A.der henviser til, at det i artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1169/2011 foreskrives, at alle fødevareingredienser, der er til stede i form af industrielt fremstillet nanomateriale, skal anføres tydeligt på ingredienslisten for at sikre forbrugeroplysning; der henviser til, at forordning (EU) nr. 1169/2011 således indeholder en definition af "industrielt fremstillede nanomaterialer" som fastsat i artikel 3, stk. 2, litra f), i forordning (EU) 2015/2283;

B.der henviser til, at der ved artikel 31 i forordning (EU) 2015/2283 tillægges Kommissionen beføjelse til at justere og tilpasse definitionen af "industrielt fremstillede nanomaterialer" til tekniske og videnskabelige fremskridt eller til definitioner vedtaget på internationalt plan, ved hjælp af delegerede retsakter med henblik på at opnå den pågældende forordnings mål;

C.der henviser til, at omfattende EU-lister opstillet ved forordning (EU) nr. 1129/2011 og (EU) nr. 1130/2011 angiver, hvilke fødevaretilsætningsstoffer det var tilladt at anvende før ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1333/2008, efter en gennemgang af deres overensstemmelse med bestemmelserne heri;

Konsekvenserne af definitionen

D.der henviser til, at Kommissionens delegerede forordnings definition af "industrielt fremstillet nanomateriale" vil afgøre, om en fødevare skal mærkes som "[nano]" på ingredienslisten, som omhandlet i artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1169/2011;

E.der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning har til formål at behandle fortolkningsspørgsmål, der udspringer af den nuværende definition, ved at indføre objektive elementer til at afgøre, om et nanomateriale er "industrielt fremstillet" eller ej, f.eks. ved at erstatte "bevidst fremstillet [materiale]" med "fremstillet";

F.der henviser til, at det fremgår af Kommissionens delegerede forordning, at partikler, der ikke er i fast form, såsom miceller, liposomer eller dråber i nanoskala i emulsioner, og ingredienser, der indeholder mindre end 50 % partikler under 100 nm i størrelse, ikke kan betragtes som nanomaterialer i fødevarer;

G.der henviser til, at den foreslåede grænseværdi på 50 % partikler i nanoskala eller derover er vilkårlig og mindre beskyttende end den fortolkning, som nogle medlemsstater, f.eks. Frankrig, har givet af definitionen i forordning (EU) 2015/2283; der henviser til, at der i nævnte forordning ikke overvejes en grænseværdi for størrelsesfordelingen for partikler under 100 nm;

H.der henviser til, at den foreslåede definition potentielt vil udelukke mange nanostoffer fra anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1169/2011, som derfor ikke vil være omfattet af "[nano]"-mærkningspligten; der henviser til, at Kommissionen i sin begrundelse i punkt 3 anfører, at "det antal af materialer, der anvendes i fødevarer, og som kan indeholde en vis brøkdel af nanopartikler, [er] begrænset og de fleste, om ikke alle, af disse materialer er ikke nye", og at "[d]e potentielle virkninger af den delegerede retsakt [...] derfor kun [vil] vedrøre et meget begrænset antal materialer";

I.der henviser til, at det på nuværende tidspunkt netop er fødevaretilsætningsstoffer, der kan være til stede som nanomateriale i fødevarer; der henviser til, at det franske nationale agentur for fødevaresikkerhed (ANSES) havde opført 37 nanostoffer, der anvendes i mere end 900 fødevarer https://www.anses.fr/fr/nanomateriaux-alimentation-premiere-application-methodologie.; der henviser til, at undersøgelser foretaget af forbrugerorganisationer og ikke-statslige organisationer (Agir pour l’Environnement https://www.agirpourlenvironnement.org/communiques-presse/enquete-exclusive-des-analyses-revelent-la-presence-de-nanoparticules-dans-3980/., Que Choisir https://www.quechoisir.org/enquete-nanoparticules-taille-mini-doutes-maxi-n50748/., 60 Millions de consommateurs https://bibliotheque.60millions-mag.com/detail/publication/detail-top-right/561?issue_id=113421&switch_toc=archive., AVICENN https://veillenanos.fr/wp-content/uploads/2023/01/Rapport-test-EN-20230113.pdf. i Frankrig, Foodwatch https://www.foodwatch.org/de/potenziell-krebserregender-farbstoff-in-backzutaten-von-dr-oetker. og Bund https://www.bund.net/fileadmin/user_upload_bund/publikationen/chemie/‌nanotechnologie_in_lebensmitteln_hintergrund.pdf. i Tyskland, Testachats https://www.test-achats.be/sante/sante-au-quotidien/produits-testes/news/nanoparticules-affichage. i Belgien og Altroconsumo https://www.altroconsumo.it/alimentazione/sicurezza-alimentare/news/nanoparticelle. i Italien og OCU i Spanien https://www.ocu.org/toda-la-informacion?type=magazine-articles&magazine=ocu%20compra%20maestra&year=2019.) gentagne gange har vist tilstedeværelsen af fødevaretilsætningsstoffer med en betydelig procentdel nanopartikler, idet f.eks. fødevarefarven jernoxid (E172), der anvendes i mejeriprodukter, bagværk og visse morgenmadscerealier, kan indeholde nanopartikler under grænsen på 50 %; der henviser til, at dette viser, at manglen på passende mærkning af visse fødevareingredienser som "[nano]" primært skyldes manglende håndhævelse af den nuværende lovgivning og i langt mindre grad fortolkningsspørgsmål;

