P9_TA(2024)0367Igangværende høringer inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende Ungarn for at styrke retsstatsprincippet og konsekvenserne heraf for budgettetEuropa-Parlamentets beslutning af 24. april 2024 om igangværende høringer inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende Ungarn for at styrke retsstatsprincippet og konsekvenserne heraf for budgettet (2024/2683(RSP))Europa-Parlamentet,

–der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2, artikel 4, stk. 3, og artikel 7, stk. 1,

–der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

–der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og de tilhørende protokoller,

–der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–der henviser til De Forenede Nationers og Europarådets internationale traktater om menneskerettighederne,

–der henviser til tjeklisten for retsstatsprincippet, som blev vedtaget af Venedigkommissionen på dens 106. plenarforsamling i Venedig den 11. og 12. marts 2016,

–der henviser til sin beslutning af 12. september 2018 om et forslag om at opfordre Rådet til i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, at fastslå, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på EUT C 433 af 23.12.2019, s. 66.,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1. (forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet),

–der henviser til Kommissionens afgørelse C(2023) 8999 af 13. december 2023 om revurdering på Kommissionens initiativ af opfyldelsen af betingelserne i artikel 4 i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 efter Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2506 af 15. december 2022 vedrørende Ungarn,

–der henviser til sin beslutning af 15. september 2022 om forslag til Rådets afgørelse om på grundlag af artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union at fastslå, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på EUT C 125 af 5.4.2023, s. 463.,

–der henviser til sin beslutning af 24. november 2022 om vurderingen af Ungarns overholdelse af betingelserne vedrørende retsstatsprincippet i henhold til forordningen om konditionalitet og status for den ungarske genopretnings- og resiliensplan EUT C 167 af 11.5.2023, s. 74.,

–der henviser til sin beslutning af 1. juni 2023 om overtrædelser af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Ungarn og indefrosne EU-midler EUT C/2023/1223, 21.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1223/oj.,

–der henviser til sin beslutning af 18. januar 2024 om situationen i Ungarn og indefrosne EU-midler Vedtagne tekster, P9_TA(2024)0053.,

–der henviser til landekapitlerne om forholdene i Ungarn i Kommissionens årlige rapporter om retsstatssituationen,

–der henviser til Venedigkommissionens udtalelse om Ungarns lov LXXXVIII af 2023 om beskyttelse af national suverænitet, der blev vedtaget på dens 138. plenarmøde i Venedig den 15. og 16. marts 2024,

–der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.der henviser til, at Unionen bygger på værdierne respekt for menneskelig værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettighederne for personer, der tilhører mindretal, som fastsat i artikel 2 i TEU og som afspejlet i chartret og nedfældet i de internationale menneskerettighedstraktater; der henviser til, at disse værdier, som er fælles for medlemsstaterne, udgør grundlaget for de rettigheder, der tilkommer dem, der bor i EU;

B.der henviser til, at en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder de værdier, der er omhandlet i artikel 2 i TEU, ikke kun vedrører den medlemsstat, hvor denne fare er til stede, men indvirker på de øvrige medlemsstater, på den gensidige indbyrdes tillid mellem dem og på selve EU's grundsubstans og dens borgeres grundlæggende rettigheder i henhold til EU-retten;

C.der henviser til, at anvendelsesområdet for artikel 7 i TEU ikke er begrænset til forpligtelserne i henhold til traktaterne modsat artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og til, at EU kan vurdere, om der foreligger en klar fare for en grov overtrædelse af de fælles værdier på områder, der henhører under medlemsstaternes kompetence;

D.der henviser til, at Rådet i 2018 efter forslag fra Europa-Parlamentet indledte proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU med henblik på at imødegå en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, der er omhandlet i artikel 2 i TEU; der henviser til, at seks høringer om situationen i Ungarn i henhold til proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU har fundet sted i Rådet siden indledningen af proceduren, men at Rådet endnu ikke har forsøgt at fastslå, om der foreligger en sådan risiko, og ikke har rettet henstillinger til Ungarns regering;

E.der henviser til, at forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet er af allerstørste betydning, da den er det instrument, der gør det muligt at beskytte EU-midlerne på en effektiv måde;

F.der henviser til, at Kommissionen besluttede at tildele Ungarn 0,9 mia. EUR i forfinansiering under REPowerEU; der henviser til, at en sådan forfinansiering kan ske uden betingelser, men ikke uden kontrol;

G.der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 15. september 2022 vurderede, at siden indledningen af proceduren i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU var mange bekymringer med hensyn til Ungarns overholdelse af de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, fortsat eller væsentligt forværret, herunder med hensyn til retsvæsenets uafhængighed, korruption, interessekonflikter, mediernes uafhængighed og pluralisme og forfatnings- og valgsystemets funktion samt i civilsamfundets råderum;

H.der henviser til, at forbedringen af situationen på nogle af disse områder siden vedtagelsen af denne beslutning har vist sig at være begrænset, at den på de fleste områder er forblevet alarmerende, og at den på andre områder er blevet yderligere forværret; der henviser til, at der er opstået nye alvorlige problemer som følge af den ungarske regerings handlinger;

I.der henviser til, at titusinder af ungarere i april 2024 gik på gaden for at protestere mod politisk korruption;

J.der henviser til, at den ungarske regering i 2023 vedtog en lovpakke af reformer af retsvæsenet med henblik på at forbedre visse aspekter af retsvæsenets uafhængighed, hvilket omfattede en styrkelse af det nationale domstolsråds uafhængighed; der henviser til, at den ikke-udtømmende liste over alvorlige mangler i forbindelse med retsstatsprincippet i retssystemet, som der endnu ikke er gjort noget ved, omfatter:–regler vedrørende uafsætteligheden af den nuværende præsident for Curiaen, Ungarns højesteret–mangel på meningsfulde garantier for Curiaens uafhængighed–mangel på gennemsigtighed og automatisering af sagsfordelingssystemet i Curiaen og manglende gennemsigtighed med hensyn til reglerne om panelernes sammensætning–politisk og administrativt pres på det nationale domstolsråds og dets medlemmers uafhængighed, herunder gennem smædekampagner–regler vedrørende dommeres udnævnelse, forfremmelse og uafsættelighed–mangel på meningsfulde garantier for dommeres uafhængighed i forbindelse med prøvelse af administrative afgørelser–et stigende antal hindringer for præjudicielle forelæggelser for Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen)–mangelfulde regler om immunitet og disciplinærsager mod anklagere og dommere–politisk indblanding i anklagemyndighedens og de enkelte anklageres arbejde–mangel på effektive støttetjenester for ofre for kriminalitet;

K.der henviser til, at den ikke-udtømmende liste over vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med bekæmpelse af korruption og interessekonflikter omfatter:–mangel på resultatliste for efterforskning og retsforfølgning af og endelige domme for korruptionssager på højt niveau–mangel på strenge bestemmelser om lobbyvirksomhed, svingdørssituationer og effektivt tilsyn med formueangivelser–mangel på tilstrækkelig kompetence, beføjelser, adgang til oplysninger og tilstrækkelige ressourcer hos integritetsmyndigheden–mangel på offentlig høring og debat om foranstaltninger til bekæmpelse af korruption–mangel på ansvarlighed hos anklagemyndigheden, herunder i tilfælde af uagtsomhed, pligtforsømmelser og kriminel adfærd–politisk indblanding i anklagemyndighedens arbejde med efterforskning af korruption på højt niveau og straffesager;

L.der henviser til, at den ikke-udtømmende liste over vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med mediefrihed og -pluralisme omfatter:–manglende funktionel uafhængighed hos mediemyndigheden og koordinatoren for digitale tjenester–mangel på public service-mediernes redaktionelle og finansielle uafhængighed og manglende pluralisme af politiske synspunkter i public service-medier, som anvendes af det regerende flertal til politisk propaganda–misbrug af statslig reklame i regeringsvenlige medier og mangel på regler og gennemsigtighed på dette område–smædekampagner mod uafhængige journalister og medier–et stigende antal begrænsninger i adgangen til offentlig information–mangel på meningsfuld efterforskning af udbredelsen af spyware rettet mod undersøgende journalister og mediefolk–koncentration af mediemarkedet og regeringens overdrevne indflydelse på medielandskabet (herunder gennem den centraleuropæiske presse- og mediefond eller KESMA i dets ungarske akronym)–medieforetagenders og journalisters potentielle efterforskning foretaget af Sovereignty Protection Office (SPO);

M.der henviser til, at den ikke-udtømmende liste over vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med forfatnings- og valgsystemet samt kontrol og magtbalance, som der endnu ikke er gjort noget ved, omfatter:–manglen på rimelige valgbetingelser under valg på lokalt og nationalt plan og hyppige ændringer af valgloven–utilstrækkelig gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af love–fortsættelse af den officielle "undtagelsestilstand", der giver regeringen omfattende nødbeføjelser og mulighed for at tilsidesætte love på højere niveau i nøddekreter–manglen på en meningsfuld offentlig høringsproces med hensyn til vigtige lovforslag–fjernelse af beføjelser til uafhængige organer og pres på deres uafhængighed–anvendelse af omnibuslove til at ændre forskellige love;

N.der henviser til, at den ikke-udtømmende liste over vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med den måde, hvorpå civilsamfundet fungerer, omfatter:–den afdæmpende virkning af forskellige love, der har til formål at begrænse eksistensen og funktionen af uafhængige civilsamfundsorganisationer, såsom loven om gennemsigtighed i organisationer, der modtager udenlandske midler, og loven om beskyttelse af national suverænitet–smædekampagner og chikane mod repræsentanter for civilsamfundsorganisationer–mangel på offentlig finansiering til uafhængige civilsamfundsorganisationer og finansiel støtte til regeringsvenlige organisationer eller til organisationer med tilknytning til regeringen–civilsamfundsorganisationernes og deres repræsentanters potentielle deltagelse i SPO's overvågning og efterforskning;

O.der henviser til, at den ikke-udtømmende liste over vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med beskyttelsen af EU's finansielle interesser omfatter:–den måde, hvorpå de myndigheder, der gennemfører EU-budgettet, fungerer–systemiske uregelmæssigheder, mangler og svagheder i forbindelse med offentlige udbud, herunder en stor andel af udbudsprocedurer med kun én tilbudsgiver og manglende konkurrence i systemet for offentlige indkøb–svagheder i revisions- og kontrolmekanismerne for at sikre en forsvarlig anvendelse af EU-midler–utilstrækkelig kapacitet til at forebygge og straffe svig, korruption og andre overtrædelser af EU-retten i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget eller med beskyttelsen af EU's finansielle interesser–utilstrækkelig anvendelse af ARACHNE-værktøjet–manglende gennemsigtighed i anvendelsen blandt kapitalforvaltningsfonde af offentlig interesse af EU-midler–Ungarns manglende medlemskab af den europæiske anklagemyndighed (EPPO);

P.der henviser til, at den ikke-udtømmende liste over vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med overensstemmelse med principperne og reglerne for det indre marked omfatter:–diskriminerende praksis over for virksomheder, der opererer på områder, der er defineret som havende strategisk interesse for den ungarske regering–misbrug af offentlig og lovgivningsmæssig magt og anvendelse af intimideringsteknikker mod økonomiske aktører, der opererer på områder, der er defineret som havende strategisk interesse for den ungarske regering;

Q.der henviser til, at den ungarske regering heller ikke har taget fat på andre problemer, der blev påpeget i Parlamentets beslutning af 15. september 2022, som vedrører grundlæggende rettigheder, såsom:–akademisk frihed–religionsfrihed–retten til ligebehandling, herunder LGBTIQ-rettigheder–rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer og jøder, beskyttelse mod hadefulde udtalelser mod mindretal–migranters, asylansøgeres og flygtninges grundlæggende rettigheder–økonomiske og sociale rettigheder;

R.der henviser til, at loven om beskyttelse af national suverænitet trådte i kraft den 23. december 2023; der henviser til, at det nye SPO blev oprettet som følge heraf, og at straffeloven er blevet ændret for bl.a. at fastsætte en fængselsstraf for anvendelse af midler fra udlandet til politiske kampagner; der henviser til, at Europarådets menneskerettighedskommissær i sin erklæring af 27. november 2023 anførte, at udkastet til denne retsakt udgjorde en betydelig risiko for menneskerettighederne og bør opgives; der henviser til, at Venedigkommissionen i sin udtalelse af 18. marts 2024 bemærkede, at restriktioner for udenlandsk finansiering af politiske partier og valgkampagner var sædvanlige og i princippet i overensstemmelse med international bedste praksis og standarder, men at de retlige ændringer ikke klart definerede, hvilken type kampagneaktiviteter der var forbudt, og hvordan det kan fastslås, at de er blevet finansieret af udenlandske midler; der henviser til, at Venedigkommissionen også bemærkede i sin udtalelse, at ændringerne ikke tog hensyn til samarbejde mellem politiske partier på internationalt plan, udelukker finansiering fra internationale organisationer eller sikrer overholdelse af internationale forpligtelser, herunder de forpligtelser, der følger af EU-medlemskab; der henviser til, at Kommissionen den 7. februar 2024 besluttede at indlede en traktatbrudsprocedure mod Ungarn, da den fandt, at lovgivningen var i strid med flere bestemmelser i den primære og sekundære EU-ret, herunder EU's demokratiske værdier, princippet om demokrati og EU-borgernes valgrettigheder og flere grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, såsom retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, ytrings- og informationsfrihed, foreningsfrihed, EU-borgernes valgrettigheder, retten til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang, retten til ikke at inkriminere sig selv og fortroligheden i korrespondancen mellem advokater og klienter, kravene i EU-retten vedrørende databeskyttelse og flere regler, der finder anvendelse på det indre marked;

S.der henviser til, at EU-Domstolen siden vedtagelsen af interimsbetænkningen i sin dom i sag C-823/21 Domstolens dom af 22. juni 2023, Kommissionen mod Ungarn, sag C-823/21, ECLI:EU:C:2023:504., Kommissionen mod Ungarn, fastslog, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU's asyllovgivning ved at gøre en ansøgning om international beskyttelse betinget af en hensigtserklæring på en ungarsk ambassade i et tredjeland;

T.der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sine domme af 10. november 2022 i sagen Bakirdzi og E.C. mod Ungarn (49636/14 og 65678/14), som blev endelige den 3. april 2023, og af 30. marts 2023 i sagen Szolcsán mod Ungarn (24408/16), som blev endelig den 30. juni 2023, konstaterede krænkelser af stemmerettighederne for vælgere fra nationale mindretal og med hensyn til uddannelse af romabørn i opdelte klasser eller skoler, uden at der blev truffet passende foranstaltninger til at rette op på uligheder;

U.der henviser til, at Europarådets Ministerkomité i sine afgørelser om det igangværende skærpede tilsyn med fuldbyrdelsen af Menneskerettighedsdomstolens domme i sagerne Szabó og Vissy mod Ungarn Menneskerettighedsdomstolens dom af 12. januar 2016, Szabó og Vissy mod Ungarn, 37148/14, som blev endelig den 6. juni 2016., Gazsó mod Ungarn Menneskerettighedsdomstolens dom af 16. juli 2016, Gazsó mod Ungarn, 48322/12, som blev endelig den 16. oktober 2015., Ilias og Ahmed mod Ungarn Menneskerettighedsdomstolens dom af 14. marts 2017, Ilias og Ahmed mod Ungarn, 47287/15. og Baka mod Ungarn Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2016, Baka mod Ungarn, 20261/12. gentog sin bekymring over den manglende fuldbyrdelse af disse domme;

V.der henviser til, at Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) i sin evalueringsrapport om den femte evalueringsrunde om Ungarn gav udtryk for en lang række betænkeligheder med hensyn til effektiviteten af den ramme, der er indført i Ungarn med henblik på at forebygge korruption blandt personer med de øverste udøvende funktioner og medlemmer af det ungarske nationale politi og den nationale beskyttelsestjeneste; der henviser til, at Greco anførte, at et fælles og generelt træk ved den offentlige forvaltning og de retshåndhævende myndigheder i Ungarn er, at de fleste foranstaltninger til forebyggelse af integritet og korruption er rettet mod embedsmænd på lavt niveau og mellemniveau, men at den integritetsramme, der gælder for personer med de øverste udøvende funktioner, er meget svag, og at betingelserne for udnævnelse af de øverste ledere i politiet og den nationale beskyttelsestjeneste indebærer en risiko for politisering;

W.der henviser til, at Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance i sin rapport hilste en række positive udviklinger i Ungarn velkommen, men udtrykte bekymring over afskaffelsen af myndigheden for ligebehandling, stigmatiseringen af studerende fra underprivilegerede baggrunde og lavindkomstfamilier såsom romastuderende, den betydelige forringelse af LGBTI-personers menneskerettigheder, den stadig mere fremmedfjendske offentlige debat og politiske diskurs, der især er rettet mod flygtninge, asylansøgere og migranter, muslimer og LGBTI-personer, den ekstremt begrænsede effektivitet af den retlige ramme for hadefuld tale, den manglende gennemførelse af de nationale strategier for social inklusion, indstilling af statsintegrationsstøtten til flygtninge og personer, der har fået subsidiær beskyttelse og begrænset adgangen til asyl i landet;

X.der henviser til, at FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder i sine afsluttende bemærkninger gav udtryk for bekymring over seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og det forhold, at Ungarns ligestillingspolitik udelukkende er baseret på begrebet familie og betragter det som en kvindes primære rolle at være hustru og mor, og anbefalede Ungarn at træffe foranstaltninger til at tackle kønsfjendtlig offentlig debat;

Y.der henviser til, at Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas repræsentant for mediefrihed i sin erklæring efter et officielt besøg i Ungarn erklærede, at når man ser på situationen med hensyn til mediefrihed i Ungarn, opstår der et billede af en systemisk tilgang, hvor nogle stemmer ikke har de samme grundlæggende betingelser for at blive hørt;

Z.der henviser til, at Rådet i sin henstilling om Ungarns nationale reformprogram for 2023 og med Rådets udtalelse om Ungarns konvergensprogram for 2023 (COM(2023)0617) henstillede, at Ungarn skulle træffe foranstaltninger til at forbedre det sociale bistandssystems tilstrækkelighed, forbedre adgangen til effektive aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, sikre en effektiv social dialog og forbedre de lovgivningsmæssige rammer og konkurrencen inden for tjenesteydelser i overensstemmelse med principperne for det indre marked og retsstatsprincippet;

AA.der henviser til, at den ungarske regering har undladt at gennemføre adskillige domme fra den ungarske forfatningsdomstol, EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende Ungarns krænkelser af de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og ikke har fulgt op på størstedelen af henstillingerne i Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2023 eller henstillingerne fra andre internationale organer såsom Greco, Venedigkommissionen og andre;

1.er forfærdet over den vedvarende systemiske og bevidste krænkelse af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Ungarn, som den ungarske regering bærer ansvaret for;

2.fremhæver, at respekten for de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, er blevet væsentligt forværret i Ungarn, siden artikel 7, stk. 1, i TEU blev udløst, og udtrykker dyb beklagelse over, at manglen på beslutsom handling fra Kommissionens og Rådets side har bidraget til et sammenbrud i demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i landet og gjort det til et hybridregime med valgautokrati ifølge de relevante indekser;

3.fordømmer vedtagelsen af loven om beskyttelse af national suverænitet og oprettelsen af SPO med omfattende beføjelser og et strengt system for overvågning og sanktioner, som grundlæggende krænker demokratiske standarder såsom princippet om frie og retfærdige valg, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder og overtræder flere EU-retsakter; glæder sig over Kommissionens traktatbrudsprocedure mod Ungarn i denne sag; opfordrer den ungarske regering til straks at ophæve loven; opfordrer Kommissionen til at anmode EU-Domstolen om øjeblikkelig suspension af anvendelsen af ovennævnte lov som en midlertidig foranstaltning, da denne lov påvirker princippet om frie og retfærdige valg;

4.beklager Rådets manglende evne til at gøre meningsfulde fremskridt i den igangværende procedure i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU og gentager sin opfordring til at forbedre situationen ved at afholde regelmæssige høringer, hurtigt behandle langvarige og nye problemer, der påvirker retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder, og fremsætte konkrete henstillinger med frister for gennemførelsen; opfordrer Rådet til at offentliggøre en udførlig protokol og konklusioner efter hver høring; insisterer på, at Parlamentet i forbindelse med alle sager vedrørende artikel 7 i TEU bør have mulighed for at forelægge sit begrundede forslag for Rådet og deltage i høringer i henhold til artikel 7 i TEU og bør underrettes hurtigt og fuldt ud i alle faser af proceduren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede proceduren i henhold til artikel 7, stk. 2, i TEU og Det Europæiske Råd til at fastslå, om Ungarn har begået alvorlige og vedvarende overtrædelser af EU's værdier i henhold til artikel 7, stk. 2, i TEU, hvis der ikke sker fremskridt inden afslutningen af det belgiske formandskab; understreger, at Rådet bærer sin del af ansvaret for at beskytte de værdier, som er nedfældet i artikel 2 i TEU, og at undladelse heraf vil have langvarige og potentielt skadelige konsekvenser;

5.understreger den vigtige rolle, som formandskabet for Rådet spiller som drivkraft for Rådets arbejde med EU-lovgivning ved at sikre kontinuitet i EU's dagsorden og repræsentere Rådet i forbindelserne med de øvrige EU-institutioner; gentager sin bekymring for, at Ungarn ikke vil være i stand til udfylde denne rolle på troværdig vis i 2024 i betragtning af dets manglende overholdelse af EU-retten og af de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, samt princippet om loyalt samarbejde; beklager, at Rådet endnu ikke har fundet en løsning på dette problem, og at repræsentanter for den ungarske regering vil lede Rådets møder om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, herunder møder vedrørende beskyttelse af EU's finansielle interesser og budget; understreger, at denne udfordring kommer på det afgørende tidspunkt for valget til Europa-Parlamentet og sammensætningen af Kommissionen; beklager, at det ikke er lykkedes at finde en løsning, og gentager, at det er rede til at træffe foranstaltninger til at forsvare Unionens troværdighed med hensyn til de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, for så vidt angår samarbejdet med Rådet;

6.opfordrer Rådet og Kommissionen til at være mere opmærksomme på at tackle den systemiske nedbrydning af retsstaten og på samspillet mellem de forskellige overtrædelser af EU's værdier, som er klarlagt i Parlamentets beslutninger; understreger, at EU bør forsvare alle de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, med lige stor beslutsomhed, og at undladelse heraf undergraver de demokratiske institutioner og i sidste ende påvirker menneskerettighederne og livet for alle i lande, hvor disse værdier krænkes;

7.gentager sin opfordring til Kommissionen om at gøre fuld brug af de værktøjer, der er til rådighed, for at imødegå den klare risiko for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som EU bygger på, navnlig fremskyndede traktatbrudsprocedurer, begæringer om foreløbige forholdsregler ved EU og foranstaltninger vedrørende manglende gennemførelse af EU-Domstolens domme; minder om betydningen af forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet og glæder sig over Kommissionens afgørelse af 13. december 2023, der bekræfter, at risikoen for Unionens budget er forblevet uændret siden december 2022, hvilket har ført til en forlængelse af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordningen; opfordrer Kommissionen til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger i henhold til forordningen med hensyn til andre overtrædelser af retsstatsprincippet;

8.gentager i denne forbindelse sin alvorlige bekymring over afgørelsen, som fandt, at den horisontale grundforudsætning i chartret var blevet opfyldt for så vidt angår retsvæsenets uafhængighed, hvorved det blev muligt for de ungarske myndigheder at anmelde krav om udbetaling af op til 10,2 mia. EUR, uden at der findes tilstrækkelige kontrolmekanismer eller offentlige udbudsprocedurer til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning eller beskyttelse af EU-budgettet; minder om Parlamentets ansøgning med henblik på at prøve lovligheden af afgørelse C(2023) 9014 ved EU-Domstolen i overensstemmelse med artikel 263 i TEUF, som blev indgivet den 25. marts 2024; ser frem til en hurtig løsning på spørgsmålet; gentager sin opfordring til Kommissionen om at trække sin afgørelse tilbage, navnlig i lyset af de nationale foranstaltninger, der er truffet siden dens vedtagelse, og de lækkede afsløringer fra Ungarns tidligere justitsminister, der tyder på manglende uafhængighed for anklagemyndigheden og politisk indblanding i straffesager; opfordrer Kommissionen til at indefryse midlerne, indtil al relevant lovgivning er gennemført fuldt ud, de vedtagne foranstaltninger har vist sig at være effektive i praksis, og Ungarn har gennemført alle relevante domme fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; anmoder Kommissionen om grundigt at kontrollere forfinansiering, der ydes under EU-finansiering, for at sikre, at midlerne gennemføres i overensstemmelse med målene i den respektive lovgivning; gentager sin opfordring til Ungarn om hurtigst muligt at tilslutte sig EPPO; opfordrer Kommissionen til indtrængende at opfordre Ungarn til at deltage i EPPO;

9.insisterer på, at de foranstaltninger, der er nødvendige for at frigive EU-midler, som defineret i de relevante afgørelser, der træffes i henhold til forordningen om fælles bestemmelser Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159)., forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17). og forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, skal vurderes på en sammenhængende måde som en integreret pakke, og at der ikke bør foretages betalinger, selv om der gøres fremskridt på et eller flere områder, men der stadig er mangler på et andet; understreger, at det er uforståeligt at frigive midler i henhold til forordningen om fælles bestemmelser, idet der henvises til forbedringer af retsvæsenets uafhængighed, mens midler under genopretnings- og resiliensfaciliteten og konditionalitetsmekanismen fortsat er blokeret på grund af vedvarende mangler med hensyn til retsvæsenets uafhængighed;

10.noterer sig oprettelsen af integritetsmyndigheden som en af de afhjælpende foranstaltninger, der skal gennemføres inden for rammerne af forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet; er af den opfattelse, at den blotte oprettelse af institututionen ikke kan anses for at være tilstrækkelig til at løse de aktuelle problemer, og mener, at opfyldelsen af de respektive afhjælpende foranstaltninger bør vurderes på grundlag af denne institutions funktion i praksis; mener, at integritetsmyndigheden, hvis den tildeles passende beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, har potentiale til at løse nogle af de problemer, der er forbundet med retsstatssituationen i Ungarn, navnlig bekæmpelsen af korruption; udtrykker ikke desto mindre bekymring over, at den i praksis mangler kompetence og prærogativer til at udføre sine opgaver på passende vis, som det kan ses af det første år af dets aktiviteter; insisterer på, at det tildeles yderligere beføjelser, og at disse beføjelser skal kunne gennemføres, navnlig ved at give det tilstrækkelig adgang til relevante databaser, styrke dets undersøgelsesbeføjelser og gøre vedtagelsen af dets henstillinger obligatorisk;

11.understreger, at overholdelse af EU-retten, herunder reglerne for det indre marked, udgør en central søjle i retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at medtage en vurdering af situationen på det indre marked i en medlemsstat i evalueringen af retsstatssituationen i hver medlemsstat; er bekymret over de ungarske myndigheders magtmisbrug og systemiske diskriminerende praksis over for virksomheder, der opererer på områder, der er defineret som havende strategisk interesse for den ungarske regering og de ungarske oligarker; understreger, at dette har skabt et miljø med forskelsbehandling og frygt, der er i modstrid med søjlerne i det indre marked og bringer visse virksomheder og deres legitime forretningsinteresser i alvorlig fare og de facto tvinger dem ud af det ungarske marked; opfordrer Kommissionen til at have særligt fokus på overholdelsen af reglerne for det indre marked, når den vurderer retsstatssituationen i Ungarn; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om lovene på områder, der er defineret som havende strategisk interesse for den ungarske regering, er i overensstemmelse med gældende EU-ret; understreger, at Kommissionen har pligt til hurtigt at følge op på klager indgivet af virksomheder, der systematisk er mål for de ungarske myndigheder, og til at indbringe relevante sager for EU-Domstolen;

12.beklager, at Ungarn har misbrugt sin vetoret i Rådet og forhindret, at der ydes væsentlig bistand til Ukraine, hvilket underminerer EU's strategiske interesser; fordømmer den ungarske regerings generelle politik over for Rusland;

13.opfordrer atter Kommissionen til at sikre, at slutmodtagere eller tilskudsmodtagere af EU-midler ikke bliver frataget disse midler, som fastsat i forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at finde måder, hvorpå EU-midler kan fordeles via lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet, hvis den pågældende regering ikke samarbejder angående mangler i forbindelse med gennemførelsen af retsstatsprincippet;

14.understreger, at de ungarske myndigheder skal sikre gennemsigtighed og lige muligheder for enkeltpersoner, virksomheder, civilsamfundet, ikkestatslige organisationer og lokale og regionale myndigheder, der ønsker adgang til EU-finansiering, og skal sikre et uafhængigt retligt tilsyn samt upartiske og effektive klagemekanismer; fordømmer den systemiske diskriminerende praksis over for den akademiske verden, journalister, politiske partier og civilsamfundet samt virksomheder i visse sektorer, som der rapporteres om;

15.opfordrer Kommissionen til at støtte det uafhængige civilsamfund i Ungarn, som beskytter de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, navnlig ved at anvende programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier; gentager sin opfordring til Kommissionen om at vedtage en omfattende civilsamfundsstrategi til beskyttelse og udvikling af det civilsamfundsmæssige råderum i EU, som integrerer alle eksisterende værktøjer og skitserer en række specifikke foranstaltninger, der kan beskytte og styrke det civilsamfundsmæssige råderum;

16.gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet om straks at indlede forhandlinger med Parlamentet om en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i form af en interinstitutionel aftale, og om medtagelse af en permanent politikcyklus mellem EU-institutionerne;

17.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og De Forenede Nationer.