilskynder instituttet til at fortsætte sin kampagne for at øge synligheden af kvindedrab i nationale politikker og fremhæve potentielle fordele ved at anerkende kvindedrab som en særskilt strafbar handling;

28.henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 11. april 2024 Vedtagne tekster, P9_TA(2024)0280. om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.