J.der henviser til, at en undersøgelse fra 2020 bestilt af Det Europæiske Kemikalieagentur viste, at borgerne kræver bedre mærkning af dagligvarer, der indeholder nanomaterialer https://echa.europa.eu/da/-/what-do-eu-citizens-think-about-nanomaterials-.;

Modsigelser med anbefalinger og nye videnskabelige fremskridt

K.der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 12. marts 2014 om Kommissionens delegerede forordning af 12. december 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne for så vidt angår definitionen af "industrielt fremstillede nanomaterialer" EUT C 378 af 9.11.2017, s. 92. gjorde indsigelse mod en meget lignende definition med samme grænse på 50 %, som udelukkede alle fødevaretilsætningsstoffer, idet det mente, at definitionen stred "imod det grundlæggende formål med direktivet, nemlig at forfølge et højt niveau af beskyttelse af forbrugernes sundhed og interesser ved at skabe grundlag for, at de endelige forbrugere kan træffe informerede valg"; der henviser til, at Europa-Parlamentet opfordrede Kommissionen til at forelægge en ny delegeret retsakt, som tager hensyn til dets holdning;

L.der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. oktober 2020 om udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår specifikationer for titandioxid (E 171) EUT C 395 af 29.3.2021, s. 28. gjorde indsigelse mod et udkast til Kommissionens forordning om godkendelse af partier af titandioxid (E171) af fødevarekvalitet, der indeholder mindre end 50 % partikler under 100 nm;

M.der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet anbefalede https://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/assets/corporatenanotechnology121003.pdf., at der i betragtning af den nuværende usikkerhed omkring sikkerheden burde overvejes anvendt en lavere grænse for antallet af nanopartikler på f.eks. 10 % i forbindelse med fødevarer i stedet for den grænse, der i øjeblikket er foreslået i henstillingen (50 %);

N.der henviser til, at akademiske organisationer, offentlige myndigheder, ikke-statslige forbruger- og miljøorganisationer og fagforeninger i Kommissionens høringsproces slog til lyd for en definition, der omfatter alle materialer, uanset om de er fremstillet, tilfældige eller naturlige, og en grænseværdi på 10 % eller mere af partiklerne i den antalsmæssige partikelstørrelsesfordeling;

O.der henviser til, at nye videnskabelige fremskridt og ny viden siden 2014 bekræfter, at nanomaterialer kan krydse fysiologiske barrierer og ofte er mere farlige end stoffer på mikro- eller makrostadiet https://veillenanos.fr/en/dossier/nanos-and-health/nanos-health-risks/.;

P.der henviser til, at ANSES offentliggjorde en detaljeret rapport i april 2023 Udtalelse fra Anses (2023): Definition of nanomaterials: analysis, challenges and controversies, https://www.anses.fr/en/system/files/AP2018SA0168RaEN.pdf., hvori det anføres, at definitionen af nanomaterialer i Kommissionens henstilling af 10. juni 2022 Kommissionens henstilling af 10. juni 2022 om definitionen af nanomaterialer (EUT C 229 af 14.6.2022, s. 1)., som har dannet grundlag for revisionen af definitionen af "industrielt fremstillede nanomaterialer" i forordning (EU) 2015/2283 i sektorspecifikke forordninger, navnlig i fødevarer, ville være skadelig for forebyggelsen af sundheds- og miljørisici; der henviser til, at ANSES understregede, at grænsen for antallet af nanopartikler på 50 %, der indgår i den horisontale definition af "[nano]", ikke er baseret på solide videnskabelige argumenter, og anbefalede, at der fastsættes en lavere værdi for denne grænse;

Q.der henviser til, at det er muligt at spore nanofødevareingredienser baseret på en grænse for antallet af nanopartikler på 10 %, da dette er den afskæringsværdi, der i øjeblikket anvendes af det franske generaldirektorat for forbrugeranliggender, konkurrence og bekæmpelse af svig i dets kontrolaktiviteter Anses (2020): Nanomatériaux dans les produits destinés à l'alimentation. Rapport d’expertise collective, https://www.anses.fr/fr/system/files/ERCA2016SA0226Ra.pdf (s. 86).;

Forsigtighedsprincippet

R.der henviser til, at artikel 191, stk. 2, i TEUF fastsætter forsigtighedsprincippet som et af Unionens grundlæggende principper;

S.der henviser til, at det i artikel 168, stk. 1, i TEUF fastsættes, at der "skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter";